Musikminder og Spotify

Lige præcis min musik

Da jeg senest var indlagt, opdagede jeg Spotifys lyksaligheder, fordi en medpatient introducerede dem for mig. Tonsvis af musik som også jeg kan lide, og det vil sige meget blandet fra salmer via Bjørn Afezelius til én tysk schlagerdronning.

For mig er musik i høj grad minder, da jeg ikke har formået at udvikle min smag siden 1990, men det lever jeg nu fint med. Det eneste, der er kommet til siden dengang, er salmerne.

Hvad Spotify er og kan

  • Spotify er en musik streamingtjeneste.
    • At streame vil sige, at du kan lytte til musik, som du henter fra Spotify via internettet.
  • Spille stort set al den musik, du kan forestille dig.
  • Hvis du opretter et Premiumabonnement til 99,00 kr. om måneden:
    • Nul reklamer!
    • Bedre lydkvalitet
    • Blande musiknumre i et album (efter min opfattelse en unyttig funktion)
    • Downloade musikken så den næste gang kan høres uden at tænke på dataforbrug
  • Bruges både på computeren og som app på telefon og tablet
  • Huske hvad du kan lide eller i hvert fald har hørt. I aftes faldt jeg over menupunkttet ‘Your Top Songs 2018’, så nu hører jeg Piag Raug ‘Sangen til Helena med de skønne børn’, Cat Stevens ‘Morning has broken’, Andrea Berg ‘Kilimandscharo’, Shit og Shalou ‘Smuk og dejlig’, Dire Straits ‘ Sultans of swing’, Kim Larsen ‘Pianomand’, ‘Hil dig frelser og forsoner,’ ‘Du som har tændt millioner af stjerner’ osv. Bare et nummer fra hver. For mig er det genialt.
  • Levere en genial søgefunktion. Når man tænker på, at der søges både på artister, komponister og titler på én gang er det da imponerende, at ‘Spænd over os dit himmelsejl’ kan søges frem på mindre end et ¼ sekund. Det skal dertil siges, at udgaven er en elendig børneudgave!

Jeg læste et par artikler, hvor det fremgår, at man skal have godt lytteudstyr, hvis man vil lytte fra en mobil enhed. Det har de jo nok forstand på. Jeg har ingen problemer med mine AirPods; det lyder meget fint, også når jeg skruer vildt højt op for at gå i trafikken og alligevel kunne høre min egen lyd. Ved computeren har jeg højtalere af mærket ‘Creative’ serie I, og de fungerer glimrende til formålet, men her spiller jeg heller ikke højt.

Jeg droppede abonnementet på Netflik, for jeg fik alligevel aldrig set noget af det. Så faktisk sparede jeg 30,00 kr. om måneden ved at oprette en Premiumbruger på Spotify 🙂 og jeg er blevet rigtig glad for det, og bruger det meget mere, end jeg havde forestillet mig.

 

, ,

Det var dyrt

Puslespil

Björn Afzelius & Globetrotters – og lidt senere Pia Raug – kører i baggrunden og minder om en svunden tid på Amagerkollegiet 1981 – 1990. Jeg øver mig på at kunne håndtere flere sanseindtryk på én gang. Det går ikke videre godt, men jeg har besluttet ikke at give op! Jeg har levet mit liv på viljen til ikke at give op!

Samtidig søger jeg at lægge det økonomiske puslespil, der skal belyse, hvad mit sygdomsforløb kostede for henholdsvis Hvidovre Kommune og psykiatrien.

Jeg har stillet sundhedsdata.dk nogle konkrete spørgsmål, som jeg forventede, de kunne svare på, når de nu om sig selv skriver:

Sundhedsdatastyrelsen vedligeholder og udvikler DRG-systemet, som bruges til økonomistyring i sundhedsvæsenet i fx kommuner, ministerier, styrelser, hospitaler og regioner.

Jeg spørger fx: “Når jeg har været indlagt OG fået ECT, skal jeg så bruge kode “5006 Bipolare tilstande (DF30-31, DF340), elektrochok, pat. o. 18 år”? Jeg gætter på, at svaret er ja. Men skal det så forstås sådan, at ECT er indregnet i taksten, og at jeg derfor ikke kan finde tallet for ECT isoleret set?”

De svarer: “Dette vil en kliniker måske kunne give dig svar på”.

Den slags helt konkrete spørgsmål har jeg syv af. Jeg forstår det simpelthen ikke! Hvad Søren skal alle de lækre (jeg mener det!) DRG-takster så bruges til? og hvad med “en kliniker måske kunne give dig svar på” Jeg er jo bare en bruger, der elsker at nørde med tal med 23 års erfaring fra staten, og som trods alt stadig kan betjene Excel, og har et helt konkret formål. Jeg ved altså helt konkret, hvad jeg spørger til. Hvorfor skal jeg så henvende mig decentralt? Er det ikke netop disse omkostninger, DRG er udviklet til?

Men jeg giver ikke så let op og har kontaktet Birgitte Welcher, der tidligere var centerchef på Psykiatrisk Center Glostrup og Hvidovre (det er vist den absolutte top på et center), og som jeg er venner med på Facebook. Hun henviser til konstitueret centerchef Phoung Le Quach på Psykiatrisk Center Glostrup, og hende har jeg så kontaktet. Hun sidder naturligvis ikke selv med tal og kroner, men hun må vide, hvem der gør det. Lad os se… Det kan blive et rigtig godt afsnit i vores bog!

De syv konkrete tvivlsspørgsmål – og svar:

“I opgørelser vedrørende behandlinger på psykiatriske hospitaler anvendes alene sengedags- og besøgstakster. De vejledende takster du har fundet på vores hjemmeside anvendes af Region Syddanmark, men vi kender ikke den eksakte anvendelse. Det må du evt. kontakte dem om.

Nedenfor har jeg forsøgt at svare på dine spørgsmål:

1) Når jeg har været indlagt OG fået ECT, skal jeg så bruge kode “5006 Bipolare tilstande (DF30-31, DF340), elektrochok, pat. o. 18 år”? Jeg gætter på, at svaret er ja. Men skal det så forstås sådan, at ECT er indregnet i taksten, og at jeg derfor ikke kan finde tallet for ECT isoleret set?

Dette vil en kliniker måske kunne give dig svar på.

2)  Kunne jeg i stedet bruge “5008 Bipolare tilstande (DF30-31, DF340), pat. o. 18 år” og så lægge de ambulante ECT’er til. Jeg har fået 51 behandlinger, og hvis jeg regner dem til den ambulante takst i 2016, får jeg en total på 248.523 kr… Det er sørme mange penge.

Vi ville benytte besøgstaksten for det givne år, og gange antallet af besøg med den pågældende takst.

3) Jeg har gjort alle mine sengedage op vha. sundhed.dk, resultat: 188. Afhængig af dit svar på spørgsmål 1 og 2, ser det ud til, at jeg kun sjældent når op over Trimpunktet. Hvordan regner jeg omkostningen for indlæggelser, der ligger under Trimpunktet? Jeg har prøvet lidt med forholdstal, men det ser helt forkert ud.

Vi ville benytte sengedagstaksten for det givne år, og gange antallet af sengedage i året med den pågældende takst.

4) Jeg har været udredt på Hukommelsesklinikken på RH. Den synes jeg ikke, jeg kan finde nogen steder. Det var i 2015. Kan du hjælpe?

Jeg er ikke sikker på, hvor du søger denne klinik. Besøgs- og sengedagstaksterne er opgjort på landsplan, og er derfor ikke klinik-specifikke. Det kan være, at klinikken kan hjælpe dig med de eksakte udgifter.

5) Under “Vejledende ambulante psykiatritakster” findes “Psyk04A, Samtale med behandlingssigte”. Er det her, jeg skal rubricere samtaler med kontaktperson og læge i Distriktspsykiatrien?

Dette vil en kliniker måske kunne give dig svar på.

6) Er det rigtig forstået, at der ikke sondres mellem åbne og lukkede afsnit? Jeg ville da tro, at en sengedag på et lukket afsnit er noget dyrere, bla. fordi der er mere personale, sikringsforanstaltningerne er dyre osv.

I besøgs- og sengedagstaksterne skelnes der ikke mellem lukket og åbne afsnit. Du må eventuelt kontakte behandlingsstederne for at høre, hvordan de afregner.

7) Jeg har været undersøgt og testet på Psykiatrisk Center Hvidovre. Undersøgelsen varede 2 * 2½ time i 2015. Jeg har fundet denne oplysning: “PG13H, Neuropsykologisk undersøgelse, udvidet” til 2.002 kr. Det forekommer mig at være meget billigt for fem timer. En speciallægeerklæring vil vel til sammenligning koste omkring 6.000 kr.

Vi ville afregne besøget med besøgstaksten for 2015.

I intet af det materiale, jeg har studeret, er der noget der hedder besøg eller besøgstakster. Jeg undrer mig meget. Hvad skal jeg så med metabegreber som DRG, hvis man alligevel skal have fat i lokale klinikere?

Konkretisering

Det, jeg dybest set gerne vil kende prisen på, er nedenstående og visse tilkøbsydelser så som ECT, neurologisk speciallægeerklæring, to MR-scanninger af hjernen efter tilfældighedsfund af cyster, Hukommelsesklinikken, kontaktperson i Distriktspsykiatrien og læger sammesteds.

Hertil kommer omkostningerne i Hvidovre Kommune, men dem venter jeg lige lidt med – der er da grænser for, hvad min stakkels bipolare hjerne kan rumme 🙂

Kilde: Sundhed.dkSpecifikation af indlæggelser
DiagnoseForløb startForløb slutAntal dage
Episode med blandingstilstand2014-09-052014-09-127
Manisk episode med psykotiske  symptomer2014-11-032014-12-0229
Svær depression med psykotiske symptomer2015-03-172015-05-1559
Svær depression med psykotiske symptomer2015-06-272015-07-1316
Hypomanisk episode2015-07-242015-08-1522
Let til moderat depression2015-09-262015-09-293
Bipolar affektiv sindslidelse UNS (hvad er UNS?)2015-10-222015-10-264
Bipolar affektiv sindslidelse UNS (hvad er UNS?)2015-12-222015-12-242
Let til moderat depression06-10-201621-11-201646
I alt: ni indlæggelserDage i alt: 188

Tabellen herover er på mange måder et “wake up call”, forstået på den måde, at der er meget, jeg slet ikke kan huske eller husker på en helt anden måde, fx:

  • Jeg mente, at de to indlæggelser i 2014 bestod af 2 * 7 dage midt på sommeren. Jeg er så sikker, at jeg regner med, at de tager fejl 🙂
  • De 59 dage i 2015 regnede jeg med løb henover sommeren.
  • Jeg troede, at forløbet i september 2015 (på et lukket afsnit) varede fem dage og ikke tre dage.
  • Jeg husker ikke at være “løsladt” juleaftensdag i 2015.
Lydfiler

Til brug for bogen har jeg gennemlyttet de p.t. 52 sessioner med psykologen og lavet et resume af hver fil. De er på mange måder en øjenåbner. Når jeg hører dem, græder og griner jeg med os. Hold da op hvor har jeg været langt ude, hold da op hvor har hun passet på mig, og hvor har hun skubbet mig på vej.

Gammel musik

Engang i 80’erne

Lige p.t. er jeg en mavesur og bitter gammel kone (på 53 år), der synes, at situationen med arbejdsmarkedet er svær at overkomme. Derfor kun tandløse indlæg om alt andet end det, det egentlig handler om. De (maks.) sidste fem måneder i FKN skal helst gå godt. Jeg har haft utrolig meget glæde der, været glad over værdierne, og det skal ikke overskygges af de sidste svære måneder. Jeg har fx fået bevist, at jeg stadig kan arbejde. Den viden er meget værd for mig. Her har jeg noget at gå ud at sælge videre – hvis jeg altså bare kan finde en køber… Men det være sådan, at hvis man tilbyder 15 timers arbejde mod betaling for én time, så må der byde sig nogle muligheder.

Jeg har puslet lidt med udvidelse af guiden til Mozilla Thunderbird. Udvidelsen handler om, hvordan man vælger et stykke musik, der afspilles, når der kommer en mail, og om hvordan man med det gratis program Audacity får klippet et lille stykke ud af et musikstykke, som man så kan bruge, når der kommer en ny mail. Det er lidt nørdet, men også meget sjovt.  Guiden er 1-2-3, så alle kan være med.

For mange år siden kopierede jeg al min musik fra CDerne til computeren – det er jo her, jeg er.

Når jeg kigger ned over listen, er det tydeligt, at min musiksmag gik i stå engang i 80’erne. men jeg savner ikke noget nyere.

Når jeg afspiller dem, kan jeg stadig teksterne udenad – jeg har jo hørt dem 1.000 gange. Min hukommelse er som hovedregel elendig, men der er mange ting, jeg stadig kan huske. Det er som om, det er “den nære fortid”, der er væk, mens “den fjerne fortid” står klart. Som eksempel husker jeg fint min opvækst med alle mulige underlige detaljer. Det kunne jeg egentlig godt være foruden…

Dårlig smag

Jeg har skrevet om det før, men jeg gentager det gerne: Jeg har til tider en rigtig dårlig smag 🙂 Og det har jeg det slet ikke skidt med.

Jeg kan rigtig godt lide at lytte den tyske schlagerdronning Andrea Berg. Et af de bedste numre er “Kilimandcharo”

Måske holder jeg af dette nummer, fordi jeg selv stod på toppen af det 5.896 meter høje bjerg i Tanzania i 2002. Jeg tror ikke, jeg kunne gøre det i dag. Det var en sejr at nå toppen, hvor der ikke var overskud af ilt. Jeg husker stadig, hvordan hvert skridt den første dag var en kamp mod mudderet. De efterfølgende dage var det lettere at flytte vandrestøvlerne.

En anden favorit (når vi nu er ved den dårlige smag) er “Du hast mich tausendmal belogen” – fed og skøn tysk pop. Jeg elsker det, og det minder mig om Gebhard og Mieke fra Wengen i Bayern, som jeg mødte på min første rejse til Thailand. Vi blev nære venner, og jeg skylder dem mange oplevelser og bjergvandringer i trekanten Østrig, Italien og Schweiz. De blev skilt, og vi mistede forbindelsen. Det kan jeg godt være trist over, men sådan er livet.

I morgen

Jeg glæder mig sådan… Psykologens (Anettes)  ferie er endelig slut. Jeg glæder mig meget til at se hende i morgen tidlig. Jeg medbringer en lang dosmerseddel. Vi når næppe det hele, så jeg må prioritere. Det er også OK.