,

Partitionerne

Partitionerne, der blev væk

Jeg har heldigvis min iPad at skrive på og kommunikere med omverdenen med. Uden den ville jeg være ilde stedt, for det er nemlig lykkedes mig at smadre min elskede PC fuldstændig. Den kan ingenting, og der er kun sort skærm. Jeg tror, jeg har lavet fuldstændig kuk i partitionerne.

Forhistorien

Jeg vil gerne lære Linux Mint eller Ubuntu og legede lidt med det i en Virtuel Box, men der kommer man jo ikke til at bruge det “i virkeligheden”. Det er og bliver leg, så jeg ville gerne videre og besluttede derfor at installere Linux Mint som dual boot – altså ved siden af Windows.

Jeg lavede plads på den rigtige partition – 97,66 GB – og var klar til at installere der. Under installationen kom der en meddelelse vedrørende partitionerne, jeg ikke forstod, men jeg store idiot kørte videre. Det kom der ikke en installation af Linux Mint ud af. Tværtimod var mit Windows-skrivebord tømt for indhold, hvilket altid er et dårligt tegn.

Da det nu alligevel var gået galt, besluttede jeg at gå all in med Linux Mint og installere det på Windows´plads. Det gik heller ikke. Der kom adskillige meddelelser vedrørende partitionerne, men jeg forstod dem ikke. Og i hvert fald kom der ingen installation ud af det.

Status

Jeg har ingen PC og går og er så bekymret for, om der er sket noget med mine dokumenter og billeder, men de ligger altså på et særskilt drev. Men jeg vil se dem, før jeg tør tro, de er uskadte.

Jeg synes installationsprocessen er langt fra brugervenlig. Jeg har installeret tusindvis af programmer, så det burde ikke være så svært. Jeg fik aldrig præsenteret det afsatte 97,66 GB plads til Linux Mint. Der står nogle andre tal, men hvis man ‘bare’ er bruger, siger de ikke en ret meget, og når de ikke gør det, ved man ikke, hvor man skal installere.

Jeg føler mig som en kæmpe idiot, men synes på den anden side ikke, jeg kunne have gjort det bedre. Nu står jeg bare med en super PC, der intet kan.

Løsning

Jeg har ringet efter en tekniker, der kommer på tirsdag, så må vi se, om han kan redde stumperne. Og ellers må vi starte forfra, og det skal være som dual. boot, for jeg vil stadig gerne have Linux Mint.

, ,

Ubuntu

Ubuntu er et styresystem

Et styresystem er hele nerven i en computer. Uden styresystemet kan den ingenting. Fx er Windows også et styresystem, og kan computeren ikke indlæse Windows, er der bare sort skærm. De fleste har nok prøvet den ret ubehagelige oplevelse.

Jeg har i flere år villet lege lidt med Linux i form af det gratis Ubuntu, men jeg er ikke rigtig kommet i gang, fordi det virkede så uoverskueligt med terminal, kommandoer, iso-filer, og hvad ved jeg. I søndags tog jeg mig sammen og gik i gang med at installere Ubuntu, der er den nemme variant. Jeg installerede det i en ‘Virtuel Box’, som vil sige, at der reserveres et område af computeren til Ubuntu i en form for ‘sandkasse’. På den måde kan man have både Ubuntu og Windows kørende på en gang. Og man kan lave alle de tossede øvelser man vil med Ubuntu, uden der sker noget med computeren.

Det drillede helt vildt! Når jeg kom til en formular hvor brugeroplysninger skulle tastes ind, var tastaturet helt dødt. Det fik jeg hjælp til i Facebookgruppen ‘Linux for begyndere’. Næste problem var, at skærmen ikke kunne udvides, fordi skærmopløsningen var sat til den mindste mulige størrelse og ikke kunne ændres. Det fik jeg også fantastisk hjælp til  i Facebookgruppen. Facebook kan meget!

Nu er jeg kørende

Nu kan jeg udforske og lege. Det meste virker, som det plejer, og der er ikke så meget at vænne sig til bortset fra nogle velkendte genvejstaster, som jeg stadig leder efter. Noget der imponerer mig meget er de 100-vis af programmer, der følger med. Blandt andet medfølger en hel kontorpakke (Libre Office), der er en værdig afløser for Officepakken og Scribus, der er et DTP-program, jeg holder meget af. Alt er gratis udviklet af mennesker til mennesker. Jeg kan ikke lade være at tænke på, om ikke min næste PC skal køre ren Ubuntu? Der er mange penge at spare på en Windowslicens og på Officepakken.

Erfaringer efter tre dage

Brugervenlighed

Ubuntu ankommer blank og vårfrisk. Det første man ser, når man er logget på, er det tomme orange skrivebord med dokken ovre til venstre. Dokken rummer favoritter på samme måde som i Windows. Man kan nemt tilføje og fjerne programmer til dokken. Som standard ligger Firefox (browser) og Thunderbird (mail-program) øverst. Det er fint for mig, for disse open source-programmer har jeg brugt i mange år.

Alting virker meget brugervenligt og er lige til at gå til.

Scan til PDF

Der følger et scanningsprogram med og for sjov prøvede jeg om mit opståede problem med ikke at kunne gemme som PDF pludselig kunne løses. Det kunne det, hvor er det bare dejligt. En anden ting, man kan være imponeret over, er, at Ubuntu bare finder scanneren uden bøvl.

Jeg er solgt

Jeg vil prøve at lave mest muligt i Ubuntu for at lære det hurtigst muligt, for jeg er solgt. Heldigvis har jeg afsat tilstrækkelig meget plads i sandkassen og ellers kan det vel ændres?

, ,

Endnu en Ubuntu-installation

En Ubuntu-installation på 2½ time.

En bekendt på 68 år fortalte, at hun havde ventet fire (!) måneder på at få sin Vista-pc tilbage og nu ville hun prøve Linux. Hun orkede ikke at vente længere. Der var et eller andet galt med Vista-installationen og hun havde pænt og ordentligt afleveret pc’en hos forhandleren, der ikke kunne afhjælpe problemet og heller ikke kun nedgradere til en XP. Nu var pc’en nærmest stendød.

Jeg tilbød at installere Ubuntu for hende. Det var først, da ordene var fløjet ud af munden på mig, at jeg kom til at tænke på, at det måske var lidt vel kækt. Et er af eksperimentere med egne maskiner, noget andet er at begynde at rode med andres. På den anden side havde hun alligevel undværet sin pc så længe og hun accepterede, at data nok ville være tabt. Der var altså ikke meget, der kunne blive værre.

Hendes pc kom hjem hos mig, og jeg prøvede at starte den med Vista, der kom frem efter en evighed; der lå også en Windows Recovery, så det var tydeligt, at nogen havde forsøgt at gøre noget. På forhånd havde jeg købt en cd med 10.04 LTS (50 kr. incl. porto), således at jeg var sikker på, at det ikke kunne gå galt i forbindelse med at brænde en ISO-fil, for det har drillet før.Med en LTS udgave behøver hun ikke tænke på at opgradere før om tre år.

Fra jeg satte cd’en i, til pc’en var kørende med en helt opdateret og trimmet Ubuntu, gik der 2½ time; heri er inkluderet den tid, der gik med at gennemføre “trin for trin guiden”, som sikrer, at tingene rent faktisk også fungerer som forventet. Jeg kører altid denne guide igennem og har aldrig haft problemer. En forudsætning for at køre guiden på den nemme måde (med kopier og indsæt) er selvfølgelig, at man kan komme på nettet, men det var heller ikke noget problem. Jeg satte pc’en på mit eget trådløse netværk uden det mindste problem. Ubuntu-installation er virkelig let og det gælder i særlig grad, hvis Ubuntu må ligge på hele harddisken. Hvis der skal være flere operativsystemer kan valget i trin 5 af 6 være lidt indviklet, hvis man ikke ved noget om partitioner. Men ellers er det nærmest bare at klikke på “Næste”.

Næste skridt bliver, at jeg skal hjem hos hende og hjælpe med opsætning af e-mail-konti og netbank samt guide hende lidt gennem alle de nye muligheder i Ubuntu, men jeg forventer ikke, at der vil blive problemer. Faktisk glæder jeg mig til at se det hele virke hjemme hos hende selv, og er lidt spændt på, hvordan vi får printer mv. sat på – men det finder Ubuntu sikkert selv ud af 🙂

Det er skønt at kunne hjælpe nogen med noget, og jeg synes, det er lidt sejt, at en kvinde på 68 siger farvel til Windows og beslutter sig helt og holdent for Linux!