,

Hvad er fordelene ved dosispakket medicin

(Jeg sidder og venter på Labtech Data, og noget skal jeg jo lave…)

Åh hvor jeg glæder mig

Det, jeg glæder mig til, er dosispakningerne. Mens jeg venter, har jeg siddet og læst om dem.

Det fremgår bl.a. af en hjemmeside ved navn “apoteket.dk” at:

Hvad er fordelene ved dosispakket medicin?

Al statistik og erfaring siger, at hvis du får dosispakket medicin, så vil du med god sandsynlighed

  • få bedre overblik over din medicin
  • undgå at tage for meget medicin
  • undgå at tage for lidt medicin
  • ikke glemme din medicin
  • tage din medicin på det rigtige tidspunkt
  • blive mere tryg ved din medicin.

Samlet giver dosispakket medicin større tryghed og færre medicineringsfejl.

Overblik

Jeg mistede overblikket. Jeg kunne ikke overskue at putte det hele i de små æsker. Jeg kunne godt se, det var forkert, men jeg kunne ikke finde fejlen. Jeg er sikker på, at det har været forkert i en rum tid. Men jeg ved ikke hvor længe.

Og så må jeg med stor skam erkende, at jeg vist ikke har taget det tilstrækkeligt seriøst. Og det er jo altså ikke bolsjer, vi spiser i psykiatrien. Det er dumt. Det er pinligt. Jeg ved det godt. At jeg er kommet til denne erkendelse ved at se Christina hælde op. Der er sandelig styr på sagerne.

En dag, jeg havde glemt æskerne, måtte jeg komme igen dagen efter! Hun havde en dag glemt en af de to litiumtabletter. Hun ringede efter kl. 20:00.

Og hun hælder op, indtil doserne er endeligt på plads. Jeg kommer så slæbende med en stor pose fra Imerco med det hele. Jeg har i sandhed mistet overblikket. Om fx fire uger skal jeg bare gå ned på apoteket hver 14. dag.

Jeg er holdt op med at se det som et nederlag. Nu glæder jeg mig bare. Et åg er løftet af mine skuldre.

2 Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Da jeg i en tidligere post berørte emnet skrev Henny, at man nok skulle holde lidt øje med det. Jeg mås sige, at jeg bliver nødt til at stole på maskinen nede på apoteket, for hvis de lægger al 22:00-medicinen ién pose, så kan jeg ikke overskue det. Jeg tror, det var det, der sendte mig til tælling.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.