,

Bag- eller fortanker

Livet på hospitalet

Der er løbende morgenvækning fx kl. 4:30 – i hvert fald er jeg vågen, når de for 520. gang har taget mit blodsukker og sagt af det er for lavt. De spørger, om det altid har været sådan. Det ved jeg virkelig ikke, men jeg tror ikke, jeg er typen, der kunne gå rundt med en uerkendt diabetes. Jeg ville i stedet lave et regneark over de daglige værdier.

Jeg deler værelse med Rita på 82, som er et vældig sødt og godt menneske. Hun fortæller godt (og længe) fra sin barndom. Vi hygger os. Når jeg skal have lidt fred og ro, tager jeg bare iPadden frem.

Vand: Vi holder lidt konkurrence om, hvem der kan drikke flest glas vand. Når man ikke de ca. 2 liter er straffen drop med 3 liter væske. Går man med dropstativet, har man tabt. Indtil videre har jeg tabt.

Hjem igen

Jeg begynder at tænke på at komme hjem, og hvilke sikringsforanstaltninger der skal til, så jeg ikke skal tage turen en gang til. Det gør det for ondt til og hvem ringer næste gang til politiet ? Lige nu er jeg bange for at komme hjem i mit eget hjem.

Min gode ven har læst i serviceloven for mig. Det fremgår, at kommunen har pligt til at stille hjemmehjælp til rådighed. Det kan fx bestå i besøg om natten og hjælp til indkøb. Så jeg skal have talt med den ansvarshavende sygeplejerske på området. Således at anmodningen kommer fra hospitalet, der ikke eller kan udskrive mig eller måske rettere så kan kommunen få lov at betale for et ophold på Krogstenshave, som bruges som aflastningsplads her i Hvidovre.

Der skal etableres et eller andet med mine nøgler, og jeg skal have en eller anden form alarm som er kropsnær, så i det øjeblik jeg opdager, jeg ligger på gulvet, kan jeg trykke på en knap.

Alle disse foranstaltninger skal som minimum vare indtil mit stofskifte kører som det skal, og evt. også indtil der er styr på bivirkningerne, for hvad er det, der får mig til at falde? Er vi sikre på, at det er stofskiftet?

Den nye side

Nyt tema

Bloggen trængte til et nyt tema, jeg ville have noget, der måske var lidt mere klassisk i farverne, lidt mindre ‘op i fjæset’ på mine læsere. Og en opbygning som ikke havde den klassiske blogopbygning. Samtidig ville jeg gerne trække de mange års slægtsforskning mere frem i lyset og layoute de i alt 30 historier ensartet, det var de nemlig aldrig blevet før. Der har været 500 mærkelige problemstillinger, der kom til og gik fra, og som jeg ikke vil underholde jer med. Men jeg vil da gerne høre, hvad I synes om designet og idéerne? Under alle omstændigheder gik jul og nyår da med det 🙂

Jeg vil gerne undskylde, at der er forsvundet kommentarer fra den 15. december og frem, da det jo ikke er den slags, der animerer til at kommentere på en side, men vi har simpelthen ikke kunnet finde dem i databasen, selv om de jo må være der. Dén taler også bare russisk.

Og om om et øjeblik skal jeg lige have sat en Støjberg-spærring op for de russere, der ankom ca. 15 minutter efter, jeg lagde denne side på. Hvordan er de nu man gør Eric? Det er til spærring på en helt alm. kontaktformular.

Hvis I på jeres færden opdager noget, der ligner en fejl, så skriv endelig om det, så kigger jeg på det så snart som muligt.

Her har også været lidt stille af andre årsager: fire dages maveonde. Du milde hvor har jeg følt mig som ‘Skidt Mads’, men man ved jo da, det går over, og det er jo bare en bagatel.

Hav en god aften.

Pina De Luxe

Pina De Luxe

  • ½ ananas
  • Ca. 500 gr. æbler
  • 1 stængel citrongræs
  • ½ pose spinat
  • 1 lime
  • 20 gr ingefær

Når ugen går på hæld har jeg altid for meget tilbage til juice, så det blev til en 1/1 ananas og en 1/1 pose spinat. Skrællen skal (selvfølgelig) af ananassen, og man kan skrælle limen, hvis man har lyst. Hen på ugen er det bare ikke så nemt, så jeg lod være, og i øvrigt brugte jeg to. Resten skærer man bare i stykker, der passer til juiceren

Citrongræsset dropper jeg, da den trådede, træagtige struktur har det med at sætte sig, hvor den ikke skal, og det kan medføre, at man kan få lov at gøre maskinen ren to gange, og så sjovt er det trods alt heller ikke.

Man putter råvarerne uskrællede/ubehandlede i indføringsrøret stille og rolig; lidt ad gangen. Kværnen kommer stille og roligt og ‘æder’ det ned til sig. Der er en skubbe-dims med, men den skal man helst undlade at bruge. Råvarerne skal kunne klare sig selv vha. kværnen. I øvrigt er jeg meget opmærksom på ikke at skubbe med fingrene… Noget der er lidt svært at få kværnen til at ‘æde’, er kål og salater, der klistrer lidt, men det er muligvis bare et spørgsmål om at skære det i endnu mindre stykker end de sædvanlige.

Ruskomsnusk

Normalt er Ruskomsnusk vist en ret med kød; for mig er det søndagsjuicen med alt det, der blev til overs, for en juicer reducerer også madspild. Så i morgen bliver det noget med hvidkål, Iceberg, gulerødder, kiwier, æbler og rødbeder plus forresten appelsiner, et par lime og noget ingefær. Fornemt sammensat er det ikke, men jeg er sikker på, det smager godt alligevel.

Jeg er sørme blevet glad for juiceren!