, ,

Endnu en Ubuntu-installation

En Ubuntu-installation på 2½ time.

En bekendt på 68 år fortalte, at hun havde ventet fire (!) måneder på at få sin Vista-pc tilbage og nu ville hun prøve Linux. Hun orkede ikke at vente længere. Der var et eller andet galt med Vista-installationen og hun havde pænt og ordentligt afleveret pc’en hos forhandleren, der ikke kunne afhjælpe problemet og heller ikke kun nedgradere til en XP. Nu var pc’en nærmest stendød.

Jeg tilbød at installere Ubuntu for hende. Det var først, da ordene var fløjet ud af munden på mig, at jeg kom til at tænke på, at det måske var lidt vel kækt. Et er af eksperimentere med egne maskiner, noget andet er at begynde at rode med andres. På den anden side havde hun alligevel undværet sin pc så længe og hun accepterede, at data nok ville være tabt. Der var altså ikke meget, der kunne blive værre.

Hendes pc kom hjem hos mig, og jeg prøvede at starte den med Vista, der kom frem efter en evighed; der lå også en Windows Recovery, så det var tydeligt, at nogen havde forsøgt at gøre noget. På forhånd havde jeg købt en cd med 10.04 LTS (50 kr. incl. porto), således at jeg var sikker på, at det ikke kunne gå galt i forbindelse med at brænde en ISO-fil, for det har drillet før.Med en LTS udgave behøver hun ikke tænke på at opgradere før om tre år.

Fra jeg satte cd’en i, til pc’en var kørende med en helt opdateret og trimmet Ubuntu, gik der 2½ time; heri er inkluderet den tid, der gik med at gennemføre “trin for trin guiden”, som sikrer, at tingene rent faktisk også fungerer som forventet. Jeg kører altid denne guide igennem og har aldrig haft problemer. En forudsætning for at køre guiden på den nemme måde (med kopier og indsæt) er selvfølgelig, at man kan komme på nettet, men det var heller ikke noget problem. Jeg satte pc’en på mit eget trådløse netværk uden det mindste problem. Ubuntu-installation er virkelig let og det gælder i særlig grad, hvis Ubuntu må ligge på hele harddisken. Hvis der skal være flere operativsystemer kan valget i trin 5 af 6 være lidt indviklet, hvis man ikke ved noget om partitioner. Men ellers er det nærmest bare at klikke på “Næste”.

Næste skridt bliver, at jeg skal hjem hos hende og hjælpe med opsætning af e-mail-konti og netbank samt guide hende lidt gennem alle de nye muligheder i Ubuntu, men jeg forventer ikke, at der vil blive problemer. Faktisk glæder jeg mig til at se det hele virke hjemme hos hende selv, og er lidt spændt på, hvordan vi får printer mv. sat på – men det finder Ubuntu sikkert selv ud af 🙂

Det er skønt at kunne hjælpe nogen med noget, og jeg synes, det er lidt sejt, at en kvinde på 68 siger farvel til Windows og beslutter sig helt og holdent for Linux!

, ,

Vild med Linux og Ubuntu

Jeg ved, jeg gentager mig selv…

En bekendt af mig, som nærmer sig sin pensionering, fortalte mig forleden, hvordan hun nu i fire måneder (!) havde undværet sin computer, fordi der var et problem med at få styresystemet nedgraderet til Windows xp (vist fra Vista), og at hun nu havde besluttet sig for at ville have Linux på sin pc. Jeg tilbød mig straks som fødselshjælper, for der er ikke noget, der skal passes på, og vi kan tillade os at lade Linux være det eneste styresystem – der er med andre ord ikke noget, der kan gå galt. Jeg glæder mig, til hun får sin pc hjem fra “reparation”, så jeg kan gå i gang med at hjælpe med verdens bedste styresystem: Ubuntu

Nuvel det forpligter at tilbyde sin hjælp, så jeg fortsætter min udforskning af Ubuntu og ikke mindst Unix. Det går lidt langsomt med Unix-delen, men jeg prøver at huske mig selv på, hvad der står på alle siderne om Linux “Husk at du (heller) ikke lærte Windows på én dag” – og sådan lærer man heller ikke Unix på én dag. Jeg tager et par sider pr. dag i min lærebog og efterhånden kan jeg mærke, at mere og mere bliver rutine, men man er sørme ikke født med at vide at “ls -c -F” giver en kolonne opdelt liste over filerne 🙂

Jeg har læst en lang artikel hos Ubuntudanmark om, at det kunne være lidt bøvlet at komme på netbank – ergo måtte jeg prøve at komme på netbank (jeg har Nordea) med Ubuntu. Jeg havde faktisk forventet at det ville være svært og indviklet, men det trillede bare igennem, nøjagtig som under Windows. Jeg bliver mere og mere imponeret over, hvad Open Source verdenen har at tilbyde.

I dag var også dagen, hvor jeg udforskede nogle af filerne i eksempel-mappen. Der lå en lydfil; jeg dobbeltklikkede og så spillede den (også) bare. Jeg sad lidt forbløffet tilbage.

, ,

En verden til forskel

Sædvanligvis tænker jeg ikke over det.

Sædvanligvis går jeg ikke og tænker på, hvor god min kære stationære computer herhjemme er, endsige hvor meget “guf”, der er i min lille billige bærbare. Jeg har jo sådan set bare købt noget isenkram, som jeg forestiller mig at passe godt på, at have i mange år og at kunne udvide, når der bliver behov for det. Min stationære scorer 6,9 ud af 7,9 mulige på Windows Experience Index, mens den stationære ikke når længere end til 2,8 på grund af processoren.

I dag havde jeg anledning til at sammenligne med min pc på arbejdet, hvor jeg også har installeret Ubuntu på en virtuel maskine (skulle da bare lige se, om det kunne lade sig gøre). Det gik simpelthen så langsomt at starte VMware med Ubuntu, at jeg troede, at jeg havde lavet en fejl ved installationen. Herhjemme flyver det bare af sted.

Jeg forstår sådan set godt min arbejdsplads! En almindelig bruger skal bruge Outlook og Officepakken og det behøver man ikke så meget regnekraft til – jeg er bare vant til at have creme de la creme. Noget andet er så at det undrer mig, at det tog så lang tid at starte Ubuntu, for det burde være et “letvægtsprogram”, som kan afvikles på næsten en hvilken som helst pc. Måske har jeg alligevel gjort et eller andet forkert…