Den nye side

Nyt tema

Bloggen trængte til et nyt tema, jeg ville have noget, der måske var lidt mere klassisk i farverne, lidt mindre ‘op i fjæset’ på mine læsere. Og en opbygning som ikke havde den klassiske blogopbygning. Samtidig ville jeg gerne trække de mange års slægtsforskning mere frem i lyset og layoute de i alt 30 historier ensartet, det var de nemlig aldrig blevet før. Der har været 500 mærkelige problemstillinger, der kom til og gik fra, og som jeg ikke vil underholde jer med. Men jeg vil da gerne høre, hvad I synes om designet og idéerne? Under alle omstændigheder gik jul og nyår da med det 🙂

Jeg vil gerne undskylde, at der er forsvundet kommentarer fra den 15. december og frem, da det jo ikke er den slags, der animerer til at kommentere på en side, men vi har simpelthen ikke kunnet finde dem i databasen, selv om de jo må være der. Dén taler også bare russisk.

Og om om et øjeblik skal jeg lige have sat en Støjberg-spærring op for de russere, der ankom ca. 15 minutter efter, jeg lagde denne side på. Hvordan er de nu man gør Eric? Det er til spærring på en helt alm. kontaktformular.

Hvis I på jeres færden opdager noget, der ligner en fejl, så skriv endelig om det, så kigger jeg på det så snart som muligt.

Her har også været lidt stille af andre årsager: fire dages maveonde. Du milde hvor har jeg følt mig som ‘Skidt Mads’, men man ved jo da, det går over, og det er jo bare en bagatel.

Hav en god aften.

4 replies
  1. Jørgen
    Jørgen says:

    Det nye tema er fint og det er let at komme til slægtsforskningen.
    Det går nu nok med de forsvundne kommentarer. Jeg husker jeg anbefalede dig at lytte til Benny Anderssons orkester. Han er en fra ABBA og spiller fin musik, som jeg i alle tilfælde godt kan lide at høre.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Det glæder mig, du kan lide det nye tema og det at det er blevet lettere at komme til slægtsforskningen (og dermed til psykiatrien).

      Jeg vil gøre meget for at finde ud af det med de manglende kommentarer; for det andet er en uhøflighed af rang. Jeg har fundet dem, men jeg kan ikke finde ud af at koble dem til indlæggene. Der er ikke et sted, hvor kan fx kan lave copy/paste af hele teksten eller angive et ID – og nu er min udviklers små børn blevet ret syge, så der kan gå op til tre uger… men det skal nok komme.

      Jeg er faktisk begyndt på Benny Anderssons orkester, og det er rigtig fint. Jeg har bare så svært ved ‘delt opmærksomhed’, så jeg lytter, mens jeg spadserer eller gør rent. Ved skærmen går det ikke.

      Svar
  2. Eric
    Eric says:

    Tillykke med fusionen og det nye layout. Man kan spærre for IP-adresser (eksakte eller “masker”) i htaccess, men det er op ad bakke, for de uønskede gæster kan fx bruge VPN, så det fx fremstår som en japansk og ikke ukrainsk server. Men syntaksen er den enkle:
    deny from (IP eller IP-maske uden parenteser)
    Ovenstående spærrer adgang til alt i mappen med htaccess-filen og underliggende mapper. Om man kan spærre selektivt til en kontaktformular, ved jeg ikke.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Tak skal du have. Det eneste jeg er ked af – mest på jeres vegne er – at jeg har mistet 95 kommentarer. Det er bare ikke professionelt nok! Jeg har sat noget i gang. Problemet er, at de indlæg ,jeg nu har klisteret ind manuelt, selvfølgelig ikke har de samme ID’er, som dem jeg kan finde i testdatabaserne.

      Hrm tak for vejlening. Det kan blive en meget lang .htaccess. Det pudsige er, at jeg kun fik den ene mail, alt andet har været som det plejer vha. Akismet og Conditional Captia.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *