, ,

Tracy Chapman mv.

Jeg går

Jeg prøver at få gået nogle ture, da alle siger, det er så godt for mig. Min kontaktperson i distriktspsykiatrien har sagt det så ofte – men ikke på den irriterende måde. Fx i forbindelse med ugeskemaet nævnte hun helt en passant, at der også kunne stå “gå tur”.

Så nu prøver jeg at gå ture, og det viser sig, at jeg kan lide det. Jeg har fundet en (for) lille firkant, men den bevirker, at jeg kommer afsted, fordi halvdelen er gennem en park, nærmere bestemt Vigerslevparken. Det er kun 2,7 km. og langt fra de lovbefalede 10.000 skridt, men det er bedre end ingenting, og jeg kommer afsted.

Det ideelle ville selvfølgelig være at gå omkring Damhussøen. Vejen – Hvidovrevej – derop er bare så uendeligt kedelig. To km. nærmest ad landevej hver vej. Turen om selve søen er dejlig – og en lille café til et hvil, hvis det skulle være nødvendigt.

Det kunne være dejligt, hvis jeg kunne få så meget styr på balancen igen, at jeg kunne cykle derop, og så gå omkring søen. Det er flere år siden, jeg har cyklet, for jeg tør ikke. Jeg håber sådan, jeg kan komme over det denne sommer

Mens jeg går, hører jeg musik

Jeg skal have lavet en database over alle de CDer, der står i stuen og venter på at blive smidt ud. Databasen skal bruges til at downloade alle de tilsvarende albums på Spotify. Jeg er sikker på, de findes der alle sammen.

Så har jeg dem altid med mig, når jeg spadserer. Det er godt at spadsere til musik, men det er forbudt i foråret, når fuglene pipper! 🙂 Der er kun tre måneder til. Vi fejrede kyndelmisse i går: candellarum missa. Kyndelmisse er lig midvinter; altså er vi halvvejs gennem det.

I dag kom jeg i tanke om ‘Tracy Chapman’, der er musik fra min ungdom. Tracy Chapmann blev især kendt for sine singler “Fast Car”, “Talkin’ ’bout a Revolution” og “Baby Can I Hold You”. Alle kendt fra det brune album, som vist ikke har noget navn. Fordelen ved at lytte på Spotify er, at jeg så får en masse med, som jeg ikke kender i forvejen fx nyere albums. Der skal nu heller ikke meget til…

Hjernen arbejder af sig selv

Jeg gør ikke noget for at huske noget af det, men hjernen arbejder af sig selv for mig, inden jeg for anden gang skal til speciallægen på fredag den 8. februar (min kære, dejlige mormor kunne være blevet 108 år den dag). Speciallægen vil gerne høre om min skolegang. Hjernen har fundet frem til:

  • at jeg agerede hjælpelærer i otte måneder, da jeg gik i 3. klasse på Sanderumskolen i Odense, 25/4-1973 – 31/-1974. Det var ikke kun fedt at skille sig ud på den måde. Jeg blev jo ‘hende den kloge’ og var også af den grund udenfor.
  • at jeg på den næste skole, Abildgårdsskolen i Vollmose, 31/1-1974 – 29/12-1975, helst tilbragte min frie tid nede hos Fru/Frk. Kristensen på biblioteket. Jeg skulle sætte nye stempelkort bagi bøgerne og sætte dem på plads, hvilket jo selvfølgelig krævede, at jeg kunne alfabetet til fingerspidserne, men det kunne jeg åbenbart. Fru/Frk. Kristensen var simpelthen så sød, og vi havde det så hyggeligt.

Lægens spørgeteknik har gjort, at hjernen har arbejdet af sig selv. Det er i sig selv en fascinerende proces at være vidne til. Da jeg var der sidst, talte vi lidt om min om oplevelse af, at jeg kan koncentrere mig om at arbejde meget længe, hvis jeg selv er aktiv, men at jeg kun klarer en TV Avis på 25 minutter. Hun forklarede, at sådan arbejder hjernen simpelthen. Hvad hun mere sagde om det, kan jeg (selvfølgelig) ikke huske. Tænk at hjernen er noget af det sidste, vi ikke kender til. Vi ved ikke præcist, hvordan den arbejder. Fx. mht. ECT ved vi ikke, hvorfor det virker, men vi ved, at det virker, og det kan jeg jo så skrive under på. Antageligt er det noget med, at der er nogle neurotransmittere, der (gen)finder hinanden.

Excel: jeg har givet op

Jeg har været i gang med et langvarigt, lærerigt og sjovt online Excelkursus. Jeg kom til “arrays”, hvor der hele tiden blev refereret til “lektion x, y, z”” og “det kan du nok huske”. Jeg kunne ikke huske noget som helst. Jeg vendte tilbage til øvelserne og til de ark, jeg selv havde opbygget ovenpå øvelserne. Det hjalp ikke. Jeg kunne ikke. Jeg har lavet alle øvelserne, og jeg har lavet alle tænkelige overbygninger.

Nu har jeg givet op. Jeg kan ikke, og jeg ærgrer mig over al den tid, jeg har brugt, selvom det selvfølgelig har været sjovt. Men hvad hjælper det, når man ikke kan huske det to måneder senere? Øv!

Musikminder og Spotify

Lige præcis min musik

Da jeg senest var indlagt, opdagede jeg Spotifys lyksaligheder, fordi en medpatient introducerede dem for mig. Tonsvis af musik som også jeg kan lide, og det vil sige meget blandet fra salmer via Bjørn Afezelius til én tysk schlagerdronning.

For mig er musik i høj grad minder, da jeg ikke har formået at udvikle min smag siden 1990, men det lever jeg nu fint med. Det eneste, der er kommet til siden dengang, er salmerne.

Hvad Spotify er og kan

  • Spotify er en musik streamingtjeneste.
    • At streame vil sige, at du kan lytte til musik, som du henter fra Spotify via internettet.
  • Spille stort set al den musik, du kan forestille dig.
  • Hvis du opretter et Premiumabonnement til 99,00 kr. om måneden:
    • Nul reklamer!
    • Bedre lydkvalitet
    • Blande musiknumre i et album (efter min opfattelse en unyttig funktion)
    • Downloade musikken så den næste gang kan høres uden at tænke på dataforbrug
  • Bruges både på computeren og som app på telefon og tablet
  • Huske hvad du kan lide eller i hvert fald har hørt. I aftes faldt jeg over menupunkttet ‘Your Top Songs 2018’, så nu hører jeg Piag Raug ‘Sangen til Helena med de skønne børn’, Cat Stevens ‘Morning has broken’, Andrea Berg ‘Kilimandscharo’, Shit og Shalou ‘Smuk og dejlig’, Dire Straits ‘ Sultans of swing’, Kim Larsen ‘Pianomand’, ‘Hil dig frelser og forsoner,’ ‘Du som har tændt millioner af stjerner’ osv. Bare et nummer fra hver. For mig er det genialt.
  • Levere en genial søgefunktion. Når man tænker på, at der søges både på artister, komponister og titler på én gang er det da imponerende, at ‘Spænd over os dit himmelsejl’ kan søges frem på mindre end et ¼ sekund. Det skal dertil siges, at udgaven er en elendig børneudgave!

Jeg læste et par artikler, hvor det fremgår, at man skal have godt lytteudstyr, hvis man vil lytte fra en mobil enhed. Det har de jo nok forstand på. Jeg har ingen problemer med mine AirPods; det lyder meget fint, også når jeg skruer vildt højt op for at gå i trafikken og alligevel kunne høre min egen lyd. Ved computeren har jeg højtalere af mærket ‘Creative’ serie I, og de fungerer glimrende til formålet, men her spiller jeg heller ikke højt.

Jeg droppede abonnementet på Netflik, for jeg fik alligevel aldrig set noget af det. Så faktisk sparede jeg 30,00 kr. om måneden ved at oprette en Premiumbruger på Spotify 🙂 og jeg er blevet rigtig glad for det, og bruger det meget mere, end jeg havde forestillet mig.

 

, ,

Det var dyrt

Puslespil

Björn Afzelius & Globetrotters – og lidt senere Pia Raug – kører i baggrunden og minder om en svunden tid på Amagerkollegiet 1981 – 1990. Jeg øver mig på at kunne håndtere flere sanseindtryk på én gang. Det går ikke videre godt, men jeg har besluttet ikke at give op! Jeg har levet mit liv på viljen til ikke at give op!

Samtidig søger jeg at lægge det økonomiske puslespil, der skal belyse, hvad mit sygdomsforløb kostede for henholdsvis Hvidovre Kommune og psykiatrien.

Jeg har stillet sundhedsdata.dk nogle konkrete spørgsmål, som jeg forventede, de kunne svare på, når de nu om sig selv skriver:

Sundhedsdatastyrelsen vedligeholder og udvikler DRG-systemet, som bruges til økonomistyring i sundhedsvæsenet i fx kommuner, ministerier, styrelser, hospitaler og regioner.

Jeg spørger fx: “Når jeg har været indlagt OG fået ECT, skal jeg så bruge kode “5006 Bipolare tilstande (DF30-31, DF340), elektrochok, pat. o. 18 år”? Jeg gætter på, at svaret er ja. Men skal det så forstås sådan, at ECT er indregnet i taksten, og at jeg derfor ikke kan finde tallet for ECT isoleret set?”

De svarer: “Dette vil en kliniker måske kunne give dig svar på”.

Den slags helt konkrete spørgsmål har jeg syv af. Jeg forstår det simpelthen ikke! Hvad Søren skal alle de lækre (jeg mener det!) DRG-takster så bruges til? og hvad med “en kliniker måske kunne give dig svar på” Jeg er jo bare en bruger, der elsker at nørde med tal med 23 års erfaring fra staten, og som trods alt stadig kan betjene Excel, og har et helt konkret formål. Jeg ved altså helt konkret, hvad jeg spørger til. Hvorfor skal jeg så henvende mig decentralt? Er det ikke netop disse omkostninger, DRG er udviklet til?

Men jeg giver ikke så let op og har kontaktet Birgitte Welcher, der tidligere var centerchef på Psykiatrisk Center Glostrup og Hvidovre (det er vist den absolutte top på et center), og som jeg er venner med på Facebook. Hun henviser til konstitueret centerchef Phoung Le Quach på Psykiatrisk Center Glostrup, og hende har jeg så kontaktet. Hun sidder naturligvis ikke selv med tal og kroner, men hun må vide, hvem der gør det. Lad os se… Det kan blive et rigtig godt afsnit i vores bog!

De syv konkrete tvivlsspørgsmål – og svar:

“I opgørelser vedrørende behandlinger på psykiatriske hospitaler anvendes alene sengedags- og besøgstakster. De vejledende takster du har fundet på vores hjemmeside anvendes af Region Syddanmark, men vi kender ikke den eksakte anvendelse. Det må du evt. kontakte dem om.

Nedenfor har jeg forsøgt at svare på dine spørgsmål:

1) Når jeg har været indlagt OG fået ECT, skal jeg så bruge kode “5006 Bipolare tilstande (DF30-31, DF340), elektrochok, pat. o. 18 år”? Jeg gætter på, at svaret er ja. Men skal det så forstås sådan, at ECT er indregnet i taksten, og at jeg derfor ikke kan finde tallet for ECT isoleret set?

Dette vil en kliniker måske kunne give dig svar på.

2)  Kunne jeg i stedet bruge “5008 Bipolare tilstande (DF30-31, DF340), pat. o. 18 år” og så lægge de ambulante ECT’er til. Jeg har fået 51 behandlinger, og hvis jeg regner dem til den ambulante takst i 2016, får jeg en total på 248.523 kr… Det er sørme mange penge.

Vi ville benytte besøgstaksten for det givne år, og gange antallet af besøg med den pågældende takst.

3) Jeg har gjort alle mine sengedage op vha. sundhed.dk, resultat: 188. Afhængig af dit svar på spørgsmål 1 og 2, ser det ud til, at jeg kun sjældent når op over Trimpunktet. Hvordan regner jeg omkostningen for indlæggelser, der ligger under Trimpunktet? Jeg har prøvet lidt med forholdstal, men det ser helt forkert ud.

Vi ville benytte sengedagstaksten for det givne år, og gange antallet af sengedage i året med den pågældende takst.

4) Jeg har været udredt på Hukommelsesklinikken på RH. Den synes jeg ikke, jeg kan finde nogen steder. Det var i 2015. Kan du hjælpe?

Jeg er ikke sikker på, hvor du søger denne klinik. Besøgs- og sengedagstaksterne er opgjort på landsplan, og er derfor ikke klinik-specifikke. Det kan være, at klinikken kan hjælpe dig med de eksakte udgifter.

5) Under “Vejledende ambulante psykiatritakster” findes “Psyk04A, Samtale med behandlingssigte”. Er det her, jeg skal rubricere samtaler med kontaktperson og læge i Distriktspsykiatrien?

Dette vil en kliniker måske kunne give dig svar på.

6) Er det rigtig forstået, at der ikke sondres mellem åbne og lukkede afsnit? Jeg ville da tro, at en sengedag på et lukket afsnit er noget dyrere, bla. fordi der er mere personale, sikringsforanstaltningerne er dyre osv.

I besøgs- og sengedagstaksterne skelnes der ikke mellem lukket og åbne afsnit. Du må eventuelt kontakte behandlingsstederne for at høre, hvordan de afregner.

7) Jeg har været undersøgt og testet på Psykiatrisk Center Hvidovre. Undersøgelsen varede 2 * 2½ time i 2015. Jeg har fundet denne oplysning: “PG13H, Neuropsykologisk undersøgelse, udvidet” til 2.002 kr. Det forekommer mig at være meget billigt for fem timer. En speciallægeerklæring vil vel til sammenligning koste omkring 6.000 kr.

Vi ville afregne besøget med besøgstaksten for 2015.

I intet af det materiale, jeg har studeret, er der noget der hedder besøg eller besøgstakster. Jeg undrer mig meget. Hvad skal jeg så med metabegreber som DRG, hvis man alligevel skal have fat i lokale klinikere?

Konkretisering

Det, jeg dybest set gerne vil kende prisen på, er nedenstående og visse tilkøbsydelser så som ECT, neurologisk speciallægeerklæring, to MR-scanninger af hjernen efter tilfældighedsfund af cyster, Hukommelsesklinikken, kontaktperson i Distriktspsykiatrien og læger sammesteds.

Hertil kommer omkostningerne i Hvidovre Kommune, men dem venter jeg lige lidt med – der er da grænser for, hvad min stakkels bipolare hjerne kan rumme 🙂

Kilde: Sundhed.dkSpecifikation af indlæggelser
DiagnoseForløb startForløb slutAntal dage
Episode med blandingstilstand2014-09-052014-09-127
Manisk episode med psykotiske  symptomer2014-11-032014-12-0229
Svær depression med psykotiske symptomer2015-03-172015-05-1559
Svær depression med psykotiske symptomer2015-06-272015-07-1316
Hypomanisk episode2015-07-242015-08-1522
Let til moderat depression2015-09-262015-09-293
Bipolar affektiv sindslidelse UNS (hvad er UNS?)2015-10-222015-10-264
Bipolar affektiv sindslidelse UNS (hvad er UNS?)2015-12-222015-12-242
Let til moderat depression06-10-201621-11-201646
I alt: ni indlæggelserDage i alt: 188

Tabellen herover er på mange måder et “wake up call”, forstået på den måde, at der er meget, jeg slet ikke kan huske eller husker på en helt anden måde, fx:

  • Jeg mente, at de to indlæggelser i 2014 bestod af 2 * 7 dage midt på sommeren. Jeg er så sikker, at jeg regner med, at de tager fejl 🙂
  • De 59 dage i 2015 regnede jeg med løb henover sommeren.
  • Jeg troede, at forløbet i september 2015 (på et lukket afsnit) varede fem dage og ikke tre dage.
  • Jeg husker ikke at være “løsladt” juleaftensdag i 2015.
Lydfiler

Til brug for bogen har jeg gennemlyttet de p.t. 52 sessioner med psykologen og lavet et resume af hver fil. De er på mange måder en øjenåbner. Når jeg hører dem, græder og griner jeg med os. Hold da op hvor har jeg været langt ude, hold da op hvor har hun passet på mig, og hvor har hun skubbet mig på vej.