, ,

Kræftens bekæmpelse

Normalt tager jeg aldrig telefonen, når der står “Ukendt nummer” i displayet, da det plejer at være nogen, der vil sælge et eller andet som jeg alligevel ikke har behov for, men forleden kom jeg alligevel til det.

Det var en ung kvinde fra Kræftens bekæmpelse, der manglede indsamlere i Hvidovre Nord til deres årlige landsindsamling den 6. april. Og så kom jeg til at melde mig til den.

Det er første gang, jeg samler ind for Kræftens bekæmpelse, men jeg synes, det er et godt formål, og der er en høj grad af sikkerhed for, at pengene havner det rigtige sted. Der kan forskes meget mere og der er mange nye landvindinger at gøre. Medvirkende til min beslutning er bestemt Ellen og Rejen, der så åbenhjertigt har beskrevet deres kræftforløb. Pludselig kender jeg selv nogen, der har haft kræft, og jeg ved en lille smule om, hvordan sygdommen og efterveerne kan arte sig. Det er en barsk sygdom, og dem der har den, fortjener alt mulig opbakning og støtte.

Jeg er spændt på om der er forskel på at samle ind for Folkekirkens Nødhjælp og så Kræftens bekæmpelse. Måske er folk, der støtter kræft, mere venlige? Der er nok mange fordomme om folk, der tilhører kirken, men færre fordomme om cancer.

Jeg har startet en personlig indsamling til fordel for kræftsagen, og jeg har brug for din hjælp til at nå mit mål. Støt min personlige indsamling ved at klikke på dette link: https://www.landsindsamling.dk/node/2654

Du kan også støtte min indsamling via sms. Alt du skal gøre er at sende en SMS med teksten LI 2854 (husk mellemrum) til 1277, så støtter du min indsamling med 50 kr. (+ alm. sms- takst)

,

Genoptræning

Jeg startede dagen tidligt med at ned til genoptræning på Krogstenshave. Der var vikar på i dag, da min sædvanlige fysioterapeut har ferie; men inden hun var taget på ferie, havde hun lavet et sæt helt nye øvelser bare til mig og afpasset til, hvad min skulder kan lige nu. Jeg er meget imponeret.

Hold da op et hæfte, der er godt nok mange øvelser, som jeg helst skal gå igennem to gange hver dag, og de bliver (selvfølgelig) sværere og sværere. De er både for styrke, bevægelighed og stabilitet. Vikaren og jeg gennemgik alle øvelserne sammen, så der er sikkerhed for at beskrivelsen er klar og forståelig; det er fint og flot beskrevet, så det er bare at gå i gang.

Det må gerne stramme, når jeg laver øvelserne, men det må ikke gøre ondt. Jeg synes, det gør en mellemting. I den forgangne uge har jeg været i tvivl om, hvorvidt bruddet er groet rigtigt sammen, fordi jeg stadig ikke rigtig kan løfte noget med højre arm, men hun har nu overbevist mig om, at det ville være blevet fanget på de røntgenbilleder, der blev taget efter henholdsvis to og tre uger. Røntgenbillederne var helt normale, så jeg mangler bare styrke nu.

Og så noget helt andet: Billedsiden i TNG er blevet helt færdig nu. Tag et kig, hvis du har lyst. Der er ganske vist seks to miniaturebilleder, som jeg simpelthen ikke kan få TNG til at skabe. Man kan godt se billedet alligevel, man skal bare klikke på linket.

Held i uheld

Jeg føler mig heldig:

Jeg kom godt hjem fra Telendos; Bjarne tog hånd om min baggage og havde han ikke været der, havde en af Spiesguiderne taget hånd i hanke med den lige til og med Kos’ lufthavns security.

I Københavns lufthavn blev jeg ved trappen mødt af en Falckmand, der kørte mig ned til baggagebåndet, hvor jeg kunne udpege min rygsæk. Herefter blev jeg kørt ud til en taxa, der var bestilt og forudbetalt af rejseforsikringen. Jeg havde telefonisk kontakt med SOS, Falck og forsikringsselskabet. De holdt mig hele tiden informeret om, hvad der foregik.

Jeg havde hjemmepleje fra den dag, jeg landede. I starten skulle jeg have hjælp til det meste, fx kunne jeg ikke selv tage bad eller smøre madder. Jeg havde besøg af visitator fra Hvidovre Kommune og hun gennemgik et hverdagsliv med mig mhp. at vurdere, havd jeg selv kunne og havd jeg skulle have hjælp til.

Kommunen arbejder sammen på tværs. Fx havde hjemmeplejen fået besked om, at jeg skulle til genoptræning forholdsvis tidligt, og derfor ville de komme tidligere den dag. Det er da imponerende.

Nu er jeg så så langt, at jeg har kunnet sige al hjemmeplejen fra, bortset fra hjælpen om aftenen til at tage t-shirten af. Den kan jeg godt nok ikke klare selv endnu, uanset hvordan jeg prøver.

Jeg føler mig heldig! Men det kan på den anden side ikke være meningen, at man skal være heldig, man burde have retskrav på den femstjernede behandling, jeg har fået. Fx skal genoptræning altid sættes i værk så hurtigt som overhovedet muligt, for hvis der først er gået et år, er det svært at komme i gang med at træningen. Jeg læser med hos Henny Stewart og kan se, at hun har fået alt for sent hjælp; det er bare ikke i orden. Jo længere tid kroppen holdes på stand by jo længere tid tager det at træne den op igen. Heldigvis har de hos Henny en dygtig diabeteskoordinator. Degenerationen går uhyggeligt hurtigt. Fx har de fortalt mig på Hvidovre, at hvis jeg havde gået med den faste slynge i samfulde seks uger, ville mine led være blevet stive. Sådan skulle det heldigvis ikke gå.