De passer godt på mig

Jeg har tilbragt dagen med at være hos ikke mindre end to læger.

Egen læge – som jeg ser maks en gang om året:

  • Hun skulle kigge på min dumme skulder. Der er ikke noget at mærke udefra, og der er ingen bevægeindskrænkninger. Smerterne er heldigvis reduceret, men alligevel henviste hun mig til en røntgenundersøgelse.
  • Kontrol MR-scanning af min hjerne skulle bestilles, fordi de for et år siden fandt to cyster, der ganske vist ligger i en eller anden fin kanal, hvor de ikke bør genere nogen eller noget, men der skal holdes øje med, at de ikke vokser. Jeg er ikke bekymret.
  • Uforklarligt vægttab på 12 kilo. Alle mennesker går rundt og siger til mig, at jeg har tabt mig. Jeg har ikke en vægt, da det ikke er noget, jeg går så meget op i. Da jeg sidst var til ECT, fik Mona mig så op på en vægt, der viste, at jeg er gået fra 72 kilo til 60 kilo. Jeg var nu også blevet for tyk, så egentlig er det OK, når jeg kun er 165 cm., men det er alligevel lidt mærkeligt, når jeg spiser det samme, som jeg plejer, og når jeg altid spiser sund mad med masser af frugt og grønt og ikke ret meget fedt/sødt. Godt nok er jeg holdt op med at tage Seroquel, som kan medføre vægtøgning, og godt nok er jeg begyndt at cykle igen – men alligevel. Hun henviste til røntgen af lungerne og ultralydskanning af maven.
  • Hun er smadder sød og grundig, og jeg kan ikke sige andet, end at jeg bliver taget alvorligt.

Lægen i Distriktspsykiatrien:

  • Lægerne i Distriktspsykiatrien skifter meget hurtigt, da det er turnusstillinger. Man når lige at lære dem at kende, så er de væk igen. Jeg var glad for Marie, men den nye Pernille er jeg endnu mere glad for. Hun er også grundig, og så er hun enormt sød. Man er “berettiget” til 1 * 1 time pr. måned.
  • Jeg har altid noteret ned, hvad vi skal tale om, så jeg får det hele med. I dag stod den på:
    • Overordnet set har jeg det fint – og det glæder jeg mig over! Mandag, onsdag og fredag springer jeg glad ud af sengen kl. 6, og ser frem til at komme på arbejde.
    • Normalitetsbegrebet altså hvordan bærer jeg mig ad med at skelne mellem de naturlige udsving i stemningslejet og så de udsving, der er sygelige. Jeg er angst for udsvingene, og jeg vil have et almindeligt liv, hvor jeg passer mit arbejde og ikke ryger ind og ud af psykiatrisk afdeling. Gennem de seneste to år har jeg bare været så ustabil, at jeg har glemt, hvordan det er at være i det neutrale stemningsleje. Heldigvis synes hun, jeg er godt på vej.
    • Søvn: Jeg sover elendigt – det er dog blevet bedre, efter der er kommet en afklaring på den arbejdsmæssige situation. Sovepiller er vanedannende Benzodiazepiner, så det er ikke så godt. De holder også op med at virke med tiden – underforstået at man skal tage mere og mere, for at det har effekt. Jeg har selv eksperimenteret mig frem til, at 400 mg. Seroquel og en kop “Sovete” virker. Teen består af fennikel, kamille og 5 – 6 andre urter. Normalt tror jeg ikke rigtig på den slags ting, men dette her virker faktisk, og det er dejligt ikke at skulle ligge vågen et par timer, før søvnen indfinder sig. Jeg vil jo gerne vågne op og være frisk. Hun syntes, at min egen selvopfundne kur var fin.
    • Hvorfor var det nu, lægen på psyk. fjernede de sidste syv gange vedligeholdelses-ECT? Jeg havde simpelthen glemt den forklaring, Pernille gav mig sidst. Årsagen er, at de gerne vil se, om der kan komme en bedring i de kognitive problemer med hukommelse, overblik og koncentration. Det lyder selvfølgelig som et ædelt motiv, og jeg er spændt på, hvordan det vil gå. Jeg har fået lov at få en ekstra tid skubbet ind hos Pernille sidst på måneden, hvor jeg ellers skulle have været til ECT, så vi kan tale om, hvordan det går. Det føler jeg mig tryg ved, og selvfølgelig er ECT en meget indgribende form for behandling, som man ikke sådan skal rutte med.
    • Medicin mod skuldersmerter parres med Lithium: Mod skulderen har jeg spist Ibuprofen, som bare er et håndkøbsprodukt. På pakken står, at man ikke bør spise dem sammen med Litium. Det har jeg ikke taget så tungt, når det nu bare er et håndkøbsprodukt. For en sikkerheds skyld spurgte jeg, om det var OK. Det var godt, jeg spurgte, for det må man slet ikke sidde overhørigt, da der kan ske et eller andet med nyrerne.

Når jeg engang er helt ude af systemet (bortset fra DPC), vil jeg skrive en blogpost om, hvor fin en behandling jeg har fået hele vejen igennem. Jeg føler, at alle instanser har spillet sammen på bedste vis, og at jeg har fået en kongelig behandling. Det kunne ikke have været bedre.

Og nu skal skulderen hviles…

6 replies
  1. Kisser
    Kisser says:

    Dejligt at høre positive historier. Specielt også at du springer ud af sengen kl. 6 om morgenen for at komme glad på arbejde 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Jeg føler virkelig, at jeg har vundet i lotteriet med det job. Jeg er virkelig glad for at møde op tre gange om ugen.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Det har du fuldstændig ret i, og derfor ser jeg det lidt som min “Mission” at fortælle “den gode historie”.

      Svar
  2. Ellen
    Ellen says:

    Hvor er det godt at høre en god historie – de dårlige får hurtigt nok pressens bevågenhed, men der er heldigvis langt, langt flere gode historier om det system, der for det meste virker fint.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Du har helt ret: for det meste virker det fint, men alle de gode historier får næsten ingen bevågenhed, og det er en af grundene til, at jeg skriver om det.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *