Gammel musik

Engang i 80’erne

Lige p.t. er jeg en mavesur og bitter gammel kone (på 53 år), der synes, at situationen med arbejdsmarkedet er svær at overkomme. Derfor kun tandløse indlæg om alt andet end det, det egentlig handler om. De (maks.) sidste fem måneder i FKN skal helst gå godt. Jeg har haft utrolig meget glæde der, været glad over værdierne, og det skal ikke overskygges af de sidste svære måneder. Jeg har fx fået bevist, at jeg stadig kan arbejde. Den viden er meget værd for mig. Her har jeg noget at gå ud at sælge videre – hvis jeg altså bare kan finde en køber… Men det være sådan, at hvis man tilbyder 15 timers arbejde mod betaling for én time, så må der byde sig nogle muligheder.

Jeg har puslet lidt med udvidelse af guiden til Mozilla Thunderbird. Udvidelsen handler om, hvordan man vælger et stykke musik, der afspilles, når der kommer en mail, og om hvordan man med det gratis program Audacity får klippet et lille stykke ud af et musikstykke, som man så kan bruge, når der kommer en ny mail. Det er lidt nørdet, men også meget sjovt.  Guiden er 1-2-3, så alle kan være med.

For mange år siden kopierede jeg al min musik fra CDerne til computeren – det er jo her, jeg er.

Når jeg kigger ned over listen, er det tydeligt, at min musiksmag gik i stå engang i 80’erne. men jeg savner ikke noget nyere.

Når jeg afspiller dem, kan jeg stadig teksterne udenad – jeg har jo hørt dem 1.000 gange. Min hukommelse er som hovedregel elendig, men der er mange ting, jeg stadig kan huske. Det er som om, det er “den nære fortid”, der er væk, mens “den fjerne fortid” står klart. Som eksempel husker jeg fint min opvækst med alle mulige underlige detaljer. Det kunne jeg egentlig godt være foruden…

Dårlig smag

Jeg har skrevet om det før, men jeg gentager det gerne: Jeg har til tider en rigtig dårlig smag 🙂 Og det har jeg det slet ikke skidt med.

Jeg kan rigtig godt lide at lytte den tyske schlagerdronning Andrea Berg. Et af de bedste numre er “Kilimandcharo”

Måske holder jeg af dette nummer, fordi jeg selv stod på toppen af det 5.896 meter høje bjerg i Tanzania i 2002. Jeg tror ikke, jeg kunne gøre det i dag. Det var en sejr at nå toppen, hvor der ikke var overskud af ilt. Jeg husker stadig, hvordan hvert skridt den første dag var en kamp mod mudderet. De efterfølgende dage var det lettere at flytte vandrestøvlerne.

En anden favorit (når vi nu er ved den dårlige smag) er “Du hast mich tausendmal belogen” – fed og skøn tysk pop. Jeg elsker det, og det minder mig om Gebhard og Mieke fra Wengen i Bayern, som jeg mødte på min første rejse til Thailand. Vi blev nære venner, og jeg skylder dem mange oplevelser og bjergvandringer i trekanten Østrig, Italien og Schweiz. De blev skilt, og vi mistede forbindelsen. Det kan jeg godt være trist over, men sådan er livet.

I morgen

Jeg glæder mig sådan… Psykologens (Anettes)  ferie er endelig slut. Jeg glæder mig meget til at se hende i morgen tidlig. Jeg medbringer en lang dosmerseddel. Vi når næppe det hele, så jeg må prioritere. Det er også OK.

, , ,

Musik

Down memory lane

P.t. er jeg på vej “down memory lane” og det starter med Grundtvigs “Er lyset for de lærde blot“, der minder om de første folkehøjskoler, som min oldefar og hans broder deltog i. Rødding var den første folkehøjskole, og der rejste de til fra de sandede hedejorde i Skjærlund (en flække i Brande Sogn mellem Herning og Vejle). Jeg har hørt, at man i udlandet synes (og syntes), at det var helt særpræget, at vi går i skole for egne penge i den tid, hvor andre har ferie.

Hvis man så kigger lidt videre på YouTube, finder man – og hvordan kan de så ret præcist kende min smag? – “Kære Linedanser“, “Må din vej gå dig i møde“, “Du kom med alt det, der var dig“, “Du som har tændt millioner af stjerner” “Du som giver os liv og gør os glade“, “Livstræet“, “Forårsdag“, “Hil dig frelser og forsoner“, “Tak Gud for denne lyse morgen“, og jeg kunne blive ved.

Nogle af dem findes i Højskolesangbogen, nogle findes i Den Danske Salmebog, mens andre findes i salmebogstillægget. De, der blot findes i tillægget, var vist ikke helt “fine” nok til at komme i selve salmebogen.

Grundtvig har skrevet sådan ca. halvdelen af salmebogen. Han var også bipolar og skrev store dele af sine salmer i løbet af sine manier – ref. Anne Lindhardt, Psykiatrifonden. Han digtede nat efter nat, og alligevel hænger hans tekster sammen. Det er imponerende. Jeg synes, det er svært at forstå hans tekster. Når resten af menigheden synger, læser jeg bare og prøver at se en sammenhæng, men det lykkes ikke særlig godt. Jeg er vist ganske enkelt ikke intellektuel nok. Jeg kan langt bedre lide de helt jordnære tekster, hvor man synger og glæder sig over teksten, som den nu engang er.

Minder

Et andet ord for “Memory lane” er minder. Min musiksmag gik vist i stå i 80’erne, dvs. i årene på Amagerkollegiet.

Billedet til højre viser, hvordan mit musikbibliotek ser ud. Der er ikke meget nyt i det… Ja det skulle da lige være Andrea Berg: Udsøgt dårlig smag til en tysk schlagerdronning… men jeg bliver glad af at høre på hende. Jeg har også forsøgt mig med lidt klassisk og lidt opera, men det går ikke rigtig – så heller en tysk schlagerdronning 🙂

 

, ,

Årene styrter afsted

Thunderbird

Thunderbird er navnet på mit mailprogram; det er Open Source og særdeles kraftfuldt. Det kan blandt andet afspille en lydfil, når der kommer en e-mail. Jeg har faktisk aldrig kunnet få det til at fungere før, men i dag lykkedes det. Filtypen skal være .Wav, og man klipper en lille bid ud med det gratis Audacity. Jeg vil jo ikke høre alle tre minutter, bare fordi der kommer en enkelt mail.

Bjørn Afzelius

Så kom det “svære” valg: Hvilken lydfil skulle bruges? Det er flere år siden, jeg overspillede alle min CD’er til computeren. Det vil sige, at det er nemt at skaffe overblik.

Jeg endte med Bjørn Afzelius og Globetrotters’ “Tankar i Ligurien”. Det er musik, der sætter tanker og minder i gang.

Afzelius var hverdagskost på Amagerkollegiet i 80’erne. Han og Globetrotters var nærmest et “must”.  Af billedet fremgår, at “Tankar i Ligurien” er fra 1980. Jeg kan slet ikke begribe, at det er 37 år siden. Det er det, der får mig til at kalde dette indlæg for “Årene styrter afsted”. Jeg kommer til at føle mig gammel.

Sommerlørdage blev brugt på Femøren (et udendørs spillested på Amager) med: Afzelius, Anne Linnet, Lis Sørensen, Anne Grete, C. V. Jørgensen mv. Jeg kan stadig teksterne, og jeg bliver lidt vemodig, når jeg hører dem igen. De er billeder fra en svunden tid.

Amagerkollegiet

Vi var en del, der holdt sammen, som var vi en familie, og jeg nød godt af det. De andre var ældre end mig, men tog mig på en eller anden måde under deres vinger. Der var tryghed at finde på Amagerkollegiet, og jeg har ofte tænkt på, at den boform kunne være noget for mig igen: At have sit eget men også at have fællesskabet lige udenfor døren.

Min virkelighed før kollegiet var et et år i et lejet værelse med udsigt til en baggård på Nørrebro hos en form for kusine og et rengøringsjob i den nærliggende “De gamles by” Min såkaldte familie sendte mine ting pr. efterkrav fra Bornholm efter jeg havde taget natfærgen med min lille kuffert. Jeg kunne lige nøjagtig betale for det. Jeg har altid syntes, at det var lidt mærkeligt for nu ikke at sige u-kærligt. Hvis jeg fortæller det til nogen, tror de mig knap.

Et langt venskab

På billedet (som ikke særlig godt, men jeg har ikke andre) er det Helle til venstre og mig til højre. Det er fra 1984 i gård 80 på Amagerkollegiet. Følelsen af at være i en form for familie grundede sig især i fællesskabet/venskabet med Helle. Vi har rejst Grækenland og Spanien tyndt sammen, og jeg har så mange gode minder om de år. Vi nåede at være tætte venner i 34 år. Der var også svære ting, men jeg prioriterer de gode minder. Helle findes ikke længere. Jeg håber, hun er kommet til den himmel, som jeg jo tror på.