, ,

Tycho Brahes-dag?

Efter kalenderen er det ingen Tycho Brahes-dag i dag.

Alligevel er min printer overgået til alene at ville tegne alskens mærkelige streger i breve, og hverken stor eller lille dysetest hjælper. Jeg har prøvet alle de muligheder der er for at rense og afhjælpe problemet, men intet hjælper. Det kan da ikke være, fordi jeg forleden var så dum at udskrive ét stykke papir, efter den sagde, at nu var der ikke mere blæk.

Min telefon udstødte underlige pip-lyde, hvorefter den lagde sig til at dø. Jeg håber, den har det bedre i morgen efter at være fuldt ud genopladet. Men jeg tror ikke helt på det, for den bekræftelseslyd, der gerne skal komme, når man lægger røret på plads, udebliver helt. Jeg kunne selvfølgelig genåbne fejlsagen hos TDC, men hvad skulle de nu stille på med en defekt Jacob Jensen telefon?

I forbrugersamfundet går man straks over til at tænke i nye løsninger.

Jeg tror snildt, jeg kan finde en erstatning for min gode gamle Canon i865-printer, der har tjent mig i mange år. Nu om dage står valget mellem en inkjet-printer og en laserprinter – og jeg må gennemtænke, hvad mit behov i realiteten er. Nuvel af og til ønsker jeg at kunne printe et billede ud i helt fantastisk kvalitet, typisk et gammelt billede, der har med slægtsforskning at gøre, men i 99 pct. af tilfældene er der tale om print fra Word eller mailprogrammet af emner, der ikke kræver den store kunsneriske akkuratesse.

Hvis telefonen ikke af sig selv vækkes til live igen, er jeg mere på Herrens mark. TDCs fejlservice bliver nødt til at blive udfordret først, for hvis det er en fejl hos dem, kan jeg jo uden resultat købe 17 nye smarte telefoner.

Det er ganske vist ikke en Tycho Brahes-dag, men det føles sådan.

, , , ,

På nettet igen

Jeg er på nettet igen!

Fredag ankom min TDC HomeBox med posten. Jeg læste den 19 siders fyldige vejledning, og gav op på forhånd, og ringede i stedet til en ven, der bor lige om hjørnet, og klagede min nød. Heldigvis havde han tid til at komme og hjælpe mig lørdag formiddag, og hans tilgang til problemet var meget bedre end min. Jeg var bange for at ødelægge et eller andet, medens hans tilgang var: “Det kan ikke blive værre!”

Det var lige det, der skulle til, for efter en times tid var vi på nettet og det med en forrygende fart. Det eneste, der ikke virkede var telefonen. Jeg ringede til TDCs hotline, som kunne se, at der var fuld power på, men ikke uden videre kunne løse det med telefonen. Det måtte vente til mandag, hvor en TDC-tekniker i forvejen ville ringe og følge op på sagen. Nå pyt, mobilen kunne tage over, det vigtigste var internettet.

Jeg gik i gang med at pakke alle ledningerne sammen i kabelboksen og glædede mig over alle de strømforsyninger, der pludselig var blevet overflødige, fordi HomeBox indeholder det hele (modem, router, switch, firewall samt trådløst net). Jeg hader hele det lednings-mareridt og glæder mig til den dag, alle enheder er trådløse. Det tager mig altid flere timer at få arrangeret kablerne i kabelboksen, og jeg starter altid med at ville gøre det så godt med et kabel ad gangen, og det ender altid med, at jeg bare er lykkelig over bare at få det hele stoppet ind.

Pludselig kom jeg til at tænke på, hvor selve telefonen egentlig fik sin strøm fra? Vi havde fået sparet lidt vel rigeligt på strømforsyningerne, og da jeg havde fået etableret strøm til telefonen, virkede den sandelig. Jeg var egentlig ret tilfreds med mig selv.

Det kræver bare én uges nedetid, så er man lykkelig over at få sit internet igen. Ganske vist har jeg det lille mobile bredbåndsmodem, så jeg har været i forbindelse med omverdenen, men det lille modem virker kun på min notebook, hvor de ergonomiske forhold er elendige Modemmet burde naturligvis virke på enhver pc, men min tekniske indsigt rakte ikke langt nok. Jeg glæder mig nærmest til TDC ringer og følger op på sagen (hvilket jeg synes er en rigtig god service), og hvor jeg så kan sige “Alt virker!”

, ,

Uden internet

Pludselig stod forbindelsen af.

Paradoksalt nok kommer det første indlæg i lang tid på et tidspunkt, hvor jeg i realiteten er afskåret fra omverdenen.

Jeg sad helt fredeligt i aftes og surfede lidt rundt på internettet, og pludselig var det slut. “Siden kan ikke vises” sagde den, uanset hvilken side jeg prøvede at komme ind på. OK man genstarter computeren som det første; det hjalp ikke. Næste skridt var at nulstille modemmet ved simpelthen at slukke det, vente 10 sekunder og så tænde igen. Det hjalp heller ikke. Nogle gange hjælper det at gå i seng og så håbe på, at det er gået over af sig selv dagen efter – men det er ikke gået over.

Windows’ fejlfindingsværktøj foreslog som det sidste at kontakte udbyderen. Da problemet i langt de fleste tilfælde findes lokalt hos en selv, orkede jeg næsten ikke at kontakte TDC, men gjorde det alligevel. Der var gevinst i den forstand, at der er en fejl hos TDC, som gør, at mit modem ikke “kan trække IP-adressen”. Det siger mig ikke så meget, men jeg er næsten glad for, at fejlen ikke er hos mig selv, for jeg ville ikke ane, hvordan jeg skulle udbedre den efter at have forsøgt de almindelige høker-løsninger. Hvad jeg ikke kan forstå er, at min telefon virker. Det er jo IP-telefoni, så enten kan man vel trække IP-adressen eller også kan man ikke?

De starter med at reparere på sagerne på tirsdag mellem 08:00 og 10:00, og det kan man vel ikke forlange bedre. I mellemtiden glæder jeg mig så over at have et mobilt bredbåndsmodem fra OiSTER, så jeg ikke er helt afskåret fra omverdenen. Når man ikke kan komme på nettet, går det pludselig op for en, hvor afhængig man er af det. Ingen e-mails, ingen netbank, ingen ruteplanlægger, ingen rejseplan, ingen noget som helst.

I lang tid har jeg ellers tænkt, at det var en unødig luksus at betale 159 kr. til OiSTER hver måned, når jeg næsten aldrig bruger det mobile bredbånd, men pludselig sidder jeg her og er så glad for at have muligheden.