, , , , ,

Diverse

Jeg har lidt af hvert på hjerte i dag – så læs endelig med i rodebunken:


Verdensfjernt: Jeg har været i kirke på denne 16. søndag efter trinitatis, og det gør godt at komme derover, og jeg glæder mig stadig over at have overskud til det.

Det var Birgitte der var “på”. Jeg synes, hendes prædiken var lidt for verdensfjern, for hun nævnte næsten ikke Europas p.t. vigtigste problem nemlig flygtningekrisen eller krigen i Syrien. Hun bad ikke en af de fine bønner, der er skrevet om situationen i de ramte lande. Indsamlingen gik ikke til flygtningene men til Mødrehjælpen, som selvfølgelig også er et ædelt formål. Det var det samme sidste søndag. Jeg vil tage det op til næste menighedsrådsmøde, da jeg synes, folkekirken skal forholde sig til det omgivende samfund, hvis vi skal sikre kunder i butikken også i fremtiden. P.t. har Hvidovre Kirke ikke problemer med antallet af kirkegængere, men det kan komme.


iOS 9: Hvis du nu ejer en eller anden Apple-dims fx iPhone eller iPad, har du sikkert allerede fået tilbuddet om at opgradere til iOS 9, eller også vil du få det i løbet af få dage. Jeg vil kraftigt advare dig mod at opgradere, for der følger formentlig tonsvis af problemer med. På denne gode liste (på engelsk) kan du se de mange problemer brugerne oplever. I Facebookgruppen Support Pc & Andet advarer de også mod opgraderingen, og de har temmelig meget styr på tingene, så jeg tror på dem. Jeg har herudover læst en del af gruppens poster om problemerne, og det ser ikke godt ud. Så konklusionen er: Hold dig fra iOS 9 indtil videre.


Musik: For fem år siden indspillede jeg alle mine Cd’er til computeren, men jeg hører dem næsten aldrig, da jeg ikke kan finde ud af både at høre musik og arbejde på en gang. Det er som om musikken forstyrrer tankerne.

Nu har jeg jo så erfaret, at det er godt at gå tur med musik til. Da ikke alle numrene er lige gode, har jeg sat mig for at gennemgå alle albums og vælge det bedste nummer ud til en ny mappe kaldet “Favoritter”. Idéen er så at sætte dem i ørerne på gåturen.

Det er helt sjovt at gennemgå alle de gamle albums og vælge ét nummer. Jeg vælger det nummer, jeg kan huske, for det må være favoritten fra det album. Jeg har fundet alt muligt frem, som jeg ikke har hørt i årevis. Herligt. Jeg er stoppet med at købe Cd’er for mange år siden, nu køber man jo lydfiler på nettet; men der er altså noget dejlig nostalgi over de gamle Cd’er.

Nu skal jeg bare finde ud af at få MediaMonkey til at importere den nye mappe, så jeg kan få det overført til min telefon. Det irriterer mig helt vildt, at det ikke virker. Jeg kan ikke bare eksportere til iPhone direkte fra Windows, da jeg får meddelelse om, at enheden ikke er tilsluttet. For pokker da…

 

6 replies
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Lene

      Jeg tror, man kan sige, at jeg snyder lidt med det med at holde mig ajour, ved at holde godt øje med Facebookgruppen “Support Pc og andet”, hvor der kommer mange virkelig gode links og nyheder.

      Ja det er godt med motionen. Jeg glæder mig over at have overskuddet.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Inge

      Jeg tror, indholdet er fint nok, det har jeg også læst meget godt om, men selve det at få “dimsen” til at fungere igen efter opdateringen er vist noget bøvl for rigtig mange. Vent hellere.

      Svar
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Det er nok lidt forskelligt, hvor meget Folkekirkens præster føler sig forpligtede til at være “aktuelle”, andet end i forhold til de tekster, de prædiker over. Der sker også det, at alting bliver hverdag, også flygtninge, der vælter ind over Europas grænser, alt imens Europa forsøger at opføre hegn hele vejen rundt…
    Ang iOs9, så har jeg fået det, både på iPad og telefon, og det er forløbet aldeles uden problemer. Eller hvis der er problemer, så er jeg ikke stødt på dem endnu. Jeg ser sådan på det, at opdateringer er laves for at lukke sikkerhedshuller og rette fejl, så det er bare med at få dem så hurtigt, som man kan.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Birgitte er en ret traditionel præst, og det har hun selvfølgelig ret til være, og jeg kan jo bare holde mig væk på “hendes” søndage. Jeg kunne bare alligevel godt ønske mig noget mere aktualitet. Alt andet bliver for mig at se verdensfjernt.

      Det er da bare herligt, at dine opdateringer er gået så godt. Jeg tør ikke kaste mig ud i det, før der kommer en 9.1. De historier jeg læser i Facebookgruppen er ret så “skræmmende”, og der er så mange potentielle problemer, som jeg ved, jeg ikke vil være i stand til at løse selv. Jeg tror faktisk ikke der er så meget fokus på sikkerhed i denne opgradering, jeg tror de har fokus på nye funktioner – men ellers er jeg da 100 pct. enig med dig.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *