, ,

Diverse

Rissanslamande

Om det nu er korrekt på fransk, er jeg ikke klar over, men i hvert fald var risalamanden fra Meyers uden indlejrede mandler. Ganske vist medfulgte der en fin lille pose med sukkerristede mandler beregnet til at drysse på, men det er da ikke det samme. Mandlerne skal være i, ellers er det ikke rigtigt, og til jul skal alting være rigtigt, jfr. min egen “jul”. Værre bliver det ikke, men der er da stadig to andelår og den fremragende rødkål til rest. Det er til i morgen. Men så har jeg også fået and i fire dage og trænger til nogle grøntsager 🙂

Julehjælpen fortsat

Dette er i forlængelse af et tidligere indlæg om julehjælp:

Sædvanligvis plejer der at være stor ståhej om det betimelige i, at også muslimer søger om – og får – julehjælp, når de færreste holder jul, spiser grisebasser eller pynter op med nisser. Jeg synes ikke, debatten har været så skarp i år, men det kan jo skyldes, at de forsmåede har haft andet at tage sig til. Fx at passe egen fattigdom. På mange måder kan jeg godt se det mærkelige i, at man skal have hjælp til jul, når man netop ikke holder jul. Vi diskuterede det en del i bestyrelsen for menighedsplejen, og bølgerne gik lidt højt. Det bedste indlæg i debatten var, da en af præsterne sagde: “Vi hjælper, fordi vi er kristne”.

Dansk Folkehjælp skriver ligefrem: “Vi skelner ikke mellem kristne, muslimer, jøder, ateister eller andre trosretninger. Julehjælpen er fattigdomsorienteret, derfor hjælper vi børnefamilier efter nævnte kriterier.”

Vi diskuterede også flere gange i bestyrelsen, om vi skulle skrive på gavekortet til Rema 1000, at det ikke måtte bruges til tobak og alkohol? Jeg var selv imod denne moralisering, og jeg syntes ikke, det tilkom mig/os at dømme. En af præsterne sagde ret klart: “Hvis det kræver en flaske whisky at komme igennem juleaften, så er det i orden!”

De store “udbydere” af julehjælp har nu gjort årets “resultater” op:

  • Blå Kors: 6.400 ansøgninger, i fjor 2.400, 700 bevillinger, 11 pct. 1) Der er kommet flere fattige og 2) julehjælpen kan søges digitalt. For to år siden 1.200 ansøgninger.
  • Frelsens Hær: 12.000 ansøgninger, 9.000 bevillinger, 75 pct. Den egentlige historie er ikke, at flere er blevet fattige, men at de fattige er blevet fattigere.
  • Røde Kors: Antal ansøgninger N/A, lige knap 11.000 bevillinger, cirka 1.000 mere end sidste år. Antal ansøgninger finde heller ikke på hjemmesiden.
  • Dansk Folkehjælp: Ingen tal – heller ikke på hjemmesiden. Det kan undre, da de, jfr. artiklen fra i forgårs, er den største spiller på dette “marked”.

Når man tjekker hjemmesiderne, ses flere gange de samme tal om 2016, som dr.dk bringer vedrørende 2017. Lidt mærkeligt. Det viser bare, at man altid skal kontrollere sine kilder.

Som det sidste fremgår det af DRs artikel, at “I år har flere end 30.000 danskere valgt at købe enten en ged, en køkkenhave eller ti høns og haner til mennesker i nød” – hos Folkekirkens Nødhjælp. Det er et flot resultat for dem hjælpen går til.

2 replies
  1. Eric
    Eric says:

    Jeg kan godt lide dine præsters kommentarer, som er klare og principfaste. De ligger fint på linje med pavens holdning til flygtningespørgsmålet, som også er principiel ud fra kristendommens selvforståelse. Hvis man toner flag, skal det være rent, ellers er det hykleri.
    And er godt, men vi laver nu stadig panna cotta med mandelsnitter og coulis af bær i stedet for ris a la mande, og det tror jeg bestemt, vi fortsætter med – det er så meget lettere (i maven) 😉

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Jeg kan også godt lide de to præsters holdninger i dette spørgsmål, og i det hele taget er de uhyre fornuftige! Nu ved jeg godt, at det ikke helt hører til din opfattelse af virkeligheden, men min egen begrundelse, for ikke at ville dømme ansøgerne, er/var, at det ville Jesus ikke have gjort. Man kan selvfølgelig mene, at det er en gang overtroisk snik snak, men det kan jo da omsættes til praksis.

      Jeg måtte slå “Panna cotta” op. Det lyder meget lækkert.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *