,

Hjemmesiden ser ikke “smart” ud

Hjemmesiden ser ikke “smart” ud

Spørgeskemaundersøgelse om re-design

Hjemmesiden ser ikke “smart” ud

I noget tid har jeg overvejet at re-designe hjemmesiden, for jeg er godt klar over, at den ikke ser “smart” ud, da jeg altid (dvs. siden den 2. december 2004) har haft fokus på indholdet.

Her er kun sjældent noget, der hopper og danser, her er ikke noget, der popper op, når man vil forlade siden, her er ingen chat-box, her er ingen “gratis” gaver mod aflevering af din e-mailadresse, her er ingen … der er i det hele taget meget, der slet ikke er, som man laver hjemmesider nu til dags. Til gengæld synes jeg selv, at der er noget fornuftigt indhold.

Siden er velbesøgt og det er jeg glad for, da den er mit hjertebarn. Over årene er der postet tusindvis af timer og kroner i den. Google Search Console fortæller, at der i de seneste 12 måneder er klikket 7.700 gange på links de 376.000 gange, der er vist links til siden. Den gennemsnitlige klikrate (CTR, click-through rate) er den procentdel af eksponeringerne, der resulterede i et klik. CTR ligger på 2 %, og det skulle efter sigende være ret godt. Derudover forstår jeg ikke meget af, hvad der står i Search Console.

Det vil være et enormt arbejde, at re-designe siden, og er det nu besværet værd? Hvad synes brugerne?

God snak med min udvikler

Min udvikler Michael Storm, hvor jeg har et klippekort til de situationer, hvor jeg selv kører fast men vil have et resultat, er oprindeligt uddannet multimediedesigner og har lært mig meget gennem årene.

Jeg spurgte ham til råds; hvad kunne han foreslå? Hvordan kan jeg bringe siden ind i nutiden?

Men vi gik lidt i stå, fordi jeg egentlig stiller opgaven “Hjælp mig med at lave siden om, men jeg kan selv lide den, som den er”. Hans forslag var at pin pointe nogle elementer, der kunne være anderledes og så starte stille og roligt med dem, blandt andet for ikke at sidde med en fuldstændig uoverkommelig opgave med 1.700 artikler og 120 sider. Herudover ligger der ca. 10.000 kommentarer, men dem behøver jeg selvfølgelig ikke gøre noget ved.

Hvad synes du? Har du forslag til re-design?

Når jeg nu selv synes, alt er så fortræffeligt, er det relevant at spørge dig som bruger, hvad du kunne foreslå mig at gøre. Derfor finder du herunder et spørgeskema, jeg vil være glad for, om du vil udfylde. Hvert spørgsmål er begrundet/forklaret.

Der er ingen GDPR-problemer: du kan være fuldstændig anonym, din IP-adresse logges ikke og cookies er slået fra. Du kan kun besvare spørgeskemaet en enkelt gang.

Jeg ville vældig gerne også vise resultaterne af fritekstfelterne, men det ser ikke ud som om, plug-inet kan klare det. Det undrer jeg mig (lidt) over. Finder jeg ikke en løsning, laver jeg lidt cut’n paste en af de nærmeste dage og viser det i en “træsko-løsning”.

Opdatering den 26. september 2022: Her har du en umådeligt simpel visning af fritekst-felterne.

OBS: To brugere har nu haft problemer med at indsende besvarelsen fra telefon og tablet. Derfor: Spild ikke din tid; tænd straks for den gode gamle PC. Det ligger nemlig langt ud over min tekniske formåen at løse problemet. Beklager.

På forhånd mange tak for dine input.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

TNG og god oplevelse af at yde support

FAQ til TNG samt support

TNG og god oplevelse af at yde support

I relation til min TNG-side har jeg opbygget en FAQ (FAQ betyder “Ofte stillede spørgsmål”) med hjælp til at komme i gang med TNG (TNG står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”). Idéen bag FAQ’en er: dansk hjælp til selvhjælp.

Når man har læst artiklerne i FAQ’en, skulle man gerne være langt med at danne sin hjemmeside, og man skulle også gerne være klar over, at det ikke er gjort på en eftermiddag. Går man i stå med et emne, yder jeg glad og gerne gratis support under fem forudsætninger, der er beskrevet her. Supporten er gratis.

Forudsætningerne kan lyde lidt “hårde”, men sådan må det så være. Jeg gider ikke hjælpe med noget, man kunne have læst sig til fx bare ved at læse, hvad der står på skærmen. Af og til har jeg overvejet at lukke supportmuligheden, fordi jeg har haft alt for mange dårlig oplevelser, hvor jeg nærmest skulle agere “staveplade” for folk. Eller problemformuleringen lød “Det virker ikke” eller “Jeg har gjort, som du har skrevet”. Altså skulle jeg gætte mig til resten. Det falder i kategorien “Jeg gider ikke …”.

I dag have jeg en virkelig god oplevelse

Lene bookede mig i aftes, og vi talte sammen ca. 1½ times tid i dag og brugte samtidig TeamViewer. Hun havde problemer med billederne, hvilket er helt almindeligt. De kan meget let drille, også selv om man synes, man har gjort alt korrekt og tjekket og dobbelttjekket.

Ni af hendes billeder ville bare ikke blive vist, og det var hinsides al logik. Alt så rigtigt ud. Vi fik løst problemet med to af dem og fandt et mønster i det. Nu kan hun komme videre; og der er vist ikke andet at gøre end at arbejde med et ad gangen. Jeg ved ikke, hvor mange der var i alt, men et gæt er, at der var minimum 300. Så det er billigt sluppet med ni, der bøvler.

Hendes problemformulering var perfekt. Hun beskrev nøje, hvad hun selv havde forsøgt. Alt lød helt korrekt. Eftersom hendes problemformulering og beskrivelse af egen indsats var perfekt, kunne jeg på forhånd tænke over, hvordan jeg bedst kunne hjælpe. På den måde opstår den slags samarbejde, jeg holder af, og som gør det sjovt og udfordrende. Det er der, hvor jeg synes, jeg kan bidrage med noget. Jeg har intet problem med at sige “Det ved jeg simpelthen ikke, men lad os prøve igen, så jeg kan se det!”

Lene er velkommen igen.

Det er en proces og der er ingen magi

Alt for mange mennesker tror, at man lave en hjemmeside på en eftermiddag ved at trykke på et par knapper. Når de ikke kan nøjes med at trykke på et par knapper, vælger de i stedet pengemaskinen MyHeritage. Det er synd.

Sandheden er, at der skal meget mere end et par tastetryk til. Hvis man har slægtsforsket i fx 20 år, og har indsamlet nærmest millioner af data, er det helt sikkert, at data ikke er ensartede. Mine data er heller ikke ensartede. Men det vil de blive – om et par år …

Et program som fx TNG, men det gælder alle programmer, forventer en vis logik, for at man kan få det til at ske, man gerne vil have til at ske. Det kan være at vise billeder, vise folketællinger, vise dokumenter m.v. Det vil så også sige, at bag en velfungerende hjemmeside, der gør som forventet, ligger et stort arbejde med at “rydde op”, og med rydde op mener jeg “standardisere”. Folketælling nummer 1 skal skal se ud som folketælling nummer 995 osv.

En ting er sikkert: Der ligger ingen magi bag en hjemmeside. Alt er baseret på logik (og det er det, jeg elsker):

  1. Man starter i sit slægtsprogram, der for mit vedkommende hedder “Legacy”, og som spiller meget fint sammen med TNG,
  2. man eksporterer til en GEDCOM-fil, som så rummer det, der står i fx Legacy,
  3. man importerer GEDCOM-filen til TNG, og
  4. TNG viser derfor det, der står i GEDCOM-filen.
  5. Det vil sige: Er der noget galt i TNG, så skal jeg tilbage til Legacy. Det er her “ingen magi” viser sig.

Det med de nulevende

Jeg viser kun én nulevende, og det er mig selv, for jeg orker ikke bøvl med GDPR, Datatilsynet m.v. For at få det til at virke, når jeg generelt kalder nulevende for “Nulevende”, har jeg markeret mig selv som afdød – men jeg lever altså i bedste velgående.

Slægtsforskere må gerne vise banale data om nulevende. Datatilsynet skriver i sin årsberetning for år 2000 temmelig meget om slægtsforskning. Det er interessant og lærerigt at læse. Derfra har jeg tyvstjålet dette:

Datatilsynet har i sin praksis udtalt, at slægtsforskere som udgangspunkt godt må offentliggøre stamtræer med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår uden samtykke fra de registrerede. Dette skyldes, at slægtsforskernes legitime interesser i at offentliggøre stamtræet i disse situationer som udgangspunkt overstiger de registreredes interesser.

Problemet er, at man måske på et tidspunkt registrerer en oplysning i sit slægtsprogram, der ikke kan henføres til kategorien “ufølsomme (banale) oplysninger”. Et helt almindeligt eksempel kunne være oplysninger fra en faderskabssag. Den er ikke-banal.

Når man eksporterer til GEDCOM og dernæst importerer den i TNG, vil disse ikke-banale oplysninger selvfølgelig komme med. Og det må man ikke.

Så kunne man selvfølgelig gemme oplysningerne fra faderskabssagen et andet sted for stadig at vise de banale oplysninger om nulevende. Det orker jeg bare ikke. Jeg vil have alle data ét sted, for ellers kan jeg ikke overskue alle min data. Og så er konsekvensen, at jeg må undlade at vise nulevende.

Jeg håber, denne argumentation og forklaring er logisk. Ellers er du velkommen til at spørge via en kommentar til denne artikel.

, ,

Kan du altid se mine nye artikler?

Kan du altid se mine nye artikler?

Spørgeskema

Kan du altid se mine nye artikler?

En af mine mest trofaste læsere og kommentatorer gennem mange, mange år døjer med ikke at kunne følge siden. Hendes forskellige enheder viser ikke de nye artikler. Den eneste mulighed, hun har, er at følge mig på Facebook og ad den vej finde opslag indeholdende et link. Altså er noget galt og vi prøver i fællesskab at finde ud af, hvad det kan skyldes, og hvor stort problemet er.

Jeg vil jo – helt banalt – gerne holde på mine læsere. Især de trofaste!

Teknikaliteterne: Vi ved begge, hvad cache er for en størrelse. Det er nemlig indhold, der gemmes i browseren og i WordPress, for at kunne blive vist hurtigere til læseren. Jeg kører med en temmelig “hård cache” af hensyn til svartiderne, der typisk ligger på ca. 0,7 sekunder målt med GTmetrix. Jeg har ændret en indstilling i Cloudflare, der gerne skulle afhjælpe i hvert fald noget af problemet. Nu vil vi gerne vide, om det har hjulpet.

U-videnskabelig spørgeskemaundersøgelse

Jeg har lavet nedenstående fuldkommen u-videnskabelige spørgeskemaundersøgelse for at skyde mig ind på problemet. Den er sikkert fyldt med fejl og mangler (jeg kan lige så godt selv sige det). Har du idéer til, hvad jeg også burde spørge om, hører jeg det gerne. Hvis du (også) vil gemme et fast link i din browser, vil jeg selvfølgelig være glad; især hvis du også vil fortælle, om nye artikler (efter denne) dukker op.

Er du slægtsforsker?

Årsagen til at jeg spørger, om du er slægtsforsker er følgende: Artikler, der kun har kategorien “Slægt”, vises kun i nederste sektion, der har rubrikken “Historiske emner”. Dvs. at ser du siden med din telefon, skal du rulle en del ned ad siden for at opdage, at der er en ny artikel.

Åbner du bare siden og ser, hvad der ligger øverst, kan det virke som om, der ikke er sket noget nyt på siden. Har en artikel både kategorien “Slægt” og en anden kategori, vises den i begge sektioner (altså både “Aktuelle emner” og “Historiske emner”).

Tak for hjælpen

Hvis du vil hjælpe mig/os ved at svare på nedenstående spørgsmål, siger jeg på forhånd “Tak for hjælpen”.

Undersøgelsen sætter i øvrigt ingen cookies og din IP-adresse gemmes ikke. Du er altså fuldkommen anonym, og der er ingen problemer med GDPR m.v.

Skemaet kan ikke længere besvares

Undersøgelsen kan stadig besvares i 515 dage og 11 timer.
Vises de nye artikler, som de skal?
Følger du via link i browseren?
Hvilken browser bruger du typisk?
Vil du evt. hjælpe ved at lave et link i browseren?
På hvilken enhed læser du typisk mine artikler?
Finder du typisk de nye artikler via Facebook?
Slægtsforsker du?
0 Stemmer