,

Distriktspsykiatrien er bare super

Distriktspsykiatrien er bare super

På Gammel Kongevej 33 fungerer alt

Distriktspsykiatrien er bare super

I går så jeg min kontaktperson i Distriktspsykiatrien (DPC), som jeg er uendeligt glad for (altså kontaktpersonen)! Hun har fulgt mig gennem tykt og tyndt gennem mere end syv år. Hun har indlagt mig via fast track, når det var værst, hun har (vist nok) besøgt mig i mit eget hjem, hun har (vist nok) besøgt mig under indlæggelser, hun har (vist nok) deltaget i “koordinationsmøder” (eller hvad det nu var, de hed).

Jeg skriver “vist nok” fordi jeg ikke selv husker det, men mener jeg har læst det, når jeg som led i SEO har læst baglæns i gamle poster. Jeg har jo skrevet mig ud af det værste. Alt i alt: hun har været der for mig! Og hvor er jeg taknemmelig. Taknemmelig for, at der har været en gennemgående figur, sammen med psykologen, i de år, der var et helvede. De år, hvor jeg var ked af at vågne op til endnu en dag, og hver dag tænkte “skal det være i dag?” (underforstået: skal det være i dag, jeg skal gøre en ende på livet?). Prøv at forestille dig, hvordan det er. Det er virkelig ikke ret fedt.

Hun har håndteret tankerne om, hvorvidt det ville være bedst at hakke den asiatiske kødøkse gennem armen den rette vej (på langs, ikke på tværs (på tværs gror såret bare sammen)) eller om det ville være bedre at springe ud fra en færge en frostklar vinternat, når nu træerne i Vestskoven, hvor jeg bor, er for unge til at bære min vægt. Hun har været med mig, men ikke imod mig. Hun er dybt professionel!

Hun ved, hvornår vi er på det ene eller det andet plan: altså hvornår skal hun lytte og hvornår skal jeg lytte? En ung uprøvet sygeplejerske i Distriktspsykiatrien vil blive vældig bange for sådan en gammel dame som mig. Hun vil have svært ved at håndtere min historie, der trods langvarig psykologbehandling fylder meget og er svær. Det ville også være rigtig svært for mig at skulle presses sammen med andre bipolare på Brøndbyøstervej. Det er 120 pct. søde mennesker, det er jeg ikke i tvivl om, men skal jeg være åben om “mine ting”, kræves mere end søde mennesker. Jeg kommer med en tung bagage. Jeg har gjort alt for at komme fri af den. Let er det bare ikke:

  • Ser jeg psykopatens fornavn i klartekst, må jeg bladre videre i en fart. Jeg er klar over, det ikke er naturligt, ikke at kunne se navnet/ordet “Ivan”. Men sådan er det – og jeg har forligt mig med, at det næppe “går over”. Det er jeg for gammel til. Som statsministeren siger “Lev med det”.
  • Selv i går tror jeg, at jeg rystede hende lidt ved at fortælle, at jeg som ca. 13-årig blev bundet til en spisestuestol ca. og derefter fik stukket et mandligt kønsorgan ind i munden af psykopaten. Det var forfærdeligt, og bliver man senere psykisk syg, er det vel egentlig forståeligt? Det er også en af de ting, jeg tænker, jeg må forlige mig med, og som nok aldrig “går over”. Jeg vil dog prøve at tage det op med psykologen. End ikke hende har jeg været i stand til at nævne det for, og det siger ikke så lidt.

Hvor længe må jeg komme?

Jeg går med en lille angst for den dag, hun siger, at nu har jeg fået det “for godt”, og derfor er der ikke længere plads til mig i DPC. Jeg ser (primært selvvalgt) ikke så mange mennesker og i hvert fald har jeg kun to at være helt, helt oprigtig overfor, når man lige ser bort fra det, jeg skriver mig ud af.

Eftersom psykiatrien er udsultet og ikke har et overskud af ressourcer, og da slet ikke af de “gamle” og erfarne, må der selvfølgelig prioriteres. Patienter, der har fået det godt efter mange års massiv støtte, må naturligvis “nedprioriteres” til fordel for dem, der er stadig er hundesyge. Det er klart og kan ikke være anderledes. Men der vil være et menneske, jeg vil savne og et “farvel” – ikke et “på gensyn om 2/3 uger” – vil være ufatteligt vemodigt efter det, vi har gået igennem sammen.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

0 Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.