En bårebuket

Tanker hos en blomsterhandler

Jeg skal til begravelse i morgen og har derfor været hos blomsterhandleren for at bestille en bårebuket. Det slog mig, at der skal en del menneskekundskab til at bestille en bårebuket (og den kundskab håber jeg så at være i besiddelse af). Man skal have et godt billede af afdøde og hans smag, og dette billede skal man være i stand til at formidle til blomsterhandleren.

I mit eksempel er det helt klart, at buketten skal være stilfuld og enkel, klar i sit budskab, ingen “pang-farver” eller orange georginer. Det ville simpelthen ikke have passet til Claus Lyngbye. Jeg endte med hvidt og grønt og ikke andet. Man kan selvfølgelig sige, at sådan er det altid at købe blomster til andre mennesker – men der er bare det, at når det er en bårebuket, får modtageren den aldrig at se. Og størrelsen skal også være passende alt efter, hvor tæt man var på afdøde. Pænt uden at være prangende og ikke så stort at det ser ud som om man tror, at man er nær pårørende, når man i realiteten er en af mange hundrede patienter. Jeg synes, det er en balancegang.

Buketten køber man til afdøde – men kortet skriver man til de efterladte.

Jeg synes, det er svært at skrive et kort til mennesker, jeg ikke kender. Jeg har fået formuleret noget, som jeg kan stå inde for, og hvor jeg kort får fortalt, hvad Claus har betydet for mig. Jeg har gjort mig umage og bedre kan jeg ikke gøre det; men det er en underlig tanke, at om nogle dage vil der sidde nogle helt fremmede mennesker og læse et personligt kort fra et helt fremmed menneske. Jeg kunne selvfølgelig have valgt den lette løsning med “Et sidste farvel” eller lignende, men det havde bare ikke været nok i dette tilfælde.

5 replies
  1. Ellen
    Ellen says:

    Du har lige sat nogle ord, som jeg aldrig nogensinde har tænkt over før, på følelserne om at skulle til en begravelse.
    “Buketten køber man til afdøde – men kortet skriver man til de efterladte”.
    Hvor er det flot formuleret – specielt dine ord om valget af blomster sat i relation til sit eget forhold til den afdøde.

    Hvis du hører dine egne ord igen på et eller andet tidspunkt, så er det måske mig, der har brugt dem, og de på en eller anden vis har fundet deres vej rundt i Danmark…

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen – ja afslutningen på livet sætter altid tanker i gang hos mig, og så er bloggen sådan et godt sted at gøre af tankerne. Det skulle kun glæde mig, hvis du vil genbruge nogle af mine vendinger!

      Svar
  2. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Rasmine. Din historie er interessant og bekræfter alle mine værste fordomme om, hvad der kan ske ved dødsfald.

    Dit blomstervalg til din ven lyder helt perfekt, for du valgte jo noget, som du vidste han ville holde af, og det må være sådan, man skal tænke. Jeg har jo også valgt hvidt og grønt og ikke andet, fordi det vil passe til min oplevelse af Claus. Han var meget stilig på sin egen måde, og gik fx meget op i tøj og sko, og gik altid kun i sort tøj. Til ham havde de fine stærke farver slet ikke passet.

    Jeg har gjort mig umage og tænkt mig om; bedre kan det vist ikke gøres.

    Svar
  3. Susanne Bratløv Fuglsang
    Susanne Bratløv Fuglsang says:

    Kære Hanne.

    Det er altid en balancegang i sådan en situation…

    Jeg er sikker på du har valgt den rigtige buket, og de rigtige ord til de efterladte.

    Ja, det er rigtig svært at vælge de rigtige ord på sådan et kort… de fleste af os napper eet af de fortrykte med en kort kondolance…
    Hvis du har valgt at skrive en personlig hilsen, er jeg sikker på de efterladte sætter pris på det og forstår at afdøde har betydet meget, også for andre end den nærmeste kreds.

    Mange tanker og hilsner Susanne.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Kære Susanne

      Tak for dine søde ord! Jeg har gjort mig umage både med valget af blomster og kort og tekst og bedre kan man vel næppe gøre det. Jeg har fået lidt hjælp til kortet fra en præst, og hun må da være verdensmester i kondolancekort. Mit kort er personligt, fordi jeg gerne har villet være med til at vise de efterladte, hvor meget Claus betød for rigtig mange mennesker.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *