, , , ,

Spis og spar

Chips og slik

På DRs hjemmeside ligger i alt otte udsendelser med titlen “Spis og spar”. De er rigtig hyggelige at se.

Konceptet er, at TV-værten Sofie og kokken Jesper Volmer hjælper otte familier af alle mulige slags med at spare penge og samtidig få sundere mad. Flere vil gerne ud at rejse for de penge, de evt. kan spare.

Flere af familierne har fire eller fem børn – ofte teenagere – så der skal meget mad til. Det kniber med tiden og kun få prioriterer tid til at stå i køkkenet; de forventer, at det tager lang tid at lave ordentlig mad, så de ender tit med pasta med kødsauce. Ungerne skal bare fodres af hurtigst og lettest muligt.

Selv tænker jeg, at børnene muligvis kunne være med i køkkenet, så hyggen kunne udfoldes der og ikke foran TV. Det er jo som regel rart at fremstille noget virkeligt i fællesskab. Børn på fire kan fint røre i en skål med kolde råvarer.

De medvirkende skal, som det første, købe ind til en hel uge. Nogle få har en indkøbsseddel med, de resterende “planlægger”, når de står i butikken. De køber stort set alle store mængder af chips og slik. Selv har jeg aldrig kunnet lide nogen af delene; chips fordi jeg hader at få så fedtede fingre.

Nogle køber normalt ind mange gange om ugen evt. hver dag – eller flere gange pr. dag.

Når de kommer til kassen, skal de gætte på, hvor meget de har købt for. En del gætter ret godt, men mange gætter på 50 pct. af virkeligheden. Under alle omstændigheder er de fleste indkøbsvogne overlæssede.

Kokken som inspirator

Uden at være “hellig” kigger Jesper på bordet, hvor alle indkøbene er stablet op. Han bemærker hvilken type kød, der ligger der (hakket eller helt) , og om der er få eller mange grøntsager. Der er meget hakket kød, kun få grøntsager og aldrig fisk.

Han tager folk med i køkkenet og viser eksempelvis de to kvinder, hvordan de med en økologisk kylling kan lave mad til tre dage til den lille familie bestående af to voksne og to ret små børn. Kvinderne vil gerne leve økologisk, men de har et ret lille budget, da de lever af én indkomst. De er vanvittig gode til at være strukturerede, når de køber ind, de har seddel med og de kigger efter tilbudsvarer og datovarer. Indledningsvist tror Sofie og Jesper ikke, at de kan lære denne familie noget.

Selvom en økologisk kylling er dyr, er der meget mere mad i den, og de laver retter, der gør, at de ikke oplever at få kylling tre dage i træk. På den måde ender prisen pr. portion med at blive lavere, end hvis det var en konventionel kylling.

Al den mad, der laves, tager hensyn til familiernes virkelighed mht. tid, kræsenhed, konsistenser, budget, sport osv. Et par fra Brande (en af mine barndomsbyer) har den særlige problemstilling, at kvinden arbejder om natten, mens manden arbejder om dagen. Han kan faktisk godt lide at stå i køkkenet men bliver demotiveret af, at hun ikke altid orker at spise varm aftensmad til morgenmad, når hun står op kl. 17:30. Familien bruger ca. 2.000 kr. om måneden på fastfood og på at spise ude.

Kokken håndterer, at mange mennesker er meget sensitive overfor konsistens, og at mange ikke er gode til at få brugt resterne af maden. Der er alt for meget god mad, der ryger direkte i skraldespanden.

Han påviser også, at mange har mistet overblikket over, hvor meget de allerede har på lager i skuffer og skabe, så de køber endnu mere af det. I sidste ende ender det naturligvis med, at varerne bliver for gamle.

Alle familierne siger, at de er blevet inspireret til at prøve noget nyt så som:

  • Lave madplan og planlægge indkøb.
  • Have indkøbsseddel med.
  • Købe ind maks. to gange om ugen: Undgå impulskøb.
  • Bruge rester.
  • Spise fisk.

Det bliver regnet ud, hvad hver enkelt af de deltagende familier kan spare på årsbasis. Det er tusindvis af kroner. På den måde kan de to fodboldtossede drenge, inden året er omme, komme til Spanien og se FC Barcelona spille mod Real Madrid. Det var ellers en uopnåelig drøm.

Programmet rummer også en del om at skifte mærkevarer ud med butikkerne egne mærker (også kaldet “Private label”). Der er også mange penge at spare.

Endnu en kilde til besparelser ligger i at lave noget af det selv. Man behøver fx ikke købe energidrik (vand med sukker og farve 🙂 ), hvis man selv laver en smoothie. Man behøver ikke købe Haribos Matadormix, hvis man selv laver mandler i kakao- og lakridspulver. Man behøver ikke købe Nutella (farve og sukker smurt ind i fedt), når man selv kan lave en nøddecreme.

Alle opskrifterne ligger på DRs side.


Inspiration til mig

En af grundene til at jeg handler hos Aarstiderne er, at jeg er for fantasiløs til at lave mad “selv”. Det bliver bare til et stykke (eller to) kød på panden med et eller andet tilbehør og så en champignon- flødesauce. Ikke særlig sundt og slet ikke varieret. For mig er det fantastisk at få varerne leveret til døren inkl. opskrifter. Jeg behøver ikke tænke selv.

På den anden side så begynder der efterhånden at være lidt erfaring og færdigheder, der gør, at jeg kan eksperimentere og lave noget “af egen drift”. Indtil videre bare noget simpelt men alligevel, og man skal jo starte et sted:

  1. Når en banan er ved at være “træt” (jeg er meget sart med banananers konsistens), skæres den i skiver, kommes i en lille beholder og ind i fryseren til næste morgen.
  2. En håndfuld jordbør jordbær og/eller
  3. en kiwi.
  4. Det hele stoppes i blenderen sammen med enten et ½ bæger Skyr, eller en lille yoghurt 0,4 pct. fedt eller en ½ brik hasselnøddedrik. Det bliver er en superlækker smoothie.

Godt grej eller måske udstyr

Min nye hobby er altså køkkentjansen, og jeg vil have noget ordentligt grej at gøre godt med. Den seneste investering er et rigtig lækkert skærebræt i bøg. Det er stort, der kan være flere små bunker grøntsager, det ligger ordentligt på bordet, og det er pænt at se på.

, , , ,

Man tager en banan

Resten af opskriften
  • 1 banan (most – jeg stoppede den i stavblenderen)
  • 2 æg
  • ½ dl havregryn
  • 1 kiwi i tern
  • ½ bakke blåbær
  1. Mos bananen
  2. Rør æggene sammen med havregryn og 1/4 dl mælk
  3. Vend bananen i æggemassen
  4. Varm en pande godt op og bag to små pandekager. (Jeg fik altså tre pandekager ud af det, og de var ikke engang små. Det skyldes måske, at æggene var XL)
  5. Ved servering drys med blåbær og kiwi.

De smager virkelig godt. Havregryn og æg tilsammen giver en god mæthedsfornemmelse, uden at jeg føler mig fed. Jeg er virkelig glad for disse kasser “Slank 24/7”, og vægttabet gå indtil videre som planlagt. Og jeg morer mig med det regneark, jeg har udviklet til formålet.

En gæst

I næste uge skal jeg have en gæst, som så gerne vil smage al den spændende mad, jeg får nu og skriver om. Det var hende, der fik sat mig i gang med at få noget i køleskabet igen, og at begynde at lave mad igen. Hun er tusind gange bedre til at lave mad, end jeg er, men jeg vil alligevel gerne prøve, om jeg kan hitte ud af det, og hun har sagt. at om end ikke andet, laver vi det sammen. Og det er også bare en hurdle, jeg skal over, eftersom jeg før i tiden var ret ferm til at lave mad. Da jeg senest havde gæster, bagte jeg en rædselsfuld kage. Simpelthen komplet uspiselig.

Kasserne fra Aarstiderne er beregnet til én person, men så laver vi da bare fx to frokostretter og et aftensmåltid eller omvendt. Jeg vil plukke ud, så vi spiser det, der er allermest spændende for min ven. Det, der kan blive svært, er at styre tre opskrifter på én gang. Faktisk er det svært nok med én, for jeg skal hen at kigge på den mindst fem gange, selvom jeg prøver at indprente mig dens ord. Det er virkelig et af de områder, hvor jeg mærker den forringede kognitive kapacitet.

Arbejde

Jeg har lagt mig fast på, at mandage er arbejdsdage, så jeg vil gå i gang med at opgradere deres site til den nyeste version af WordPress, for det trænger det i høj grad til. Vi skal op på 4.9, så vi er klar til 5.0, der kommer inden for et par måneder. De siger, de ikke har opgraderet, fordi det plejer at gå galt med webshopdelen. Jeg bliver mere og mere glad for backup og mit testsite. Jeg ved ikke, hvad en times nedetid kan koste firmaet, men det er sikkert ikke billigt.

Måske kan jeg få det hele til at gå ned? 🙂

,

Kram din kål

Det ender (sgu) da som en madblog

Igen i dag var der grønkål på menuen. Heldigvis kan jeg virkelig godt lide grønkål. Det er vist også frygtelig sundt, og endelig er grønt godt for øjnene.

I opskrifterne står der altid “kram kålen med lidt sukker og lidt salt”, og det har jeg så forsøgt på uden synderligt held. I dag overvandt jeg dovenskaben og fandt foodprocessoren frem. Det hjalp!

Først hakkes stokken fint, den smager i øvrigt vældig godt, derefter kommes også bladene op i hakkeren, og på splitsekunder er der en fint hakket masse, der kan krammes. Der er jo blevet større overflade via hakkeren, og der er kommet lidt naturlig væde ud, som salt og sukker kan binde sig til.

Og farven har slet ikke taget skade. Prøv det selv. Det smager fantastisk.

Opbevaring

Inden kålen skal bruges, opbevares den i en plastpose i køleskabet. Jeg stænker den lige med lidt koldt vand, og skyller forinden posen med lidt vand, før jeg lægger kålen ned i den. På den måde kan sådan et par stokke fint holde sig i en uge eller lidt mere.

Velbekomme.