Den lille ny

Lenovo ThinkPad

Den lille ny kom i går

Den lille ny er ikke et barn men en Lenovo ThinkPad540p fra refurb altså genbrugt IT. Den er så fin, ikke en ridse, ikke et mulehår, der sidder forkert – det er ikke til at se, at den sikkert har et par år på bagen i en virksomhed. Utrolig hvad man kan få for 2.740 kr. inkl ekspresgebyr til GLS. Den har mange flere leveår i sig hos mig, der behandler mit udstyr godt. Min seneste stationære fra Labtech holdt ni år, men de sælger også kun kvalitetskomponenter. Den blev afløst af en gamer, som er min nuværende arbejdshest, og som jeg er forelsket i, bl.a. fordi den ingen verdens ting siger.

Formålet

Formålet med den lille ny er at lege med – og lære – Linux godt at kende. Her må jeg fyre ‘farlige’ kommandoer af, her må skrivebordet undergå de særeste forandringer, her kan jeg få backupcirkusset til at fungere. Går det galt tager det et kvarter at reinstallere og begynde forfra. Det kan man så blive helt god til.

Man kan spørge, om Linux virkelig er så indviklet, at man skal købe en ekstra computer for at lære det. Nej det er det selvfølgelig ikke; jeg har bare lyst til at lege og lære uden at var bange for at smadre min ‘arbejdshest’.Jeg har lyst til at udforske systemet og så at sige se, hvad der ligger under motorhjelmen. Man kan sagtens bruge Linux uden. Systemet ankommer nemlig i en pakke, der er nemmere end Windows.

‘Gutterne’ i ‘Linux for begyndere‘ har også flere maskiner, hvor de prøver ting af på den ene, inden de overfører til den anden. Det er en form for sund fornuft, når man begiver sig ud i nyt land, som det dog ikke er for dem, for så kunne de jo ikke hjælpe mig 🙂 Men de eksperimenterer sikkert bare på et højere niveau…

Kurset

Jeg begyndte på et kursus, men det var på et alt for højt niveau for mig, eller også var jeg bare ikke kvik nok. Jeg gennemførte øvelser, jeg i realiteten ikke fattede noget af. Det dræbte min glæde ved systemet og der blev ikke plads til legen, og den er vigtig for mig. Nu har jeg i stedet købt en bog, der siger mig meget mere; nogle dage tager jeg fem sider, andre dage er det for kedeligt. Og det er på disse dage, jeg nu kan eksperimentere og ødelægge det hele uden at det gør noget.

Hurra for den lille ny!

6 replies
  1. Peter Mathisen
    Peter Mathisen says:

    Kære Stegemueller.
    Jeg har installeret Ubuntu på min gamle Medion maskine. Så blev den hurtigere.
    Jeg tror den hedder 15.
    Eller 17
    Det kører fint og det er let at lave netværk og forbindelse til mine to netværks harddiske. Synligt og en anden.
    Jeg er øjeblikket på ferie med mine døtre i Malaysia
    Vil gerne høre om jeg må stille spørgsmål.
    Ville også gerne høre om du mødes fysisk med en gruppe. Hørte at der var en Ubutu gruppe på Købmagergade.
    Venlig hilsen
    Peter Mathisen
    Hammelstrupvej 15
    Kbh SV

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Peter

      Velkommen til min blog og tak for din kommentar, der – af spamhensyn – lige skulle godkendes først, da det er første gang du kommenterer her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Jeg har læst hos flere, at mange gamle maskiner bliver hurtigere af at få installeret Linux/Ubuntu på dem, og det er jo endnu en positiv ting ved Open Source,

      Selv er jeg ikke nået til at lave netværk, men det skal jeg da helt klart have kigget på.

      Selvfølgelig må du stille et spørgsmål 🙂 Jo det kunne være hyggeligt at mødes, men jeg kan så lidt, at jeg endnu ikke har noget at tilbyde, så jeg tror ikke, der er så meget idé i det endnu.

      Venlig hilsen
      Hanne

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Lene

      Tak skal du have. Du kan på basis af mine spinkle erfaringer roligt handle hos refurb. Jeg har i hvert fald fået masser af kvalitet for pengene.

      Hav en god dag.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *