En bårebuket

Tanker hos en blomsterhandler

Jeg skal til begravelse i morgen og har derfor været hos blomsterhandleren for at bestille en bårebuket. Det slog mig, at der skal en del menneskekundskab til at bestille en bårebuket (og den kundskab håber jeg så at være i besiddelse af). Man skal have et godt billede af afdøde og hans smag, og dette billede skal man være i stand til at formidle til blomsterhandleren.

I mit eksempel er det helt klart, at buketten skal være stilfuld og enkel, klar i sit budskab, ingen “pang-farver” eller orange georginer. Det ville simpelthen ikke have passet til Claus Lyngbye. Jeg endte med hvidt og grønt og ikke andet. Man kan selvfølgelig sige, at sådan er det altid at købe blomster til andre mennesker – men der er bare det, at når det er en bårebuket, får modtageren den aldrig at se. Og størrelsen skal også være passende alt efter, hvor tæt man var på afdøde. Pænt uden at være prangende og ikke så stort at det ser ud som om man tror, at man er nær pårørende, når man i realiteten er en af mange hundrede patienter. Jeg synes, det er en balancegang.

Buketten køber man til afdøde – men kortet skriver man til de efterladte.

Jeg synes, det er svært at skrive et kort til mennesker, jeg ikke kender. Jeg har fået formuleret noget, som jeg kan stå inde for, og hvor jeg kort får fortalt, hvad Claus har betydet for mig. Jeg har gjort mig umage og bedre kan jeg ikke gøre det; men det er en underlig tanke, at om nogle dage vil der sidde nogle helt fremmede mennesker og læse et personligt kort fra et helt fremmed menneske. Jeg kunne selvfølgelig have valgt den lette løsning med “Et sidste farvel” eller lignende, men det havde bare ikke været nok i dette tilfælde.

Et dødsfald

Til tider bliver egne problemer meget små

I dag har jeg fået meddelelse om, at hospitalsdirektør/chefbehandler Claus Lyngbye fra privathospitalet Svanegården er død efter længere tids sygdom.

Claus var min behandler, da jeg for to år siden var på Svanegården, og det er svært at forstå, at han nu ikke er længere. Med Claus har jeg ført alle de svære samtaler om den sygdom, der hedder alkoholisme og med ham har jeg ført samtaler om eksistentialisme og livets mening sådan i almindelighed.

Han troede på sit koncept på Svanegården og var banebrydende ved at skabe et privathospital baseret på en Minnesotamodel tilpasset det enkelte menneske; hertil kommer, at Svanegården som et af de få steder, der behandler alkohol, har fokus på, at alkoholisme meget ofte følges af psykiske lidelser så som depressioner. Disse dobbeltdiagnoser forbliver sædvanligvis ubehandlede.

Alle mennesker, jeg har truffet på Svanegården, havde en holdning til Claus og langt de fleste var dybt fascinerede af hans indsigt, menneskekærlighed og karisma. Han var altid rede til at give en chance til, når nogen tog et tilbagefald, og samtidig var han ikke pylre-typen. Han stillede kritiske spørgsmål og krav.

Det er et stort tab, at Claus ikke er her mere.

Ære være hans minde.

Test af Endomondo feature

Jeg har eksperimenteret lidt med at indlejre resultaterne, og er kommet frem til dette. Nu vises resultaterne mere overskueligt, end hvis man blot linker til dem.