Lydbøger

Lydbøger

Nota

Jeg er godkendt til Nota, som er en institution under Kulturministeriet, hvor man . Nota hjælper mennesker med forskellige former for læsehandicap.

Nota producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap. Det gør Nota på vegne af staten som en institution under Kulturministeriet. Formålet med Nota er at sikre lige adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker, der ikke kan læse almindelig trykt tekst.

På årsbasis udlåner de ca. 2,2 mio. titler til deres 168.000 medlemmer, hvoraf langt de fleste er ordblinde. Nota har 40.000 lydbøger. Og det hele er gratis!

Hidtil har jeg ikke kunnet bruge Nota

Min vej til lydbøgerne har været lang. Den første bog jeg forsøgte at lytte til hed ‘I morgen var jeg altid en løve’. Det var i oktober/november 2017, og det gik slet ikke, for tankerne gik på langfart, og jeg fik intet ud af bogen. Herefter var jeg så trist over at jeg ikke kunne hamle op med lydbøger, at jeg bare gav op. Lagde det så at sige på hylden.

For en uges tid siden besluttede jeg at prøve igen, og tænk dig det går rigtig godt. Jeg hører krimier men forventer heller ikke stor litteratur. Et sted skal jeg jo starte. Det drejer sig om at træne hjernen lidt efter lidt. Jeg er så glad for at det lader sig gøre. Forskellen fra 2017 til nu er, at jeg kan holde koncentrationen; det kunne jeg ikke dengang, men det passer jo også fint nok med, at jeg nu kan se en TV avis godt nok bare den korte kl. 18:30, men alligevel er det en sejr pludselig at konstatere at det har rykket sig ret markant på et par år. Helt som psykologen sagde det ville – så fik hun ret igen.

De dage, jeg skal på arbejde, har jeg i alt to timers transport, så der får jeg hørt “noget bog”, for turen er egl. for lang og for dyr for mig.

 

 

 

Den nye side

Nyt tema

Bloggen trængte til et nyt tema, jeg ville have noget, der måske var lidt mere klassisk i farverne, lidt mindre ‘op i fjæset’ på mine læsere. Og en opbygning som ikke havde den klassiske blogopbygning. Samtidig ville jeg gerne trække de mange års slægtsforskning mere frem i lyset og layoute de i alt 30 historier ensartet, det var de nemlig aldrig blevet før. Der har været 500 mærkelige problemstillinger, der kom til og gik fra, og som jeg ikke vil underholde jer med. Men jeg vil da gerne høre, hvad I synes om designet og idéerne? Under alle omstændigheder gik jul og nyår da med det 🙂

Jeg vil gerne undskylde, at der er forsvundet kommentarer fra den 15. december og frem, da det jo ikke er den slags, der animerer til at kommentere på en side, men vi har simpelthen ikke kunnet finde dem i databasen, selv om de jo må være der. Dén taler også bare russisk.

Og om om et øjeblik skal jeg lige have sat en Støjberg-spærring op for de russere, der ankom ca. 15 minutter efter, jeg lagde denne side på. Hvordan er de nu man gør Eric? Det er til spærring på en helt alm. kontaktformular.

Hvis I på jeres færden opdager noget, der ligner en fejl, så skriv endelig om det, så kigger jeg på det så snart som muligt.

Her har også været lidt stille af andre årsager: fire dages maveonde. Du milde hvor har jeg følt mig som ‘Skidt Mads’, men man ved jo da, det går over, og det er jo bare en bagatel.

Hav en god aften.

Pina De Luxe

Pina De Luxe

  • ½ ananas
  • Ca. 500 gr. æbler
  • 1 stængel citrongræs
  • ½ pose spinat
  • 1 lime
  • 20 gr ingefær

Når ugen går på hæld har jeg altid for meget tilbage til juice, så det blev til en 1/1 ananas og en 1/1 pose spinat. Skrællen skal (selvfølgelig) af ananassen, og man kan skrælle limen, hvis man har lyst. Hen på ugen er det bare ikke så nemt, så jeg lod være, og i øvrigt brugte jeg to. Resten skærer man bare i stykker, der passer til juiceren

Citrongræsset dropper jeg, da den trådede, træagtige struktur har det med at sætte sig, hvor den ikke skal, og det kan medføre, at man kan få lov at gøre maskinen ren to gange, og så sjovt er det trods alt heller ikke.

Man putter råvarerne uskrællede/ubehandlede i indføringsrøret stille og rolig; lidt ad gangen. Kværnen kommer stille og roligt og ‘æder’ det ned til sig. Der er en skubbe-dims med, men den skal man helst undlade at bruge. Råvarerne skal kunne klare sig selv vha. kværnen. I øvrigt er jeg meget opmærksom på ikke at skubbe med fingrene… Noget der er lidt svært at få kværnen til at ‘æde’, er kål og salater, der klistrer lidt, men det er muligvis bare et spørgsmål om at skære det i endnu mindre stykker end de sædvanlige.

Ruskomsnusk

Normalt er Ruskomsnusk vist en ret med kød; for mig er det søndagsjuicen med alt det, der blev til overs, for en juicer reducerer også madspild. Så i morgen bliver det noget med hvidkål, Iceberg, gulerødder, kiwier, æbler og rødbeder plus forresten appelsiner, et par lime og noget ingefær. Fornemt sammensat er det ikke, men jeg er sikker på, det smager godt alligevel.

Jeg er sørme blevet glad for juiceren!