, ,

På tur med skærmbriller

Jeg har kørt 46,33 km med skærmbriller og føler mig som en tosse.

Skærmbriller eller ej så er det pragtfuldt at komme ud at cykle igen og lige nu snurrer vaskemaskinen så cykeltøjet er klart igen i morgen – nej ikke i morgen tidlig, bare i morgen. Jeg er slet ikke klar til at gøre noget tidligt om morgenen og jeg har rigtig svært ved at komme ud af døren, men når den hurdle så først er overstået, så elsker jeg det.

Jeg er “i mit s” på min cykel, fordi den er lavet og bygget lige præcis til mig; alting er udmålt og valgt præcist til mig. Det er vild luksus, som jeg nyder i fulde drag. Jeg har selv valgt hver en lille del, der sidder på den cykel – om det så er egerne ar jeg selv valgt dem. Alt er fuld kulfiber dog bortset fra sadelpinden. Der var over 2.000 kr. at spare på en normal sadelpind og så en i kulfiber. Der gik grænsen, og jeg nøjedes med en normal en af slagsen – dog naturligvis af fineste kvalitet.

I dag følte jeg at benene var gode og kørte også hjem fra Høje Taastrup. Jeg lavede bare den fejl at begive mig ind på et stisystem jeg ikke kendte, hvilket var ved at omdanne min fuldblodsracer til en all terrain bike, hvilket den overhovedet ikke er og heller ikke skal være. Stisystemer er fine nok men det er et sandt helvede at begive sig ind på nogle man ikke kender, for man mister fuldstændig orienteringen eller også er det fordi jeg kan fare vild i en telefonboks.

Jeg har meget fornøjelse af Endomondo som er en applikation til iPhone, der tracker ruten med GPS, måler hastighed, beskriver mellemtider mv. Under normale omstændigheder tilbyder Endomondo også en “audio coach” altså en stemme i hovedtelefonerne, der fortæller om den samlede distance og den sidst kørte kilometer. Så kan man hygge sig med at finde ud af, om man er foran eller bagud for sig selv. Hvad der er hamrende irriterende er, at “audio coach” ikke altid virker. Endvidere er det hamrende irriterende, at det kort, der burde leveres via google maps, efter turen ikke altid virker. Det betyder fx. at jeg ikke kan lægge et link til min kørte rute.

Ak ja egentlig var det lettere dengang man trak jernhesten af stald og cyklede ad de stier, der nu engang var, men det at tage sig en cykeltur er blevet noget andet end det var i fordums tider.

,

Vejene lå rigtigt

I dag lå vejene helt rigtigt og fuldstændig som på mit lille medbragte kort

I følge Endomondo har jeg kørt 31,14 km med et snit på 19,72 i tiden 1:34:44. Cykelcomputeren har en distance på 33,3 km. og et snit på 19,3. De to sæt tal vil aldrig blive ens, bla. fordi cykelcomputeren også medregner tiden hen til stationen, hvor Endomondo ikke er er tændt.

Det var helt dejligt at vejene atter lå, hvor de skulle, og da jeg først var kommet rigtigt ind på ruten kunne jeg faktisk huske den. Kun et par gange måtte jeg stoppe op og kigge på kortet. Forleden dag kørte jeg forkert det første sted man overhovedet kunne køre forkert, og så skal det jo gå galt. I realiteten var jeg de rigtige steder bare skubbet et par kilometer mod øst :-). Det er en rigtig dejlig rute, fordi den er temmelig kuperet og hele tiden bugter sig gennem landskabet. Jeg elsker at køre på bakker, også selv om det slider i de gamle ben.

Det er herligt at komme ud på kulfiberhesten igen, men jeg er samtidig overrasket over, hvor hårdt det egentlig er. Jeg plejer at mene, at min grundform er sikret af at cykle til og fra arbejde, men sådan er det ikke helt længere; måske skyldes det alderdommens uafviselige fremgang? Om det så er “saddeltræning” så kan jeg mærke, at det mangler. Det har jeg da lige godt aldrig haft problemer med før.

Jeg har meldt mig til Tøserunden den 28. maj og jeg skal nok blive klar til de 114 km, som jeg normalt mener, man skal have et handicap for ikke at kunne gennemføre. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg kan klare det, men det skal jo også gerne være en fornøjelse og det gør jo ikke noget, hvis man ser sådan lidt “overskudsagtig” ud på bakken i Kongsted.

,

I dag blev det

Sidste weekend forberedte jeg mig mentalt…

Denne weekend kom jeg ud af starthullerne, og jeg er så tilfreds med mig selv. Vejret er lidt grumset og det virker hele tiden som om det vil regne, men jeg besluttede at det sikkert ikke blev til noget i den time, jeg skulle bruge.

Jeg løb 10,05 km. på rulleskøjter med en gennemsnitshastighed på 12,59, ruten er her og det synes jeg selv er OK for årets absolut første tur, hvor jeg altid de første kilometer er bange for, om jeg nu stadig kan huske det og føler mig lidt som Bambi på glatis. Det pudsige er dog, at man har man én gang lært at løbe på rulleskøjter, er det som om færdigheden bliver der.Det er, som om det sidder på rygmarven på samme måde, som at man ikke glemmer, hvordan man kører på cykel.

Det var en skøn tur og for mig er foråret nu for alvor åbnet, når rulleskøjterne har været ude på den 1. tur. Hjulene er vendt og de føles som nye, og jeg tænker, at de godt kan holde en sæson til. Jeg var ellers ved at kaste mig ud i et køb af nyt hjulsæt, men ved nærmere overvejelse tror jeg godt, de kan holde en sæson til. Et hjulsæt koster dog 1/20 del af et tandimplantat.

Én ting savnede jeg dog og det var “Fru Endomondo” i ørerne. Endomondo er et tracing-program på iPhonen, der laver rutekortet, du kan se ved at klikke på linket ovenfor. Normalt fortæller hun, hvordan det går, og om den seneste kilometer har været bedre end gennemsnittet osv. Men i dag sagde hun ikke noget – og det skal jeg altså have hende til. Det er nemlig vældig motiverende at have en guide undervejs. Umiddelbart ser alle settings på iPhone ud til at være korrekte, så jeg forstår ikke, at kvinden forholdt sig tavs på hele turen.