Distriktspsykiatrien

Møde med Janne Baatz

Hold da op hvor kan jeg bare godt lide hende! Hun er overlæge i Distriktspsykiatrien og vi havde en aftale i dag kl. 14:30. Jeg tror egentlig, at også hos hende er tiden fastsat til en ½ time, men som skrevet tidligere, udstråler hun at have al den tid i verden, der er behov for.

Resultater i Lumosity

Jeg havde – som altid – skrevet de ting ned, jeg gerne ville drøfte med hende.

Hukommelse: Min bekymring nummer 1 er i øjeblikket hukommelsen, og gudskelov tager hun mig meget alvorligt. Hun siger ikke, at jeg bare skal vente og se. Jeg viste hende resultaterne fra spillet Lumosity (her til højre), som ikke er “inficerede” af ECT, da jeg ikke har spillet det siden før behandlingerne. Spillet er indstillet af afdelingen, så jeg ved, det måler på de rigtige parametre.

Nu bliver det udredt, og det er godt, jeg glæder mig virkelig, også selvom der måske ikke er så meget at gøre ved det. Jeg tænker at i relation til et evt. arbejde vil det være et stort problem ikke at kunne huske fra den ene dag til den næste.

Janne vil overveje, om det vil være relevant med en MR-scanning af min hjerne… for der er altså et eller andet galt. Lige p.t. ser jeg Broen/Bron på mit Netflix, men jeg kan ikke huske fra den ene aften til den næste – det gør det “lidt” besværligt at følge med i en serie.

Hun synes, at jeg stadig er i en eller anden form for restitutionsfase ovenpå alle indlæggelserne, og at det derfor er fint, at jeg først skal starte hos Psykiatrifonden omkring 1. april. Jeg synes godt nok, det er en temmelig lang restitutionsfase, men det har hun jo forstand på.

Psykiatrifonden: Jeg fortalte hende, at jeg er meget positiv overfor Psykiatrifonden, for det er hende, der har initieret det. Jeg tænker, at det vil hun sikkert gerne have en tilbagemelding om.

Introvert: Vi talte lidt om, at jeg aldrig har været den store “festabe”, så det er naturligt for mig at have det fint med at trisse rundt i mine egne små cirkler. Jeg prøver dog at være bare lidt mere udadvendt ved fx at have folk til kaffe og kage. Således har jeg en aftale med en slægtning i denne uge.  Jeg orker ikke rigtig det med at skulle købe ind og lave middag, men at bage en god kage kan jeg godt overskue.

Søvn: Jeg sover godt men enormt meget. Det tilskriver hun restitutionsfasen. Det er ret godt lige at få det hele sat på plads eller i perspektiv eller hvad det nu hedder.

Summa summarum: Jeg er utrolig taknemmelig over, at jeg har så gode kontakter i Distriktspsykiatrien.

18 replies
  1. Jørgen
    Jørgen says:

    Jeg håber der kommer orden på hukommelse m.v., så du ved hvad det drejer sig om. Jeg tænker på, at dette med restituering må tage sin tid. Det tager tid at komme ud af balance ved stress, fx, og det tager måske lige så lang tid at komme i balance igen. Så måske skal du være tålmodig. Bruger du i øvrigt at notere hvad du gerne vil huske?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Jeg har altid min iPad med mig, og jeg opretter altid noter, når der er noget vigtigt, der skal huskes. Fx inden møderne i Distriktspsykiatrien har jeg altid lavet en (skriftlig) liste over det, jeg gerne vil drøfte.

      Svar
  2. Pia
    Pia says:

    Dejligt med endnu en god oplevelse.
    Festabe ligger også mig meger fjernt. Jeg er dog ikke ‘bange’ for at være sammen med andre mennesker, men trives fantastisk i mit eget lille univers. Det er først et problem, når man savner at være sammen med andre mennesker. Jeg har advaret mine nærmeste om at jeg let kan gå hen og blive meget kunstig, hvis jeg en dag bliver alene, eller når jeg bliver gammel.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Ja ikke 🙂

      Jeg har det vist lidt som dig, hvor det primært handler om, at trives fantastisk i mit eget selskab. “Gå hen og blive kunstig” er sørme godt udtrykt.

      Svar
  3. Donald
    Donald says:

    Det var godt at det gik sådan. Rigtig godt. Jeg tror – som jeg har antydet før – at hvis der er noget galt med din hjerne, så er det rytmen, noget med at alting pludselig går hurtigere og du ved ikke om – eller hvordan – du kan bremse bevidsthedsstrømmen ned. Iøvrigt synes jeg også det kan være svært at følge med i serier og brugte et par timer i går på at se nogle afsnit af “Arvingerne”, som jeg ikke rigtig havde fået sammenhæng i 🙂 Jeg tror faktisk også at jeg fandt et “plothul” eller nogle replikker, hvor der manglede et ord. Og en scene, som var blevet sat ind mellem noget andet, så man ikke rigtig forstod, hvordan det hang sammen 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Ja et eller andet er der altså galt, og det er rart fx at kunne vise det sort på hvidt med resultaterne fra Lumosity. Jeg forstår ikke dette: “å er det rytmen, noget med at alting pludselig går hurtigere og du ved ikke om – eller hvordan – du kan bremse bevidsthedsstrømmen”. Kan du uddybe?

      Svar
      • Donald
        Donald says:

        Uddybning – ja, jeg skal prøve. Men måske er det svært når man ikke har prøvet den systematik der er i at lave rytmik eller at spille musik. Systematikken består i at man først laver en langsom rytme, så man kan koncentrere sig om bevægelserne – trin med fødderne eller for musiks vedkommende anslag af en tone og lignende. Hvis man kan gå i takt, kan man også lave rytme, men det er en meget basal rytme, og min erfaring gennem 50 år med musikere og elever siger mig at der er meget mere, man skal kunne med rytmefornemmelsen i kroppen.

        En af de vanskelige ting for både musikere og sangere er at sætte tempoet *ned* – det er nemmere at sætte tempoet op.

        Når man kan sætte rytmen så langt ned at man kan nå at kontrollere sit anslag (sine fingre, sine ben, sine arme) så opnår man faktisk en slags meditations-tilstand. Jeg turde ikke bruge udtrykket “meditation” i den sammenhæng førend jeg hørte en af de morsomste og dygtigste guitarister og komponister, Steve Vai, fortælle begyndere om hvordan man øver sig på vanskelige ting. Han siger netop at man ved gentagelse i stabilt tempo kommer i en anden tilstand, en slags meditativ tilstand.

        Det er det vigtigste, jeg kan sige om rytme og bevidsthed og kontrol med tankemylder. Jeg tror at evnen til at vælge hvad man vil tænke på hænger sammen med denne rytmiske kontrol. Jeg ved at emnet er lidt kontroversielt, men rytmik har dog vundet en fast plads i arbejdet med børn og voksne.

        Jeg håber virkelig at du prøver at mærke pulsen i langsom, smuk musik, det er den bedste måde at komme igang med den fornemmelse af at kunne styre sit liv.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Donald

          Rytmik og musik lyder begge godt for mig, jeg har bare ikke nogen rytmesans. Min mor sagde til mig, da jeg var barn, at jeg var tonedøv, og det har ligget i mig siden, så derfor er jeg meget bange for at kaste mig ud i noget med musik/rytmik. Det du skriver om, lyder bare så dejligt, at jeg vil prøve at finde noget langsom musik, som du skriver om. Er der noget, du særligt vil anbefale. Jeg har en del Mozart, kan det bruges?

          Svar
          • Donald
            Donald says:

            De langsomme satser, den berømteste er nok klaverkoncerten som blev brugt til filmen om cirkusprincessens kærlighed, Elvira Madigan, klaverkoncert nr.21 i C dur, anden sats 🙂

            Man kan også få nogle CD’er som simpelthen er langsom romantisk (klassisk eller ej) musik. Min genbo sagde at det svarede lidt til de “regnskovs-CD’er” som hun brugte til at slappe af. Måske kan man finde en “playlist” på Youtube. Hvis jeg falder over sådan en, vender jeg tilbage 🙂 Min egen smag går i retning af Chopin’s klaverkoncert i f-moll, anden satsen.

          • Stegemüller
            Stegemüller says:

            @ Donald

            Mange tak for henvisningerne. Jeg bruger MediaMonkey til min musikdatabase – rigtig fedt prgram. Af Mozart har jeg: “Flute and Harp Concerto K.299 / Sinfonia Concertante K. 297B”, “Die Zauberflöte CD 1” (gad vide hvor 2’erne er blevet af:-) og “Violin Concertos Nos. 3 & 5”. Er der ikke noget af det, der kan bruges? Jeg er desværre ikke den store kender af klassisk musik.

          • Donald
            Donald says:

            Carl Nielsen, musikeren og komponisten, var på køretur med en ven, der var læge, og vennen siger: Jeg er tonedøv! CarlNielsen svarede: Hvis du kan høre forskel på en ko og en gråspurv, så er du ikke tonedøv! Man kunne også sige at de vokaler og andre sproglyde, som vi laver, er toner, der kan være dybe eller høje, så hvis man kan forstå sproget, er man ikke tonedøv – men det betyder ikke at man føler glæde eller ro ved musik.

            Mange børn får at vide at de er tonedøve og bliver kede af det. Nogle fik jeg som elever, der gerne ville lære at spille guitar, og de blev så glade for at jeg også trænede hørelse med dem.

            Problemet med de CD’er som du nævner er, at det er hele stykker/koncerter, hvor der er en hurtig, “heroisk” første del, en langsom anden del og en munter tredie. Den heroiske del kan virke voldsomt påtrængende (også selv om man er tonedøv).

            Der er ingen garanti for at det virker, jeg har måske været for hurtig til at tro at man let falder ind i den musikalske hvile i denne musik, men denne berømte musik kan muligvis virke som meditativ musik. Ellers kan naturlyde på CD som regel hjælpe til at man slapper af.

            Mozart klarinetkoncert langsomme del:
            https://www.youtube.com/watch?v=BxgmorK61YQ
            Albinoni – Adagio:
            https://www.youtube.com/watch?v=hNMwGXamT5o
            Barber’s Adagio:
            https://www.youtube.com/watch?v=E_4RLe2z3Po

          • Stegemüller
            Stegemüller says:

            @ Donald

            Jeg kan virkelig godt lide Carl Nielsens udsagn – så er der håb endnu 🙂

            Mange tak for alle dine links; dem vil jeg tage fat på i dag, hvor jeg skal starte med at løse to It-problemer for medlemmerne af http://www.kriminalhistorie.dk

  4. Kisser
    Kisser says:

    Har du tænkt på hvor god du er til svære fremmedord? Dine tekster er fyldt med dem. Det må da være et stort plus på hukommelsessiden. Jeg tror, at du kun bruger dem som du også kender betydningen af. Og dine indlæg bærer også præg af en fin struktur i fortællingen.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Tak skal du have. Det med strukturen er jeg glad for at du siger. Ja noget husker jeg jo da, men det med sproget er bare fordi, jeg prøver at udtrykke mig præcist og nuanceret. Jeg bruger aldrig ord, som jeg ikke til fulde forstår betydningen af.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *