, , ,

Kantareller og lidt til

Kære læser

Allerførst må du have mig undskyldt at jeg svigter dig for tiden; men jeg har mange andre ting i hovedet og synes ikke jeg oplever noget, der er værd at blogge om.

Denne weekend har det dog været anderledes dejligt, for jeg har været i Sverige sammen med Ellen og John, som jeg kender her fra blogland. Vi mødtes første gang engang i maj til et mini-blogtræf og kemien var bare i orden fra starten, og nu er det ved at udvikle sig til et venskab. Hvor er det dejligt at træffe nogle af de mennesker IRL, man ‘møder’ i blogland.

Her i weekenden skulle vi samle svampe, hvilket jeg aldrig har prøvet før, og jeg må sige, at jeg var lidt skeptisk. Ikke overfor om Ellen kunne finde ud af det, men mere om jeg selv kunne. Ellen viste sig at være et naturtalent til at lære fra sig, og jeg fandt helt selv nogle pragteksemplarer af racen kantarel. Det er næsten som at finde rav eller søpindsvin: når man først har fundet det første selv, får man øje på dem med det samme. Det var så skønt at gå derinde i en svensk skov med svampekurv og kniv og børste. Jeg fik øje på utroligt mange svampe, som bare ikke kunne spises eller måske rettere ikke var værd at spise. Rød fluesvamp kender selv jeg – den er smuk men farlig.

Kantarelhøsten blev på næsten 900 gr. og hertil kommer, at Ellen fandt nogle rørhatte, der tilsammen gav 200 gr. Vi spiste høsten i dag til frokost og det smagte bare så skønt. Fra nu af tør jeg godt selv plukke kantareller, for dem føler jeg mig sikker på.

Billedet af høsten herunder er af Ellen Nielsen:

I dag har vi kløvet brænde. Ellen og John har en el-kløver (eller hvad sådan en nu hedder) så det gik hurtigt at fylde en 7-8 trillebørfulde med kløvet brænde. Jeg syntes, vi havde været enormt flittige lige til de viste mig gamle billeder af en tidligere brændestabel!

Alt i alt en skøn weekend i gode menneskers gode selskab. Jeg er fascineret over blogland og håber at jeg stadig har et par læsere eller tre. Nu venter hverdagen igen og jeg er spændt på, hvad ugen kan bringe. Jeg er mod min vilje blevet jobsøgende og håber at mailboksen vil blive fyldt med gode resultater fra diverse job-agenter på nettet.

Sikke en dag

Efter en uge med ondt i ryggen er jeg vendt tilbage til arbejdet

Det har været en barsk dag at komme igennem. Det var min første dag efter en uge med hold i ryggen, hvor jeg bare har humpet rundt herhjemme efter bedste evne. Sikke en dag at komme tilbage på. 122 e-mails med små og store problemer, mailboksen var bare fuldstændig sort, da jeg tændte den i morges, og der var desværre mange af de store problemer i den også.

Jeg har bidt tænderne sammen hele dagen for at skabe så meget overblik, at jeg i morgen kan gå i gang med de store problemer; jeg er nået igennem alle de e-mails der lå, og nu mangler jeg at løse de store problemer. Måske er det mig, der noget galt med, men jeg kan ikke koncentrere mig om et stort problem, når jeg ved der ligger 50 andre e-mails. Jeg er nødt til at have overblikket og jeg er nødt til at vide, hvad der venter.

Normalt er jeg ganske godt tilfreds med mit job, men på en dag som i dag kunne jeg ønske mig at lave noget helt andet og at være mindre “vigtig” – og ikke mindst kunne jeg ønske mig en sparringspartner og en der tog over, når jeg er væk. Desværre har alskens lidelser holdt mig alt for meget borte fra mit arbejde dette forår. Det har betydet at jeg konstant har skullet indhente det forsømte. Når jeg ikke er der, er der ingen, der kan lave noget som helst på et overordnet niveau i tidsregistreringssystemet. Der er masser der går rundt og siger, de kan en masse med mTID, men i realiteten kan de ikke lave meget andet end deres egne registreringer. Nuvel: ansvaret er også mit og for det får jeg min uhyrlige hyre, men der er så dage, hvor jeg kunne ønske mig at tjene mindre.

Vinterdrømme

Man skal drømme om noget.

Sikke en kulde. I København blæser der en isnende vind vist fra stik øst, og kulden går gennem marv og ben og durk gennem min fantastiske uldne frakke. Jeg er forkølet, hele kroppen værker og havde der været lidt mindre at gøre på arbejdet, var jeg blevet hjemme under dynen.

Dagen startede temmelig køligt, fordi køkkenvinduet i nattens løb var blæst op på vid gab og jeg kunne ikke få lukkemekanismen til at rokke sig ud af stedet i morges. Håndtaget kunne simpelthen ingenting.

For at holde vinduet lukket, lagde jeg en stabel tunge bøger foran det, og ringede til viceværten og sagde til ham, at den var helt gal med det vindue. Han ringede til en tømrer, der beroligende fiksede vinduet, der slet ikke var i stykker, men bare ikke kunne lukkes, fordi jeg ikke havde lukket det rigtigt… Telefonisk gav han instruktioner om, hvad jeg kunne gøre en anden gang, og jeg har allerede glemt det, men det var noget med, at når et vindue skulle kunne så mange ting og havde så mange indstillingsmuligheder, kunne det let gå galt. Jo det må jeg sige, og i hvert tilfælde var det en kold morgen.

Arbejdsdagen har været langt mindre præget af vinterferien, end jeg havde håbet på. Det er væltet ind med mails om underlige problemer med det ene og det andet. Nogle gange har jeg det sådan, at jeg er træt af at løse problemer og ønsker mig bare, at brugerne sendte en mail, hver gang de havde et eller andet, der virkede.

På sådan en dag skal man hive vinterdrømmene frem og mine drømme går lige nu til Telendos i Grækenland. Jeg har bestilt en rejse til september, og skal der fest, så lad der være fest, så hvorfor ikke nappe to uger? Hvad enten jeg kommer hjem til 125 eller 250 ubesvarede support-mails er det uoverskueligt. Jeg glæder mig allerede til at gense mit lille græske paradis uden biler og uden veje.