,

Gensyn til 808

Gensyn til 808

På gensyn

Gensyn til 808

På baggrund af erfaringerne har jeg sagt “På gensyn” og ikke “Farvel” til 808. Alt andet ville være at stikke både dem og mig blår i øjnene.

Der kan gå et år, to år eller seks uger, men jeg er sikker på, vi ses igen. Jeg kender symptomerne alt for godt. Den gode overlæge sagde til udskrivningssamtalen, at jeg er meget sårbar, og at det er fint at søge hjælp. Jeg prøvede at beskrive mødet med Glostrup. Hun bifaldt det ikke tydeligt, men jeg fornemmede, at hun forstod. Selvfølgelig kan hun ikke bifalde en kritik af dem, der, nu som følge af fusionen den 1. februar i år, er hendes umiddelbare kolleger.

Bare tanken om at skulle vente minimum tre timer, med frygten for at blive afvist, i deres venteværelse, kan skræmme enhver væk.

Symptomer

Kan ikke stå ud af sengen, orker ikke at gå de ca. 10 meter gennem entreen og dreje til venstre ud til brusenichen. Hvis jeg tænker på at tørre mig på ryggen efter badet, er det helt uoverskueligt. Hvis det er sådan, står Hvidovres telefonnummer øverst i kriseplanen!

Kriseplanen/actioncardet er for længst lavet sammen med Mona, som er utrolig resultatorienteret. Det er meget konkret. Hvad er symptomer? hvad er strategier og løsninger? hvem kan jeg kontakte? osv. Appen hedder “MinPlan”.

Hvem kan jeg kontakte

Jeg kan kontakte 808, og jeg har deres direkte telefonnumre. Jeg vil utvivlsomt komme til at tale med nogen, jeg kender. Det er der en vis tryghed i. Jeg har kun oplevet god og omsorgsfuld behandling hos dem. Selv hvis man indlægges af Distriktspsykiatrien via fast track, går turen via Glostrup. Jeg har svært ved at se fornuften i det. Stoler Glostrup ikke på lægerne i Distriktspsykiatrien?

Og hvad så nu?

På arbejde i Folkekirkens Nødhjælp de sidste 14 arbejdsdage. Jeg vil prøve at gøre det så godt som muligt, selvom det er svært. Jeg skal jo gerne have Sune (chefen) til at skrive en pæn udtalelse.

Jeg har fået den mail, jeg ventede på fra erhvervsrådgiveren i Psykiatrifonden. Det var den, der skulle komme, før jeg kunne kontakte fleksjobrådgiveren i Hvidovre Kommune. Jeg har både ringet, lagt telefonbesked og mailet. Det må vel kunne lade sig gøre at få fat i ham? Han har konstant fri med sin familie, er på temadag mv. Erhvervsrådgiveren fra Psykiatrifonden har betonet, hvor vigtig det er, at der sker noget i en fart. Jeg går ud fra, at han lytter til det.

Da jeg ikke orker at fortælle hele min livshistorie en gang til, tænker jeg, at det vil være en idé at sende dem mit CV og min livshistorie, som det ligger på nettet. Så kan de selv vælge og vrage. Jeg kommer gerne med supplerende bemærkninger, men turen forfra kan jeg ikke overskue.

Afsked med menighedsrådet

på torsdag den 24. november. Jeg har det ret dobbelt med ikke at være blevet valgt ind igen. Jeg har trods alt været med i otte år, og jeg synes, jeg har været med i nogle gode projekter, som har kunnet sætte lidt skub i sagerne.

Det, der får mig til at tænke, at det er OK ikke at være med mere, er hele forholdet til magthaverne. Når de fremlægger ting for rådet, er alle beslutninger allerede truffet, og rådet forventes bare at nikke anerkendende. Der er tale om skueprocesser, der skal ligne demokrati uden at være det. Jeg har egentlig aldrig brudt mig om menighedsrådsmøderne, netop fordi det er magthavernes kamp mod det øvrige råd – ja egentlig er det ikke nogen kamp, idet rådet gør det, der forventes, nemlig tier og samtykker.

Udenfor møderne er Gud og hver mand trætte af magthaverne, men når vi så kommer til rådsmøderne, er der ingen, der siger et suk – bortset fra mig. Jeg har fået rollen som den terrier, der kæfter op. Det kan jeg fint leve med, men jeg synes ikke, det er tilfredsstillende, at de andre ikke siger noget. Hvad er alle deres bilaterale udsagn så værd?

Menighedsplejen

Der skal nedsættes et udvalg, der skal beskæftige sig med menighedsplejen. Gud og hver mand vil gerne være med. Jeg vil også gerne være med, men jeg bryder mig ikke om et enormt udvalg, ganske enkelt fordi det ikke er operationelt.

Alle præster bør være der og så fx tre eller fire læge medlemmer. Det må være nok.

Efter min mening skal udvalget incl. præsterne opstille kriterierne for tildeling af støtte, og det skal præsterne så rette sig efter, når de foretager den konkrete tildeling. Jeg forestiller mig egentlig, at der er en række administrative ting, der skal bringes på plads, og når det er sket, kan udvalget nøjes med at mødes til en form for evaluering et par gange om året.

Her bør vi fx tale om, hvorvidt kriterierne fungerer efter hensigten, gennemgå regnskab mv. Hvis der er behov for det, kan jeg fx lave regnskabet, med mindre der findes regler om, at regnskabsføreren skal stå for det – det gør der formentlig.

Udvalget bør indledningsvist beskæftige sig med etablering af hjemmesiden.

Af hjemmesiden børfremgå

  • Årlige indtægter og hvor de kommer fra: kirkebøssen og lørdagsdåb
  • Årlige udgifter
  • Altså samlet set et regnskab. Skal regnskabsføreren stå for det?
  • Julehjælp
  • Gavekort: Nødhjælp – de tre typer/størrelser
  • Hvad er kriterierne for at få hjælpen?
  • Hvor henvender man sig med ønsket om hjælp?
  • Hvem beslutter, om man kan få hjælpen?
  • Hvilke ansøgningsfrister er der?
  • Hvor kan man klage?
  • Hvor henvender man sig, hvis man har akut behov for hjælp, men falder udenfor de opstillede kriterier?
    • Skal der være en mulighed for at dispensere fra de opstillede kriterier?
    • Hvis svaret er “ja”, hvem tager så stilling til det?

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

2 Svar
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Jeg tror da, det menighedsråd kommer til at mangle dig: Hvad er et menighedsråd uden en terrier? 😉

    Men alvorlig talt, så kan du sikkert finde mere givende aktiviteter at bruge din tid og dine ressourcer på.

    Jeg har også den app installeret, der var en periode, hvor den gav noget tryghed. Det gode ved den er bl.a., at den holder nogle meget vigtige informationer klar til situationer, hvor man måske ikke tænker alt for klart, fordi man er på vej ud i en krise. Jeg har så heldigvis aldrig haft brug for psykiatrisk skadestue, men bare bevidstheden om, at den er der, er god. Jeg skriver i datid, for heldigvis er det ved at være meget længe siden, at noget af det her var aktuelt, og med lidt held fortsætter det på den måde. Skønt man ved jo aldrig, hvad fremtiden kommer til at byde på.

    Din læge har ret i, at det er godt, du søger hjælp, når behovet opstår. Bliv endelig ved med det! Det er helt sikkert, at man ikke får hjælp, hvis man ikke beder om det.

    Jeg håber, du nyder at være hjemme igen. Det må alligevel være rart at kunne være “privat” igen og have adgang til dine egne sager.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Ja – jeg tror også, der er behov for en terrier i et menighedsråd, men vælgerne ville det anderledes. Jeg kender jo ingen i Hvidovre, der ville op for at stemme på mig. Jeg kender jo kun MR, og de stemmer selvfølgelig på sig selv.

      Appen “MinPlan” er rigtig god. Denne gang brugte jeg den for første gang. Hvem kan jeg kontakte? 808! Og det gjorde jeg, og de var bare så søde, men de skal jo henvise til Glostrup. De henviste dog umiddelbart til Distriktspsykiatrien, og det rettede jeg mig efter. Min kontaktperson skaffede mig straks en akuttid. Systemet fungerede altså.

      Melita (overlægen på 808) er slet ikke dum. Søg hjælp! Det har jeg indtil videre formået. Du har ret i, at beder man ikke om det, får man det ikke. Som skrevet prøvede jeg at skitsere mine oplevelser i Glostrup for hende. Jeg tror, hun forstod (og var enig). For at komme til der skal man stå med den asiatiske kødøkse den rigtige vej og derefter give op. Deres gennemsnitlige indlæggelsestid er to komma et eller andet. For at få den derned må de nødvendigvis afvise mange.

      En ting der er fedt ved at være hjemme er, at netforbindelserne er bedre – både på Wi-Fi og 4G. Men derudover føles det lidt tomt.

      Jeg har dog talt med min kære Bodil, der blev glad for en buket, jeg sendte til hende i stedet for en bårebuket til hendes mand Niels. For hvem er bårebuketter egl. til? de er jo til de efterladte, men de efterladte ser dem jo i realiteten aldrig. Derfor er en personlig buket senere bedre, synes jeg.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.