, ,

Psykoedukation og hukommelse

Psykoedukation og hukommelse

Gode dage, en dårlig nat og en guide

Psykoedukation og hukommelse

Psykiatrifonden

Underviserne til psykoedukation i Psykiatrifonden er af lidt vekslende kvalitet. De er selvfølgelig alle sammen dygtige, men to af de tre, vi har haft indtil nu, har holdt sig meget til noget Powerpoint-værk, og det er lidt dræbende.

I denne uge har vi Sisse, og hun er bare god. Hun kører helt fri af alle de der slides og tackler det på sin helt egen måde, og hun er god til at inddrage os ved hjælp af øvelser. Hun arbejder ud fra en metakognitiv metode, som ind imellem er lidt provokerende, men som sætter mange tanker i gang. I dag havde vi fx en øvelse, der illustrerede, hvordan man med sin bevidsthed let kan flytte fokus, også selv om det kan være svært at hive sig selv op fra egne tanker og grublerier. Et andet eksempel: “Du må ikke tænke på en grøn giraf”, og det eneste man ser for sig er selvfølgelig en grøn giraf.

Hende er jeg meget begejstret for, men vi skal desværre kun have hende i denne uge. I øvrigt skal det siges, at alle de medarbejdere, jeg har truffet derinde, virker meget dedikerede og dygtige. Jeg er begejstret for både min erhvervsrådgiver og min psykolog.

Lige nu er vi kun tre (kvinder) på holdet, det skulle efter sigende skyldes den tilstundende sommerferie. Tre er for lidt til at skabe dynamik. XX, som er den sidste ankomne, er også bipolar, så vi får nogle vældig gode snakke. Det er så rart med en, der bare forstår, hvad jeg siger.

Hukommelse

Jeg skrev for et par uger siden til Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet for at spørge, om de mon kunne hjælpe mig videre med en udredning og en eller anden form for træning. Jeg kan ikke arbejde med problemet, før jeg kender årsagen til bunds.

Jeg havde egentlig ikke forventet, at de svarede, men jeg fik en meget venlig mail en sen aften fra en neuropsykolog, der foreslog mig at rette henvendelse til Center for Specialundervisning for Voksne (CSV). Og dem har jeg så prøvet at få fat i, for at høre, hvad de kan tilbyde. Det er en gratis foranstaltning, og de har forstand på kognitive problemer. Hvad de i Distriktspsykiatrien siger til dette selvstændige initiativ, ved jeg ikke, men der må bare ske et eller andet.

Restless legs

Mine restless legs driller mere og mere, og jeg står op midt om natten, fordi det simpelthen gør for ondt at blive liggende. Forleden nat ville jeg så lave en kop kaffe, men jeg kunne ikke huske, hvordan man skulle gøre. Herudover lagde jeg de forkerte ting ind i køleskabet, altså ikke madvarer men fx brødkniven. Det var meget skræmmende. Jeg tænkte meget på, om det var en begyndende demens. Bipolare har meget stor sandsynlighed for at udvikle demens. De skræmmende tegn har dog ikke vist sig igen.

Revo Uninstaller Pro

  • Programmet, der fås både i en gratis udgave og en købeudgave, kan afinstallere alle dine forskellige programmer.
  • Afinstalleringen er meget dybdegående (du kan selv vælge dybden), og får alle programrester med inkl. værdierne i registreringsdatabasen (se særskilt guide om denne på letsupport.dk). Der oprettes automatisk et nyt gendannelsespunkt, inden der faktisk afinstalleres.
  • Programmet kan også afinstallere de typer af software, der ellers kræver, at man downloader et program for at afinstallere. Dette gælder fx Norton og Symantec.
  • Programmet indeholder herudover en række andre værktøjer, der er praktiske at have ved hånden. Dem går jeg ikke så meget i dybden med, men det drejer sig fx om særskilt at kunne fjerne elementer fra registreringsdatabasen.
  • Guiden er her: Revo Uninstaller Pro 3.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

6 Svar
  1. Kirsten b r
    Kirsten b r siger:

    Kære Hanne
    Jeg bruger LifeWavw plastre til restless legs. Det kan virkelig gøre ondt. Det har jeg vist nok skrevet før.

    Der er så mange ting du KAN, så selvfølgelig bliver du forskrækket, når der er noget, du ikke kan af helt almindelige ting. Jeg tror, at du overbelaster din hjerne, også selv om du morer dig med at lave guides. Det er ikke sikkert, at du har godt af at arbejde ved PCen. Måske har du ikke godt af strålingen.

    Jeg har læst, at det modvirker demens at gå. Kan du ikke lave Hvidovre Kirkes gå-klub, så du får nogen at gå sammen med? Bare et forslag.

    Gocd nat, når den tid kommer.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kære Kirsten

      Er der nogle af de pladstr du gave mig, der kan bruges til de (forbandede) ben? Hvor skal jeg i givet fald sætte dem. Jeg vil gøre meget for at komme det problem til livs, og jeg har snart prøvet alt mulig medicin, men det virker ikke rigtigt. Jeg er stadig oppe i 80 pct. af nætterne på en uge.

      Det er en frygtelig situation ikke at kunne finde ud af at lave kaffe – jeg blev virkelig forskrækket. Gud ske lov har det ikke vist sig siden.

      Lige nu er jeg faktisk også i gang med at læse et blad, for nu ikke at sidde ved skærmen.

      Gå-klubben er ikke nogen tosset idé.

  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Jeg husker ikke længere hvor, men jeg læste en gang en artikel, hvis hovedpåstand var, at man bliver dum af powerpoints. På de tidspunkt havde jeg allerede siddet gennem så mange af dem, at skaden var sket, er jeg bange for. Det var jo det helt vilde i 90’erne. 90’erne har faktisk lige ringet og sagt, at de gerne vil have dem igen … Men nej, man kan ikke nedbryde ethvert emne til slides med max 12 linjer og 5 “pinde”. Da jeg selv skulle lave en powerpoint som del af et kursus, jeg deltog i, valgte jeg at lave en præsentation af den skotske arkitekt, Charles Rennie MacIntosh, som jeg tilfældigvis var optaget af den gang. To fluer med et smæk osv. Men underviseren havde aldrig hørt andre MacIntosh’er end ham forløberen for Apple. Hun var dog venlig nok til at takke for informationerne.
    Du kan nok have ret i, at der er mere dynamik på større hold, men da jeg gik til grupperådgivning hos en psykolog i forbindelse med min kræftrehabilitering, var vi faktisk kun to deltagere. Og nej, det bliver ikke en undervisningssituation. Det bliver til gengæld en situation, hvor man kan få vendt og drejet alle aspekter af det, man nu er der for, og få det belyst, dels af en meget empatisk psykolog, men også af en, der har været ude i et forløb, der kan sammenlignes med det, man selv gennemgår, og så i vores tilfælde, at vi sad der og diskuterede som lige”mænd”, vi var alle tre kvinder, havde kaffe på kanden og qua vores uddannelse og erfaringer var eksperter på hver sin måde, gjorde det faktisk til en meget givende oplevelse. Det var tilfældigt, at det blev sådan, for der var flere andre indstillet til at deltage, men så skulle de indlægges, og så skulle de i kemo igen, så det kom ikke til at passe. Og psykologen lukkede simpelthen holdet for yderligere tilgang efter to fremmødegange, for det ville virke forkert at skulle starte forfra på den proces at skulle krænge sine dybt private traumer ud.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Jeg synes, at powerpointpræsentationer har et anvendelsesområde fx som de små guides jeg pt. laver, der fungerer det vældig godt, og de fem “pinde” skulle gerne holde læseren på sporet i de trin for trin-anvisninger, der er tale om. Men til et helt undervisningsforløb på seks uger går det bare ikke.

      Det lader til, at du har haft en rigtig god psykolog i forbindelse med din rehabilitering, og det er glædeligt at høre. I har jo nærmest lavet individuel terapi i en gruppe. Det lyder rigtig godt. Jeg tror også at vi i min gruppe vil kunne bruge hinanden mere og mere, når vi rigtig lærer hinanden at kende.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.