, , ,

WordCamp?

WordCamp varede da både lørdag og søndag?

Jeg skulle faktisk ikke have været hjemme denne søndag, og jeg ville gerne have været afsted på WordCamp i dag også, men da jeg stadig skal lade være at fylde for meget i kalenderen, blev jeg hjemme i dag. Ellers ville den kommende uge med to aftenmøder blive for uoverskuelig for mig.

I stedet har jeg brugt dagen på at starte flytningen fra Surftown til Gigahost. Jeg har flyttet alle filer og oprettet alle databaserne – og denne gang er jeg med vilje ikke startet med at flytte domænet, for når man først har trykket på den knap, er der ingen vej tilbage. Det vil sige, man skal være så godt som klar, når man gør flytter domænet.

Selv om det “bare” er en privat hjemmeside ctr. en kommerciel side, har jeg ikke lyst til at byde mine gæster en “Siden findes ikke” eller lignende. Markedet er sprødt, og ens gæster finder hurtigt deres informationer andet steds. Men hvorom alting er, så vil der komme noget “nedetid” i den kommende uge, indtil jeg lige får det hele sat på plads igen, hvilket jeg håber, jeg kan finde ud af.

Jeg håber, det er sidste gang i mange år, jeg skal skifte webhotel. Jeg talte med Michael Grove fra Skals Pc Service, der heldigvis havde gode erfaringer med Gigahost gennem flere år – jeg synes, det er et vanskeligt marked at orientere sig i; det minder lidt om telefonmarkedet, hvor alting også virker forskelligt, men grundlæggende nok er ens. Telefonmarkedet har dog ikke en “safe mode” 🙂

, , ,

Kedsomhed

Jeg keder mig – heldigvis

I mit privatliv har jeg ikke kedet mig siden februar 2003 for nu at være helt nøjagtig. Det var det tidspunkt, hvor jeg startede på at slægtsforske og siden – mere eller mindre – konstant har været i gang med et et eller andet, der har med slægtsforskning at gøre. Jeg brænder for det og for alle aspekter af det; det er der ikke ændret på!

Forrige søndag opdagede jeg imidlertid, at jeg kedede mig over at indtaste Thyregod kirkebog eller hvad det nu var, jeg var i gang med. Jeg blev helt glad over mentalt at være så meget i balance, at jeg kan kede mig. Normalt vil man forbinde noget negativt med kedsomhed, men det gør jeg ikke; for mig er det positivt. Jeg tænker, at hele “kemifabrikken” nu er justeret så meget ind, at jeg tager det roligt og ikke nødvendigvis behøver at være i gang med at producere et eller andet til mig selv eller andre.

Rent faktisk er jeg begyndt på at læse en bog – Jo Nesbøs “Flagermusmanden” og den fænger mig. Det er skønt at have fået så meget ro, at jeg kan sætte mig med en bog og være aldeles uproduktiv.

Flagermusmanden er første bind af en lang serie om den norske politimand Harry Hole, og hvis bind 1 bliver ved med at være lige så god som starten, så køber jeg simpelthen resten af serien også. Jeg elsker at være i gang med en større serie, fordi man lærer personerne at kende og stort set får et forhold til dem bind efter bind.

Jeg ved godt, at I alle sammen allerede har læst hele serien – og at jeg er bagud. Jeg nedsætter straks min produktivitet 🙂

, , ,

Vi cykler til arbejde

Vi cykler til arbejde

“Vi cykler til arbejde” er Dansk Cyklistforbunds store forårskampagne og mit kontor deltager med 11 personer, hvilket er helt pænt ud af cirka 20 medarbejdere. Foråret kunne ikke rigtig mærkes i dag – og derfor skal I have et billede af den forsytia, der står ved min hoveddør. Idéen er stjålet med stolthed fra Eric, der ubetinget kom først, for busken minder med sin glade gule farve om, at det trods alt er forår.

Men tilbage til “Vi cykler til arbejde”, der startede i mandags. Kampagnen har en hjemmeside, hvor man dag for dag kan indtaste antallet af kørte kilometer og så kan man blandt andet se, hvor mange kilo CO2-udslip, man har sparet kloden for. Jeg har haft fire cykeldage i den forløbne uge og har sparet verden og universet for 12,07 kilo CO2. Tænk at der ikke skal mere til; det er jo bare en lille bitte indsats fra min side. Omregnet til årsbasis sparer jeg ca. 660 kilo, hvis vi forudsætter, at der er ca. 220 arbejdsdage pr. år. Tænk hvis endnu flere cyklede til arbejde!

Inden jeg bliver for glad for mig selv på årsbasis… øh hvor meget CO2 udleder jeg på en rejse til Vietnam eller til Tanzania? Jeg tør ikke tænke på det – der skal vist køres mange kilometer for at opveje dem! Men måske skal man være glad, hvis man bare kan være CO2-neutral, ikke forstået som ligeglad, men forstået som at regnskabet samlet set går i 0 set over en periode på et år.

Nuvel – jeg cykler ikke for at spare CO2, jeg cykler, fordi jeg kan lide det og fordi de daglige ca. 18 kilometer gør, at jeg har en god grundform uden at gøre noget særligt for det.