,

Genoptræning

Jeg startede dagen tidligt med at ned til genoptræning på Krogstenshave. Der var vikar på i dag, da min sædvanlige fysioterapeut har ferie; men inden hun var taget på ferie, havde hun lavet et sæt helt nye øvelser bare til mig og afpasset til, hvad min skulder kan lige nu. Jeg er meget imponeret.

Hold da op et hæfte, der er godt nok mange øvelser, som jeg helst skal gå igennem to gange hver dag, og de bliver (selvfølgelig) sværere og sværere. De er både for styrke, bevægelighed og stabilitet. Vikaren og jeg gennemgik alle øvelserne sammen, så der er sikkerhed for at beskrivelsen er klar og forståelig; det er fint og flot beskrevet, så det er bare at gå i gang.

Det må gerne stramme, når jeg laver øvelserne, men det må ikke gøre ondt. Jeg synes, det gør en mellemting. I den forgangne uge har jeg været i tvivl om, hvorvidt bruddet er groet rigtigt sammen, fordi jeg stadig ikke rigtig kan løfte noget med højre arm, men hun har nu overbevist mig om, at det ville være blevet fanget på de røntgenbilleder, der blev taget efter henholdsvis to og tre uger. Røntgenbillederne var helt normale, så jeg mangler bare styrke nu.

Og så noget helt andet: Billedsiden i TNG er blevet helt færdig nu. Tag et kig, hvis du har lyst. Der er ganske vist seks to miniaturebilleder, som jeg simpelthen ikke kan få TNG til at skabe. Man kan godt se billedet alligevel, man skal bare klikke på linket.

Held i uheld

Jeg føler mig heldig:

Jeg kom godt hjem fra Telendos; Bjarne tog hånd om min baggage og havde han ikke været der, havde en af Spiesguiderne taget hånd i hanke med den lige til og med Kos’ lufthavns security.

I Københavns lufthavn blev jeg ved trappen mødt af en Falckmand, der kørte mig ned til baggagebåndet, hvor jeg kunne udpege min rygsæk. Herefter blev jeg kørt ud til en taxa, der var bestilt og forudbetalt af rejseforsikringen. Jeg havde telefonisk kontakt med SOS, Falck og forsikringsselskabet. De holdt mig hele tiden informeret om, hvad der foregik.

Jeg havde hjemmepleje fra den dag, jeg landede. I starten skulle jeg have hjælp til det meste, fx kunne jeg ikke selv tage bad eller smøre madder. Jeg havde besøg af visitator fra Hvidovre Kommune og hun gennemgik et hverdagsliv med mig mhp. at vurdere, havd jeg selv kunne og havd jeg skulle have hjælp til.

Kommunen arbejder sammen på tværs. Fx havde hjemmeplejen fået besked om, at jeg skulle til genoptræning forholdsvis tidligt, og derfor ville de komme tidligere den dag. Det er da imponerende.

Nu er jeg så så langt, at jeg har kunnet sige al hjemmeplejen fra, bortset fra hjælpen om aftenen til at tage t-shirten af. Den kan jeg godt nok ikke klare selv endnu, uanset hvordan jeg prøver.

Jeg føler mig heldig! Men det kan på den anden side ikke være meningen, at man skal være heldig, man burde have retskrav på den femstjernede behandling, jeg har fået. Fx skal genoptræning altid sættes i værk så hurtigt som overhovedet muligt, for hvis der først er gået et år, er det svært at komme i gang med at træningen. Jeg læser med hos Henny Stewart og kan se, at hun har fået alt for sent hjælp; det er bare ikke i orden. Jo længere tid kroppen holdes på stand by jo længere tid tager det at træne den op igen. Heldigvis har de hos Henny en dygtig diabeteskoordinator. Degenerationen går uhyggeligt hurtigt. Fx har de fortalt mig på Hvidovre, at hvis jeg havde gået med den faste slynge i samfulde seks uger, ville mine led være blevet stive. Sådan skulle det heldigvis ikke gå.

Hvidovre Hospital

Jeg har været på Hvidovre Hospital til kontrol med skulderen, og det var rigtig positivt. Knoglen vokser sammen, som den skal. Lægen forklarede lidt om røntgenbilledene, men jeg er nu ikke sikker på, at jeg forstod det hele; faktisk synes jeg, det er svært at se på røntgenbilleder og overlader det gerne til sagkundskaben.

Lægen tjekkede bevægeligheden og var tilfreds med, hvad hun så. Og så kan jeg også selv kun være tilfreds.

Jeg døjer stadig med at sove om natten, fordi jeg ikke kan finde en god hvilestilling for skulderen. Det er ligegyldigt, hvordan jeg lægger armen, så er det som om, skulderen ikke kan bære sin egen vægt. Det går bedre, hvis jeg sidder op, men det er jo ikke nogen løsning. Jeg fik en recept på et morfin-produkt Tradolan 50 mg, som jeg håber kan hjælpe mig.

Jeg har fået en ny tid til en ekstra kontrol om fire uger. Hvis alt går godt, kan jeg bare ringe og aflyse. Det er superfint, at de stadig ‘har fat i mig’ samtidig med, at der er lidt fleksibilitet.