Blankt afslag på en servicekat

Blankt afslag på en servicekat

“Fordi jeg siger det …”

Blankt afslag på en servicekat

Afslaget kom i går. Der stod

Jeg har vendt din henvendelse med ejerne og de kan ikke sige ja til at du må holde en indekat.

Vi er derfor nød til at afvise din ansøgning.

Jeg bad om en begrundelse, da det må være rimeligt. Den kom i dag:

Begrundelsen er at det ikke er tilladt at holde husdyr i ejendommen. Der har være andre som også har søgt og tilladelse og de har også fået nej.

Vi kan derfor ikke sige ja til nogle personer men nej til andre lejere.

Det er det samme på hele ejendommen.

Cirkulær argumentation

De argumenterer som forældre til uartige børn ad modum “… fordi jeg siger det”. Jeg søger om dispensation fra et forbud, og de begrunder afslaget med, at der et forbud.

Åh hvor har jeg lyst til at bruge grimme ord om så cirkulær, tåbelig og meningsløs en argumentation, men jeg tør ikke, for jeg vil jo ikke smides ud, da jeg er glad for at bo her. Man ved aldrig, hvad private udlejere kan finde på.

Jeg forestiller mig, at min ansøgning var anderledes

Jo, jeg synes udmærket, man kan dispensere for nogle og afslå andre afslå andres ansøgninger. Min ansøgning var jo lægeligt begrundet og veldokumenteret. Det har de vel næppe alle været? Så mange syge mennesker er der jo nok ikke samlet i ejendommen. I givet fald skulle det jo nærmere være et sygehus, jeg boede på.

Jeg er simpelthen så skuffet. Og der er ingen ankemuligheder – udelukkende magtfuld privatkapitalisme. Øv.

Individuelle hensyn i psykiatrien

Individuelle hensyn i psykiatrien

Psykiatrien kan noget

Individuelle hensyn i psykiatrien

Selvom 10-årsplanen lader vente alt for længe på sig, kan de altså noget allerede nu i psykiatrien. Den er (også) befolket med dejlige mennesker, der tænker og tager individuelle hensyn.

Systemet er enormt stort og ofte “håndholdt”, men det betyder ikke, at det kun er en fabrik fyldt med tvang og piller, som nogle af og til gerne vil beskrive det. Selv har jeg gennem otte år udelukkende 99 pct. gode erfaringer. Jeg er klar over, at jeg i mine skriblerier om psykiatrien af og til har været harsk, men det har været velbegrundet; det synes jeg i hvert fald selv.

Mit “rul” tilsiger, at jeg skulle have været til ECT-behandling på onsdag. Jeg sprang over for fire uger siden, fordi jeg havde så meget angst, at jeg ikke kunne. Også selvom psykologen sagde, jeg skulle bekæmpe angsten for ikke at gøre den større. Og selvom min dygtige og velkendte kontaktperson gennem otte år i Distriktspsykiatrien ringede om morgenen og forsøgte at overtale mig til at tage afsted alligevel. No way. Jeg gjorde det ikke. Jeg var for bange.

Det er en del af det “håndholdte” system, at ECT-afdelingen ringer om mandagen og opgiver tidspunktet, jeg skal være klar til at blive hentet af Flekstrafik. Jeg er altid klar ved telefonen, så de ikke skal spilde deres tid på at ringe forgæves. De har helt sikkert andet at lave.

De ringede i dag med en trist besked. Min favoritsygeplejerske fratræder sin stilling. Hun har holdt mig godt i hånden gang på gang. Hun er kommet før behandlingen og har afledt mig. Hun har sørget for, at jeg blev sat på som en af de første, så hun netop kunne komme og samtale. Vi har talt politik, slægtsforskning og you name it. Hun har bare været der som det dejlige menneske, hun nu en gang er. Og hun kan altså bare det med at holde i hånd. Jeg ved, hun er der. Hun svigter aldrig. Det er trygt. Vågner jeg ikke op igen, var de sidste sekunder i hvert fald rare.

Jeg er sikker på, at mange patienter begræder hendes fratræden!

I dag var det hendes kollega, der ringede

Kollegaen fortalte, at supersygeplejersken fratræder og at hun selv skal have ferie. Næste mulighed er derfor i uge 33, onsdag den 17. august. Jeg kender også kollegaen rigtig godt. Hun havde ikke bestilt kørsel, idet hun allerede på forhånd havde regnet ud, at det ikke ville gå, hvis der kun var fremmede mennesker. Og hun ville spørge, om jeg kan klare det så længe?

Jeg skal klare det indtil da, for jeg skal ikke holdes i hånd af en komplet fremmed. Det går ikke. Det skal være en af dem, jeg kender gennem mange år. Jeg er afhængig af behandlingen, det virker rigtig godt, jeg er glad for tilbuddet, der er ingen tvang – men jeg hader det af hele mit hjerte.

Eftersom jeg svigtede i juni, kommer der til at gå meget lang tid; måske også for lang? Det kan kun tiden vise. Aftalen er, at kan jeg mærke, det går “amok”, altså tipper for mig, kan jeg ringe til “ECT-sekretæren” og aftale en fremrykning.

Jeg håber, det går. Jeg er opmærksom på signalerne. Det er en væsentlig del af at have god sygdomsindsigt. Måske er jeg en anelse til den maniske side, men søvnen er fin, helt som den skal være, så jeg tror, det i stedet drejer sig om de autistiske særinteresser.

 


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

,

Fascination af kat og data

Fascination af kat og data

British Shorthair og datafascination

Fascination af kat og data

Noget af det rare ved at have sin egen hjemmeside er, at man kan skrive om præcis det, man vil. Der er kun en selv til at sætte standarden til høj eller lav. Ingen andre bestemmer over emner, tags (etiketter), frekvens eller noget som helst andet. Det er en vældig frihed. Således kan jeg også skrive om både katten og datafascinationen i en og samme post. Der er ingen sammenhæng ud over fascinationen.

Hun hedder Jenny

Hvis vi nu bare et kort øjeblik antager, at min ansøgning om dispensation fra forbuddet mod dyrehold går igennem, kan og skal katten på billedet nydes, for det er hende, jeg kan købe til en særdeles favorabel pris hos en avler på Fyn. Kattens navn er Jenny. Er hun ikke smuk?

Hun er syv år (altså katten), er “brugt”, men har i alle sine syv år boet hos den samme familie. Familien skal nu skille sig af med hende, da de skal flytte i lejlighed. Avleren vurderer, at Jenny og jeg vil gå godt i spænd. Af uvisse årsager kender avleren til mine to diagnoser, som jeg selvfølgelig har fortalt åbent om. Det var det, der fik hende til at sige, at vi ville være et godt match.

Jeg er kommet i kontakt med denne avler ved at ringe til den øverste københavner på listen hos “Specialklubben for British og Burmeser“. Han havde ikke katte, der savnede hjem, men anbefalede den fynske avler som værende seriøs. Vedkommende flytter til Odense, og så er det jo bare omkring 75 minutter med lyntoget. På udvejen er transportkassen tom. På hjemvejen vejer den sikkert godt til.

Nåh, øjeblikket er ovre. Drømmen må ikke overstige virkeligheden.

Det med datafascinationen

P.t. triller jeg gennem Østofte kirkebog for at afkode søskende til en tipoldefar ved navn Hans Hansen (1844 – 1904). Forældrene bliver gift i 1823 og selvfølgelig får de børn før 19 år efter i 1844. De er bare ikke fundet endnu.

Hans Hansens søskende skal også hedde “Hansen”, og dem er der jo en del af. Foreløbig har jeg fundet tre brødre til ham (Niels i 1828, Jørgen i 1831 og Rasmus i 1839) ved simpelthen at bladre og læse frem til 1858, hvor moderen er 54 år og helt sikkert forbi den fødedygtige alder. Det synes der ikke at være andre, der har gjort, i hvert fald ikke nogen, der har lagt resultaterne på MyHeritage, og det kan man jo undre sig over.

Næste skridt er at finde søstrene. Og næste skridt er derefter at finde konfirmationerne for dem alle. Er de ikke konfirmerede, er de måske døde?

Da mange også dengang hed Hansen, består datafascinationen af, at alt skal stemme (det skal det selvfølgelig altid uanset navnet): faderens navn, faderens erhverv, moderens for- og efternavn samt geografien. Herudover skal det ikke være et “Slegfredsbarn” (dvs. et barn født uden for ægteskab), når de nu for længst er gift. Heldigvis flyttede folk ikke så meget dengang, så det er bare at rulle gennem Østofte kirkebog. Der skal nok dukke op til flere søstre op.

Hans Hansens far, Hans Jørgensen, skifter erhverv på et tidspunkt mellem 1831 og 1839. Han går fra at være bødker til at være boelsmand. En boelsmand ejede et boelssted, som er en landejendom, der er større end et husmandssted og mindre end en gård, ca. 10-15 hektar med 1-2 tønder hartkorn. Hans Jørgensen er altså steget i graderne gennem livet.

Når jeg finder søstrene, vil årstallet for karriereskiftet sikkert blive indsnævret. Det er en af fordelene ved at registrere de skiftende erhverv livet igennem. Erhvervene er ikke bare data i et program; de fortæller om det levede liv.

Politikens håndbog i Slægtshistorie

Jeg købte denne bog af Hans H. Worsøe (han er forfatteren, ikke sælgeren) i december 2002. Han var landsarkivar i Aabenraa fra 1981 – 1996, så han ved, hvad han skriver om. Det er længe siden, bogen har været nede af hylden. Meget er forældet fx det om “EDB” og “Internet”, men der er sørme også meget, der er eviggyldigt, eftersom han jo skriver om 100 – 300 år gamle forhold. Jeg vil læse den igen og genopfriske dengang, hvor alt var nyt og fascinerende. Nu er det kun fascinerende.

I dag var jeg i tvivl, om jeg læste et gotisk bogstav rigtigt. Og selvfølgelig rummer bogen billeder af de gotiske bogstaver, og jeg fandt mit “T”

 

Servicekatten afsnit 27 eller deromkring

Servicekatten afsnit 27 eller deromkring

Ansøgning om dispensation er sendt

Servicekatten afsnit 27 eller deromkring

I onsdags sendte jeg ansøgningen til administratoren af min ejendom om dispensation fra lejekontraktens forbud mod dyrehold, så jeg kan få en “Servicekat”. I går kom der en bekræftelse på, at hun har modtaget ansøgningen og sendt den videre til ejendommens ejer, da det ikke er en henvendelse, hun selv kan tage stilling til. Nu går jeg bare og håber … Jeg kan ikke huske, hvornår jeg senest har håbet så meget på noget – bortset lige fra dengang med pensionsansøgningen.

Som bilag har jeg vedlagt en fin skrivelse fra min kontaktperson i Distriktspsykiatrien. Hun er utrolig god til at fatte sig i korthed men alligevel få alle de centrale elementer med. Det gælder også, når hun skriver notater i Sundhedsplatformen.

Vi har samarbejdet om at finde (videnskabelige) artikler, der underbygger ansøgningen og hendes udtalelse om, hvorfor det vil være så godt for mig at få en lille kat.

Hvis de afslår, kunne jeg selvfølgelig anskaffe en kat alligevel, men det gør jeg ikke. Tænk hvis det blev opdaget af en eller anden, der klagede, og jeg blev tvunget til at skulle af med mis efter at have knyttet mig til den. Det ville jeg aldrig komme over. Det handler trods alt om dens liv. Og den skal have et godt liv hos mig.

Artiklerne

1) Jeg har brugt meget tid med Google på at finde danske artikler om Aspergers syndrom og katte. Der findes masser af danske artikler om børn på tre år og hvorfor det er godt for dem at få en kat, men det viste sig at være umuligt at finde dansksprogede artikler om voksne autister og katte. Man får 500 uinteressante henvisninger til en meget berømt bog “Alle katte har Aspergers”. Jeg har aldrig læst bogen, men det er der tilsyneladende mange andre, der har.

I stedet endte vi med en engelsk artikel om emnet: “Autism and cats“. Den er godt nok ikke videnskabelig men stammer fra et “katteforum”. I ansøgningen har jeg lagt vægt på nummer et af de i alt seks vigtigste argumenter: reduktion af angst. Tænk hvis en kat kunne hjælpe på den helt ubegrundede angst forud for de nødvendige ECT-behandlinger? Det kunne være så fantastisk og ville være en forbedring af min livskvalitet (som er høj i forvejen – men alligevel er det da et godt argument).

2) For så vidt angår det bipolare har vi lagt vægt på den reducerede selvmordsrisiko, der er beskrevet i denne egentlige videnskabelige artikel: “I Can’t Give Up When I Have Them to Care for”: People’s Experiences of Pets and Their Mental Health”. Det er en fantastisk artikel, hvor jeg kan skrive under på hvert et ord. Jeg kender alle de tanker og følelser, der beskrives.

Ejerne læser helt sikkert ikke artiklerne, men de har muligheden, og vi synes, det underbygger ansøgningen og giver den større tyngde.

Race mv.

Jeg regner med, at det skal være en British Shorthair, det er den på billedet, da de topper på listen over racer, der er dygtige til at være indekatte. Imod racen taler to store sundhedsproblemer: Hypertrofisk Cardiomyopati (HCM) og Hoftedysplasi (HD). Hver femte udvikler HCM, der er en alvorlig hjertesygdom; langt færre hunner end hanner udvikler sygdommen. Det taler stærkt for en hunkat.

Det skal være en kat med stamtavle (man er vel genealog 🙂 ), og det skal ikke være et køb i Den Blå Avis, hvor man kan købe en “brugt” for 500 kr. Vil man have en kat fra et ordentligt opdræt med stamtavle, chip, vaccinationer, loppekur, som har tilbragt længst mulig tid hos sin mor osv., er prisen nærmere 7.000 – 8.000 kr. Det er der bare ikke noget at gøre ved. Kvalitet koster penge.

Det skal formentlig være en ungkat, da jeg ikke er sikker på, at jeg kan opdrage en killing (bortset fra at man ikke kan “opdrage” en kat). Men den skal fx have lært at bruge kattebakken. Herudover vil det være lettere at aflæse dens psyke og undgå fejlkøb.

Her kl. 10:00 ringer jeg til Inges Kattehjem, der har en gratis telefonrådgivning. Det kan nemt være, at der er noget, jeg ikke har overvejet, som de kan fortælle om. Eksempelvis er jeg ikke klar over, hvor længe killingen bør være hos sin mor for at få et godt katteliv.