Godt og grundigt forstuvet

Distorsio reg malleolorum

Jeg må sige at jeg så sol, måne og stjerner, da jeg åbenbart overså et trappetrin på vej ud fra frisøren og vrikkede om på højre ankel. Jeg tog en vogn hjem og smed mig på sengen med Jo Nesbøs “Sorgenfri”, men anklen blev værre.

Tog på skadestuen som var fantastisk effektiv. Efter 1½ time var det hele undersøgt, og der er gudskelov ikke noget brækket, men anklen er “godt og grundigt forstuvet” som lægen sagde. Pokkers!

Jeg synes altså snart, jeg er meget uheldig! Er hjernen ikke syg til den ene side, så er den det til den anden, så brækker jeg en albue, så er den gal med min blære, så har jeg cyster og det ene med det andet. Øv! Jeg synes godt nok, at jeg hurtigt er kommet i reparationsalderen – jeg har måske bare sprunget overgangsalderen over; det havde ellers været en passende overgang.

Nå men behandlingen er det 1. døgn RICE:

  • R: Rest
  • I: Ice
  • C: Compress
  • E: Elevate

Så jeg sidder ganske stille og roligt med den lille pc på skødet (den er som skabt til formålet), benene oppe på sofabordet med støttebind og ispose; og hvis jeg bare sidder ganske stille, så mærker jeg det ikke. Alt det der med at gå ubesværet rundt, løbe på rulleskøjter og køre cykelløb på lørdag er lige sat på stand by. På skadestuen fortalte hun, at hævelsen kan holde sig en 3-4 uger…

Lidt ondt af mig selv har jeg altså, og så netop i dag, hvor sommeren er kommet – men er jeg rigtig heldig kommer der flere sommerdage. Heldigvis har jeg en næsten frisk Jo Nesbø “Marekors” at underholde mig med her i min ophøjede ro 🙂

, , ,

WordCamp?

WordCamp varede da både lørdag og søndag?

Jeg skulle faktisk ikke have været hjemme denne søndag, og jeg ville gerne have været afsted på WordCamp i dag også, men da jeg stadig skal lade være at fylde for meget i kalenderen, blev jeg hjemme i dag. Ellers ville den kommende uge med to aftenmøder blive for uoverskuelig for mig.

I stedet har jeg brugt dagen på at starte flytningen fra Surftown til Gigahost. Jeg har flyttet alle filer og oprettet alle databaserne – og denne gang er jeg med vilje ikke startet med at flytte domænet, for når man først har trykket på den knap, er der ingen vej tilbage. Det vil sige, man skal være så godt som klar, når man gør flytter domænet.

Selv om det “bare” er en privat hjemmeside ctr. en kommerciel side, har jeg ikke lyst til at byde mine gæster en “Siden findes ikke” eller lignende. Markedet er sprødt, og ens gæster finder hurtigt deres informationer andet steds. Men hvorom alting er, så vil der komme noget “nedetid” i den kommende uge, indtil jeg lige får det hele sat på plads igen, hvilket jeg håber, jeg kan finde ud af.

Jeg håber, det er sidste gang i mange år, jeg skal skifte webhotel. Jeg talte med Michael Grove fra Skals Pc Service, der heldigvis havde gode erfaringer med Gigahost gennem flere år – jeg synes, det er et vanskeligt marked at orientere sig i; det minder lidt om telefonmarkedet, hvor alting også virker forskelligt, men grundlæggende nok er ens. Telefonmarkedet har dog ikke en “safe mode” 🙂

, , ,

Kedsomhed

Jeg keder mig – heldigvis

I mit privatliv har jeg ikke kedet mig siden februar 2003 for nu at være helt nøjagtig. Det var det tidspunkt, hvor jeg startede på at slægtsforske og siden – mere eller mindre – konstant har været i gang med et et eller andet, der har med slægtsforskning at gøre. Jeg brænder for det og for alle aspekter af det; det er der ikke ændret på!

Forrige søndag opdagede jeg imidlertid, at jeg kedede mig over at indtaste Thyregod kirkebog eller hvad det nu var, jeg var i gang med. Jeg blev helt glad over mentalt at være så meget i balance, at jeg kan kede mig. Normalt vil man forbinde noget negativt med kedsomhed, men det gør jeg ikke; for mig er det positivt. Jeg tænker, at hele “kemifabrikken” nu er justeret så meget ind, at jeg tager det roligt og ikke nødvendigvis behøver at være i gang med at producere et eller andet til mig selv eller andre.

Rent faktisk er jeg begyndt på at læse en bog – Jo Nesbøs “Flagermusmanden” og den fænger mig. Det er skønt at have fået så meget ro, at jeg kan sætte mig med en bog og være aldeles uproduktiv.

Flagermusmanden er første bind af en lang serie om den norske politimand Harry Hole, og hvis bind 1 bliver ved med at være lige så god som starten, så køber jeg simpelthen resten af serien også. Jeg elsker at være i gang med en større serie, fordi man lærer personerne at kende og stort set får et forhold til dem bind efter bind.

Jeg ved godt, at I alle sammen allerede har læst hele serien – og at jeg er bagud. Jeg nedsætter straks min produktivitet 🙂