, ,

Dansk er meget vanskeligt og derfor sjovt

Dansk er meget vanskeligt og derfor sjovt

Ikke kun for udlændinge

Dansk er meget vanskeligt og derfor sjovt

Man hører ofte udlændinge sige, at det er meget vanskeligt at lære dansk, blandt andet fordi vores alfabet har så mange vokaler, der lyder ens for dem, men ikke for os. Et simpelt eksempel er “sol” og “sål”. Så det er jo fuldt forståeligt.

Mine eksempler i artiklerne om sprog stammer altid fra mennesker med danskklingende navne, og det ser ikke ud til at være vokalerne, der driller.

De fleste sprogbøffer kunne være undgået ved at slå stavekontrollen til. Det vil jeg engang holde kurser i, for behovet er til stede.

Stavekontrollen kunne have stået bi her:

Så bliver det ikke værre: “Det er ærgelit, men desværre…”

Så bliver det ikke større: “Et stemmespild af store dimmenssioner”

Prøv selv at udtale dette: “…Covid-19-reletaret…”

Nogle ord er bare svære: “narcistisk”.

Af en eller andet grund kommer jeg til at tænke på, om Halfdan Rasmussen kunne have skrevet dette: “…udviklede sig til noget heltvandet.”?

Her kom jeg selv til kort: “… en anden velbjerget stilling.” Jeg følte mig fuldstændig sikker på, at det hedder “velbjærget”. Sandheden er, at det gør det også ref. DDO. Verden er af lave…

Dette stammer fra et indlæg om social- og sundhedshjælperes arbejdsmiljø: “…generelt et rigtig dårligt job med utrolig dårlig løn og vandvittig dårlige vilkår…”

“… en lækker middag på vores Ynglings Restaurant, i anledning af…”. For det første er en “yngling” en ung mand, så fat det dog, og for det andet er “yndlingsrestaurant” i et ord. Og havde det været i to ord, skulle de naturligvis ikke have været med store begyndelsesbogstaver. Den dårlige vane med at skrive alt muligt med stort stammer fra amerikansk skriftsprog. De skriver hvad som helst med stort, så nu gør de meget internationalt orienterede danskere det også. Man kan fx se mange hjemmesider, hvor det først bogstav i alle overskrifter er med stort. For det første er det vanskeligt at læse for en dansker, og for det andet ser det tåbeligt ud.

I anledning af krigen: Dette hører både til i kategorien med lydskrift og noget stavekontrollen kunne have afværget “Det er vesten probaganda”.

Hvem bryder sig om gamle ris?: “risarkivet”, næh stik mig hellere “Rigsarkivet”, det ved jeg, hvad er.

Andre former for morskab

Her er en unødvendig gentagelse/pleonasme, der vil noget: “…således fremadrettet i den kommende tid…”.

Det er sjovt, som ordet “mindre” kan give anledning til misforståelser. Her er et eksempel fra en Aalborgensisk kommunalpolitiker: “…ændring af reglerne for indstigning i busserne i Aalborg. Det vil gøre køretiderne kortere og give mindre forsinkelser.” Formålet er at fortælle, at ændringerne vil give færre forsinkelser, men ordet “mindre” kan her lige såvel forstås som, at de nye regler vil kunne give “småforsinkelser”. Havde forfatteren udskiftet ordet “mindre” med “færre”, havde meningen været tydelig for alle (også for mig).

“…tilbage når Putins folk har fået deres andel ind på en panamapapers konti.” Hertil er to ting at sige:

  1. Hvis der nu havde stået “Panama-papers” havde det været tydeligere, at der mentes noget med landet Panama, der staves med stort. Jeg måtte læse ordet flere gange, for at få det delt rigtigt og få det til at give mening. Reglerne for bindestreg findes her og eksemplet må henregnes til “Sammensætninger med usædvanlige ord- og bogstavsammenstød”.
  2. Det er kun i flertal, det hedder “konti” og her er det vist ental.

En folketælling fra 1940 i København: “Kumunalarbejder. Københavns Kummune.” Det var ikke de bedst uddannede, man sendte ud at notere, hvem der boede hvor, hvem de var gift med, hvor de var født osv.

TV Avisen den 27. april kl. 07:00: “Polen og Bulgarien vil ikke betale gassen i russiske rubler”. Jeg har aldrig hørt om, at rubler skulle være officiel valuta andre steder end i Rusland. Eksemplet hører muligvis til i kategorien pleonasmer.

Så bliver det ikke større: “En kæmpe bjørnetjeneste…” kommer fra en person, der ikke mente, det var rimeligt, at folk tog så lange uddannelser. “Bjørnetjeneste” er ganske vist et “pendulord”, hvilket vil sige, at ordet har to modsatte betydninger (et pendul svinger fra den ene side til den modsatte side). Jeg gør ham måske uret, men det er da et pudsigt sammentræf.

Fra en kritiker af Rasmus Paludan: “…hvordan han for politibeskyttelse mens han brænder koralen…”. Hertil kunne siges flere ting; jeg nøjes med at komme til at tænke på bogen med organistens noder, når jeg læser om en brændbar koral. Sammenhængen viser, at jeg er helt galt på den.

Dagens danglish: “Lyder lidt spoogi…”

Tidens vigtigste ordleg

Endelig en ordleg der giver mening: “Vi kender først til fred, når krigen bryder ud.” Det er godt formuleret. Bare jeg selv havde fundet på det.

Link

Flere sprogposter.

2 Svar
  1. Eric
    Eric siger:

    Ja, det er svært, og dine gode eksempler tyder også på, at det til dels skyldes den store forskel på, hvordan det skrives og udtales. På fx italiensk er der meget bedre overensstemmelse mellem det skrevne og det talte, og det gør det nemmere at lære indtil et vist punkt, hvor andre vanskeligheder melder sig (verbernes bøjning m.m.).

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Ja jeg tror virkelig også, det er svært for udlændingene. Jeg er derfor meget imponeret af nogle af de ukrainske børn og unge, der har været vist i TV, som faktisk allerede kan sige små sætninger på dansk. Jeg synes, det er mægtig flot. Jeg så fx en dansk kvinde, der lærte børn at sige “saftevand”, og de klarede det i første forsøg.

      Selv kan jeg ikke italiensk, så det med ordene ville være vældig svært, men bøjningerne kunne jeg muligvis klare, da jeg engang i fordums tid tog den store latinprøve.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.