Den nye side

Nyt tema

Bloggen trængte til et nyt tema, jeg ville have noget, der måske var lidt mere klassisk i farverne, lidt mindre ‘op i fjæset’ på mine læsere. Og en opbygning som ikke havde den klassiske blogopbygning. Samtidig ville jeg gerne trække de mange års slægtsforskning mere frem i lyset og layoute de i alt 30 historier ensartet, det var de nemlig aldrig blevet før. Der har været 500 mærkelige problemstillinger, der kom til og gik fra, og som jeg ikke vil underholde jer med. Men jeg vil da gerne høre, hvad I synes om designet og idéerne? Under alle omstændigheder gik jul og nyår da med det 🙂

Jeg vil gerne undskylde, at der er forsvundet kommentarer fra den 15. december og frem, da det jo ikke er den slags, der animerer til at kommentere på en side, men vi har simpelthen ikke kunnet finde dem i databasen, selv om de jo må være der. Dén taler også bare russisk.

Og om om et øjeblik skal jeg lige have sat en Støjberg-spærring op for de russere, der ankom ca. 15 minutter efter, jeg lagde denne side på. Hvordan er de nu man gør Eric? Det er til spærring på en helt alm. kontaktformular.

Hvis I på jeres færden opdager noget, der ligner en fejl, så skriv endelig om det, så kigger jeg på det så snart som muligt.

Her har også været lidt stille af andre årsager: fire dages maveonde. Du milde hvor har jeg følt mig som ‘Skidt Mads’, men man ved jo da, det går over, og det er jo bare en bagatel.

Hav en god aften.

Pina De Luxe

Pina De Luxe

  • ½ ananas
  • Ca. 500 gr. æbler
  • 1 stængel citrongræs
  • ½ pose spinat
  • 1 lime
  • 20 gr ingefær

Når ugen går på hæld har jeg altid for meget tilbage til juice, så det blev til en 1/1 ananas og en 1/1 pose spinat. Skrællen skal (selvfølgelig) af ananassen, og man kan skrælle limen, hvis man har lyst. Hen på ugen er det bare ikke så nemt, så jeg lod være, og i øvrigt brugte jeg to. Resten skærer man bare i stykker, der passer til juiceren

Citrongræsset dropper jeg, da den trådede, træagtige struktur har det med at sætte sig, hvor den ikke skal, og det kan medføre, at man kan få lov at gøre maskinen ren to gange, og så sjovt er det trods alt heller ikke.

Man putter råvarerne uskrællede/ubehandlede i indføringsrøret stille og rolig; lidt ad gangen. Kværnen kommer stille og roligt og ‘æder’ det ned til sig. Der er en skubbe-dims med, men den skal man helst undlade at bruge. Råvarerne skal kunne klare sig selv vha. kværnen. I øvrigt er jeg meget opmærksom på ikke at skubbe med fingrene… Noget der er lidt svært at få kværnen til at ‘æde’, er kål og salater, der klistrer lidt, men det er muligvis bare et spørgsmål om at skære det i endnu mindre stykker end de sædvanlige.

Ruskomsnusk

Normalt er Ruskomsnusk vist en ret med kød; for mig er det søndagsjuicen med alt det, der blev til overs, for en juicer reducerer også madspild. Så i morgen bliver det noget med hvidkål, Iceberg, gulerødder, kiwier, æbler og rødbeder plus forresten appelsiner, et par lime og noget ingefær. Fornemt sammensat er det ikke, men jeg er sikker på, det smager godt alligevel.

Jeg er sørme blevet glad for juiceren!

Hacket!

Så har jeg prøvet det med

Jeg stod op og ville kigge til min(e) testsider, hvor jeg p.t. laver en del arbejde. For ikke at miste arbejdet, laver jeg kopi af udviklingssiden, men pludselig var det ikke muligt at tilgå administrationssiden på kopien. Den lakoniske meddelelse var: ‘du har desværre ikke tilladelse til at få adgang til denne side’. Det lugtede langt væk af et hackerangreb, hvad et par Googlesøgninger da også kunne bekræfte.

Da det bare er en kopi, var der jo ingen reel fare på færde, men selvfølgelig skulle det løses. Et sted at starte problemløsning på et WordPresssted er altid wpbeginner.com. De har alt, hvad der er værd at vide om WordPress. Denne gang dog ikke lige om mit problem men om noget, der lignede.

Jeg har altid troet, at hackere gik efter filerne og fandt databasen uinteressant, men hos mig viste det sig at være omvendt. Jeg kopierede databasen fra udviklingssiden til kopien og voila, jeg havde adgang til mine egne ting igen. Nåh men så gik der da en time med det. Jeg undrer mig over, at det kan lykkes for dem, når jeg har virkelig gode koder, og jeg undrer mig over interesseren i en side, der primært handler om noget så fredeligt som slægtsforskning og så en blog.

Dialog med en læser

Jeg fik en mail fra ‘Anders’, der åbenbart har læst med på bloggen i flere år uden at have givet sig til kende. Essensen af det, han skrev var, at

  1. det nye layout er smart og moderne, men at dueblå på grålig slet ikke er til at læse
  2. man skal scrolle/rulle alt for meget for at komme ned ad siden.

Jeg har skrevet og sagt tak og indledt en dialog!

  1. Jeg skriver for at blive læst, og jeg ved, jeg har mange ældre læsere, fordi mange af dem stammer fra den tid, hvor jeg slægtsforskede, og slægtsforskere er pr. definition ældre mennesker, da det er en tidskrævende hobby.
  2. Hvis jeg ikke skrev for at blive læst, kunne jeg have en dagbog hjemme på natbordet.
  3. Når det skrevne findes på hjemmesiden, skal den også være læsbar både sprogligt og visuelt.

Selve bloggen vil ikke ændre karakter, og den vil fortsat være om alt muligt. Det er skallen omkring den, der vil ændre sig. Jeg vil så gerne, at artiklerne om psykiatri træder tydeligere frem, og slægtsforskningen skal også mere frem i lyset.

Jeg er lidt træt af bloglayoutet med en en sidebar og vil gerne noget, der er mindre ‘in your face’, altså at man får det smasket lige i synet, som man gør på min nuværende side, der tillige har den stærke terrakottafarve. Brillerne var heldigvis hurtige at farve om med GMP.

Samtidig har jeg jo selv i årevis skrevet om læsbarhed og webdesign. ‘Tingene’ skal være til at se.  Og det må Michael Storm og jeg se på i det nye år. Vi må finde en balance, så alt tilgodeses. Det ser jeg frem til.

Og så: Glædelig jul til dig og dine!