Søvn

Jeg har sovet fantastisk

Hurra for medicinalindustrien og forskningen! Det er fantastisk at kunne sove igen og dagen ser også lysere ud, når man vågner op frisk og veludhvilet. Seroquel er intet mindre end et vidundermiddel, aldrig har jeg sovet så godt. Det virker også som om, motoren kører ved væsentligt færre omdrejninger, det er lige før jeg føler mig normal igen, og det er rigtig dejligt.

Til tider føler jeg mig som det lille apotek, fordi jeg spiser ret meget medicin, men det tager jeg nu ikke anstød af, jeg vil jo bare gerne have det godt. Jeg tager Seroquel, Cipramil, Lamotrigin og Zyprexa og støtter i den grad medicinalindustrien, men det gør jeg glad og gerne, hvis det er det, der kan få mig til at have det godt.

Nu vil jeg tage på det arbejde, som jeg er så glad for, og hvor jeg håber at kunne blive, når løntilskudsperioden er overstået med udgangen af marts 2013.

Manisk

Jeg er i en manisk fase

Jeg har prøvet det en gang før og det er pokkers ubehageligt. Kendetegnene for mig er, at jeg bliver fuldstændig speeded indeni, som om der er en “motor”, der kører på højtryk, jeg får indkøbstrang, jeg sover ikke om natten og synes, at jeg kan klare det hele alligevel, jeg lader være med at gå i seng, for der er hele tiden noget, jeg lige skal og vil, og hvis jeg går i seng ligger jeg bare og tænker på alt det, jeg kunne foretage mig, hvis jeg stod op, og jeg har ingen appetit overhovedet. Når jeg er manisk kan jeg skrive indlæg her på bloggen døgnet rundt, for jeg har hele tiden noget at fortælle. Til “hverdag” kan der sagtens gå en uge uden at jeg har noget at fortælle. Jeg kan slægtsforske og sætte hjemmesider op i døgndrift, og jeg føler mig overhovedet ikke træt i hovedet, det er kun kroppen, der er forfærdeligt træt.

Jeg er glad for, at jeg fik stoppet min indkøbstrang, at jeg fik slået rationalet til og spurgt her på bloggen, om jeg havde brug for en ny solid state disk. Og det overbeviste Overleveren og Eric mig om, at jeg ikke havde, så jeg annullerede min bestilling. Sidst jeg var i en manisk fase købte jeg to computere på en måned, de var godt nok billige, men alligevel er det ikke noget sundhedstegn. Jeg kendte engang en, der købte dyre antikviteter, når hun var manisk – så er mine computerudskejelser alligevel lidt mere til at have med at gøre, og man kan sige, at pengene går til et godt formål 🙂

Heldigvis har jeg en rigtig god psykiater, som jeg havde tid hos i dag. Jeg fortalte ham, hvordan jeg har det, og vi blev enige om, at jeg skal prøve seroquel for at se om de kan hjælpe. Det håber jeg virkelig, bare jeg kan komme til at sove fx fem timer pr. nat er meget reddet. Jeg vil jo gerne performe godt på arbejdet, men det er svært, når man ikke sover om natten. Jeg skal til psykiateren igen på tirsdag, og det er rart, at han følger så tæt op på mig.

Jeg er træt af at være syg! Jeg vil bare være normal og ligesom de fleste – men jeg må nok slå mig til tåls med, at det er jeg ikke. Jeg har vist i nogle år, at jeg har en bipolar lidelse (det man i gamle dage kaldet maniodepressiv) og sædvanligvis lever jeg jo fint og helt almindeligt med det, manien skal bare ikke komme i udbrud, for det kan jeg ikke tåle. Jeg har tænkt meget på, om noget af det jeg drak på netop var manierne; alkohol virker jo sløvende og måske drak jeg for at få motoren til at stoppe? Gudskelov drikker jeg ikke mere, men måske er det netop det der gør, at jeg nu kan mærke manien?

I reparationsalderen

Jeg holder de københavnske tandlæger beskæftiget

Det begyndte i lørdags, hvor den næstbagerste kindtand i høre side af underkæben gjorde ondt og føltes som om den var blevet for høj i forhold til de omgivende tænder – endvidere var den foruroligende mobil. Jeg overlevede på en god blanding af Ipren og Panodil. Søndag var smerterne næsten væk, men i stedet var der vokset en stor byld ud ud for den tand, der havde gjort ondt. Mandag morgen ringede jeg til tandlægen og fik en tid allerede tirsdag. Hun kunne ret hurtigt konstatere, at bylden selvfølgelig var fyldt med betændelse, men også at nerven var død og at der må en rodbehandling og en krone til. I dag har jeg så været inde og få renset rodkanalerne op efter at hun fjernede den gamle fyldning. Hullet er blevet lukket midlertidigt igen og på onsdag skal den midlertidige fyldning tages ud og der skal renses en gang til. I ugen efter skal rodkanalerne fyldes og det er så den egentlige rodbehandling. Senere skal der så en krone på. Alt dette foregår i højre side.

I venstre side: Jeg har på torsdag tid hos en specialtandlæge, der skal lave et implantat, der hvor den bageste kindtand i underkæben har siddet. Den har over en 20-årig periode været udsat for en rodbehandling, en krone og en rodspidsamputation og tilsidst måtte den så ud. Når implantatet er groet godt fast, skal min egen tandlæge lave en krone.

Det er lige før det er svært at få plads i min kalender for tandlægetiderne. Det der bekymrer mig er prisen for alt dette her. Implantatet til 20.000 kr. har jeg længe haft sparet sammen til, men det nye her i højre side er helt uventet. Det koster vel i omegnen af 8.000 kr. Jeg bad klogeligt nok ikke om et overslag; det skal jo laves under alle omstændigheder.

Nuvel jeg har en opsparing, som jeg kan trække på, men som arbejdsløs har man reelt ikke råd til denne type reparationer. Og det er vel egentlig ikke bare som arbejdsløs – hvad med kassedamen i Netto, hun har vist ikke bedre råd? Jeg kan godt blive harm over, at man siger, at der ikke er brugerbetaling i det danske sundhedsvæsen, for der er masser af brugerbetaling på både tænder og briller. Og hvad skulle jeg gøre, hvis jeg ikke havde en opsparing at trække på – lade tænderne rykke ud og så gå rundt med huller i tandrækken? Det kunne jeg slet ikke forestille mig, da jeg har det sådan, at mine tænder bare skal være i orden, og jeg har i hele mit voksenliv passet og plejet dem, så godt jeg overhovedet kunne.