,

Tour de Medicin? Exit Michael Rasmussen TdF 2007

Årets Tour er det rene doping-helvede. Michael Rasmussen er smidt ud, fordi han har løjet om, hvor han trænede. Han er set i Italien på det tidspunkt, hvor han selv har oplyst, han var i Mexico. Det kommer efter, han ikke oplyste, hvor han befandt sig, efter han fumlede med datoer om hvornår han ringede til en dame, der endnu ikke var ansat. Vinokurov er taget for bloddoping, Cofidis har trukket sig på grund af en positiv doping-test – hvad bliver det næste?

Serien “190 narkomaner på cykel” lakker mod enden, og det er måske meget godt. Situationen er snart værre end 1998, hvor det hele også ende i kaos på grund af det top-dopede Festina hold. Verdens smukkest sport er besudlet og trukket ned i sølet.

Modstræbende må selv jeg erkende, at det er forståeligt, at Rabobank har bedt Michael Rasmussen forføje sig. Det har været nævnt, at det er mærkeligt, at en mand, der planlægger alt i detaljer, vejer hvert havregryn, afkorter frempinden for at reducere cyklens vægt mv. ikke har haft omhu med sine where-abouts. Det er sørgeligt, og den samlede affære rejser efterhånden tvivl om, hvorvidt han er til at stole på. Men det er vigtigt at holde fast i, at manden ikke er blevet taget med fingrene i EPO-beholdningen, med for høj en hæmatokritværdi, med andres røde blodlegemer rodet sammen med sine egne eller lignende. Retssikkerheden gælder altså stadig også for idrætsfolk.

Måske er jeg vældig naiv, men jeg har aldrig forstået, hvor de ikke bare alle kan komme komme ca. 10 minutter senere frem til dagens målstreg. Hvis nu ingen snød med det ene og det andet, ville de alle køre lidt langsommere, og hvad så? Forestiller man sig, at alle kun kørte på pasta, müsli og ren råstyrke, ville styrkeforholdet vel være det samme, bare på et lavere niveau. Det er svært at forstå, hvad det er, der får dem til at lege med livet og deres karrierer. Er det ussel mammon? Var alle rene, ville der straks være en, der forsøgte at snyde for at komme foran de rene.