Corona og så ECT

En større øvelse

Jeg har lyst til kort at at fortælle om den indvirkning, corona gør på ECT-behandlingerne.

Population

Peter Geisling sagde i ‘Lægens bord’ for et par uger siden, at man tilbyder ECT (elektrochok) til ca. 2.000 danskere årligt. Min kontaktperson i distriktspsykiatrien sagde forleden dag, at ECT ikke er noget, man ‘bare’ tilbyder. Der er trods alt tale om strøm til hjernen.

For mit vedkommende er det meste af medicinen afløst af ECT hver tredje uge, og jeg bytter aldrig tilbage. Aldrig har jeg haft det bedre. Jeg betaler prisen i form af en ekstraordinært elendig hukommelse, men det er der bare ikke noget at gøre ved.

Man siger normalt, at ECT kun rammer korttidshukommelsen (kaldes også ‘arbejdshukommelsen’), og at generne vil være forbigående og overståede i løbet af tre måneder. Sådan har jeg det slet ikke. For det første vil jeg ved ‘vedligeholdelses-ECT’ hver tredje uge aldrig nå de tre måneder. For det andet er der masser fra langtidshukommelsen, der er slettet. Der er lange perioder af mit (arbejds)-liv mange år tilbage, jeg slet ikke kan huske.

Inden du skyder al skylden på ECT, skal du være opmærksom på, at den grundlæggende lidelse (bipolar affektiv sindslidelse) i sig selv kan medføre væsentlige hukommelsesproblemer. Jeg er ikke selv i stand til at skelne den ene årsag fra den anden, og det er der vist heller ikke andre, der kan.

ECT og Corona

Som sagt får jeg ECT hver tredje uge. Det er planlagt til hver tredje mandag i hvert fald indtil marts og selvfølgelig har pandemien indvirkning på forløbet.

Jeg skal tage ud til Psykiatrisk Center Glostrup dagen før (dvs. om søndagen) tidligt om morgenen for at få foretaget en PCR-test. Det skal være tidligt, for at de kan nå at analysere testen, inden jeg melder mig til behandlingen mandag morgen.

Efter testen søndag morgen skal jeg gå i selvisolation, for ellers ville den jo være ligegyldig. Transporten søndag foregår med taxa, som RegionH betaler. Hvis testen er negativ, bliver jeg hentet mandag morgen af Flekstrafik og kørt til Glostrup. Når behandlingen er overstået, og jeg er vågnet op af narkosen, bliver jeg kørt hjem af Flekstrafik – også betalt af regionen.

Jeg bliver ringet op af PC Glostrup et par dage før, så vi kan aftale tidspunkter for taxa og Flekstrafik. Jeg er nødt til at være ved pen og papir for at skrive vores aftaler ned, men det går også.

Jeg har fundet frem til, at et rigtig godt tidspunkt at møde frem til PCR-testen er søndag morgen kl. ca. 8:15. Der er der ikke et øje i venteværelset, og de kan se mig med det samme, og jeg kan være hjemme igen ved 9-tiden. Jeg hader testen, men accepterer, at sådan er det nu engang.

Sikke et virvar! Men de har styr på det, og det glipper ikke. Jeg glæder mig usigeligt over at leve i et velfærdssamfund. Det er utrolig flot, at alt dette kan koordineres.

 

4 Svar
  1. Jens
    Jens siger:

    Jeg er enig i forslaget om en dagbog. Jeg har skrevet digital dagbog i over 25 år, og det har af og til været handy til ikke alene at finde fortabte informationer, men også at dykke ned i ens sindstilstand for X antal år siden. Du ser ud som om at du godt kan lide at skrive, så det er næsten oplagt. 🙂

    En anden god ting kan være at lave en timeline. Sådan en lavede jeg til familien Huus, baseret på tekster og dagbøger af bl.a. min far og mig selv. Det er især godt at have den når en familiediskussion går over i hvem der kan huske, hvornår noget bestemt fandt sted i familiehistorien. Frem med vores timeline og dér er vores svar.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jens

      Det er sjovt, at (også) du skriver om det med dagbogen, for jeg har netop her i dag siddet og læst en masse gamle blogposter, da bloggen fungerer lidt som min dagbog. Du milde hvor er der meget, jeg har glemt – og indimellem er det godt det samme. Det har givet mig meget at læse ‘baglæns’.

      En timeline er en rigtig god idé. Sådan en vil jeg gå i gang med med det samme som et vigtigt led i de kompenserende strategier.

      Svar
  2. Eric
    Eric siger:

    Der er mange mulige kommentarer, men jeg vil fokusere: Skriv dagbog, Hanne! Så har den manglende hukommelse holdepunkter i fremtiden. Det er en slags backup 😉

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Jeg tror, du har ret. Og det vil jeg starte på! Jeg har – på din foranledning – brugt en del tid på at læse baglæns, og der er meget, der er gået op for mig. Der er så meget, jeg har glemt. Men jeg har det helt klart også sådan, at jeg hellere vil kæmpe mod den dårlige hukommelse end mod Parkinsonismen, der var virkelig slem.

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?
Du er velkommen til at deltage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Siden bruger programmet Akismet i kampen mod spam. Læs her hvordan dine data behandles.