, ,

At fatte mig i korthed

Kompetencemangel

En kompetence, jeg ikke ejer, er evnen til at fatte mig i korthed 🙂 Det fremgår blandet andet af denne lille videopræsentation som ligger allernederst på siden her. Den er 5:38 minutter lang, og det er i realiteten for langt, men hvad pokker det er jo min hjemmeside, og jeg kan fylde det i den, jeg har lyst til. Præsentationen har fået sit eget menupunkt, ellers er der aldrig nogen, der finder den.

Noget kortere er denne der hører til kontaktformularen.

Det er min gode cyberven oppe på Mors, der har sørget for, at den hvide væg er frisket op med et logo.

Take 1, 2, 3…

Jeg har prøvet mig frem adskillige gange, før jeg landede på indeværende version. Det er faktisk slet ikke så let at lave noget, der er til at holde ud at se på. Jeg fandt flere videoer om, hvordan man ikke gør: man skal ikke komme gående ind foran kameraet fra siden, man skal ikke sidde og kigge nedad – kameraet skal hæves, man skal ikke vise sit loft, køkken eller bogreoler, baggrunden skal være neutral osv. Min baggrund er faktisk for neutral, men det afhjælpes af logoet.

Der var problemer med at få en passende lydstyrke. Det viste sig, at hvis jeg brugte mine AirPods blev lyden klar og tydelig.

Det har været sjovt at eksperimentere med det, og alting kan selvfølgelig blive bedre. Øvelse gør mester!

En anden form for videoer: læringsvideoer

Hvis noget driller – typisk noget software – bruger jeg ofte videoer på YouTube til at få det til at makke ret. Det er simpelthen en god måde at lære på. Lige p.t. arbejder jeg mig gennem videoer om Enfold (designskabelonen til hjemmesiden), og jeg opdager tonsvis af ting, jeg ikke vidste.

I øjeblikket er jeg ved at hjælpe en ældre mand i gang med WordPress og Enfold, og det er jo let at fare vild i begge dele. Når han er i tvivl om noget, laver jeg en lille video, som kan hjælpe ham videre. Han har udtrykt tilfredshed med metoden. For mig er det også væsentlig hurtigere lige at lave en video end at skrive side op og side ned. Jeg bruger Icecream Screen Recorder som er både simpelt og effektivt.

God søndag!

, , ,

Designunivers rykker

Endelig bliver det færdigt

Gennem flere år har jeg ønsket mig at få min gamle hjemmeside smeltet sammen med WordPress-siden (den du ser lige nu). Og det skal se ordentligt og ensartet ud med header, footer og sidebar på alle siderne. Jeg vil ikke have, at nogle at siderne er satellitter, der sender læseren til Mars og omliggende egne.

Jeg lavede kontrakt med Togi Data den 6. februar 2018, men da jeg ikke havde modtaget leverancen efter fire måneder, hævede jeg kontrakten med dem. Jeg fandt det ørkesløst at vente længere. Jeg har lært, at jeg aldrig igen indgår en aftale uden deadline. Hvordan kunne jeg dog være så tosse-god?

Jeg vendte straks tilbage til Michael Storm fra https://designunivers.dk/ Vi har arbejdet sammen tidligere, og han har gennem hele forløbet indvilget i, at jeg vil lære tingene selv, når Google ikke slår til, selvom han jo på en måde saver den gren over, han selv sidder på. Hans holdning er dog, at tilfredse kunder kommer igen. Og det har han ret i. Se bare på mig!

Han har allerede lavet alle kirkegårdene færdige på en eller to dage. Der mangler lidt pynt og staffage, men det tager jeg mig selv af; det er der ingen grund til at betale for.

Prøv fx at hoppe til Brandes fem kirkegårde, skrive skrive “Stegemüller” i navnefeltet og vælge “Brande Øst” i feltet kirkegård. Så vises tre links, hvilket måske er lidt fjollet af mig, men man kommer til en kort nekrolog over min far, min mormors og min onkels gravstene.

Da min ven Leif Sepstrup og jeg for mange år siden startede projektet med at fotografere gravsten, taste informationerne ind i et regneark, og importere arkene i databaser var vores tanke at gøre det meget nemmere at finde afdøde slægtninge. Tænk hvis alle landets gravsten var søgbare? Selv har jeg lige knap 11.000 billeder af gravsten liggende.

Jeg har ikke længere føling med slægtsforskningen, men jeg ved, at der er blevet fotograferet virkelig mange gravsten over årene. Det var – og er måske stadig – et godt projekt.

Vi startede også Dansk KirkegårdsIndex – DKI, som stadig eksisterer. Jeg fortæller om det i næste uge, når Michael er færdig med det. Jeg er sikker på, det bliver godt.

Når Michael er færdig, løfter vi alt ind på den adresse, hvor det skal være, og hele tiden har skullet være, nemlig: https://test.stegemueller.dk. Det ser jeg også meget frem til. Alt det, jeg gør nu, er kun til at forvirre læserne. Undskyld. Det går meget snart over…

De hurtige løsninger?

Jeg har fået kontakt med en blogger, der lige nu har en blog i en af One.coms skabeloner. Nu vil han gerne lave om på forskellige mindre ting, fx en teaser, når han har haft en gæsteskribent, måske have bedre “permalinks” end fx “https://xxxx.xx/#567”, der forvirrer både Google og mennesker, have en overskrift der består af to linjer osv. Men det kan han ikke.

Jeg skrev følgende til ham:

Du er faldet i den fælde, mange falder i, når de vælger en skabelon hos en af de billige (og måske også de dyrere) udbydere: Man får en hel masse, så man er i gang på på fem minutter, og det er fint nok, men prisen for det er, at man er stavnsbundet til de begrænsede funktioner, der ligger i skabelonen. Jeg tror derfor ikke, du kan gøre det meget bedre, end du allerede har gjort det, mm. du skifter til fx WordPress, som jeg elsker højt, da det er så nemt. Du skal nok øve lidt, men hvis det er den vej, du vil gå ad, så laver vi en testside, hvor du kan øve, lege, lave fejl, ødelægge det hele osv. Det gør jeg stadig selv, og det har jeg meget glæde af.

Jeg har kigget lidt på hans konto hos One.com for at få en idé om databasens størrelse og opbygning, men databasen er tom, der er ikke engang tomme tabeller i den. Gad vide hvor hans 300 indlæg så er gemt? Svaret findes her.

Han er beslutningsdygtig og modig, så han har allerede meddelt mig, at han tager springet. Godt gået Søren! Jeg glæder mig til samarbejdet.

, , ,

Jeg har et budskab

I gamle dage

I “gamle” dage holdt jeg ofte oplæg via mit arbejde og via slægtsforskning. Emnerne var alt fra forslag til finanslov, procesoptimeringer, ledelsesinformationssystemer, tidsregistreringssystemer, fotografering af gravsten på kirkegårde og indtastning af data herfra i regneark, software til registrering af aner osv. Listen kunne være langt længere.

“Gamle dage” sluttede for alvor i sommeren 2014; der kom de nye dage, som indledningsvist var brogede for nu at sige det mildt. Siden dengang har jeg ikke stået på bare den mindste ølkasse, så jeg har ingen idé om, hvorvidt jeg stadig kan. Har jeg stadig gennemslagskraft, kan jeg fange tilhørerne, kan jeg mærke, hvor de er, om de keder sig osv.?

Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg brænder for de tre emner, jeg beskriver herunder:

Cost-benefit-analyse

Jeg har gjort en del ud af at beregne de samlede omkostninger til mit sygdomsforløb, så godt, som jeg overhovedet kan. Det hele kan dokumenteres, og der er kilder på alle beløb. De 1,6 mio. kr. er et minimumstal. Der mangler lidt (overhead på de kommunale omkostninger og 90 besøg i distriktspsykiatrien), men det rokker ikke ved det samlede billede. Størrelsesordenen er der ikke noget i vejen med.

Næste skridt, der vil blive rigtig spændende, er at lave en eller anden beregning, der viser, enten hvornår samfundet har fået sin investering tjent ind/tilbage, eller hvad man på længere sigt har sparet ved at behandle mig så godt, at jeg har fået et rigtig fornuftigt liv tilbage.

Efteråret 2017 dividerede jeg i min visdom de 1,6 mio. kr. med førtidspensionens bruttosats på 224.000 kr. årligt uden tilskud til varme, boligstøtte eller andre tillæg. Og det fik jeg så 6,9 år ud af. Da jeg lavede regnestykket, syntes jeg, det var oplagt – nærmest genialt. Nu spørger jeg mig selv, hvad jeg dog tænkte på?

Jeg har slidt internettet op med Google i jagten på modeller/eksempler på, hvordan man opgør den samfundsmæssige nytte af en sådan investering. Der ganske enkelt være nogen, der har regnet på effekten af behandling i psykiatrien mv. Men jeg kan ikke finde det. Havde jeg villet opgøre effekten af at investere i alkoholbehandling eller hjemløshed, ville det være en helt anden snak. Der ligger masser af modeller på de to områder. Det eneste, jeg kan finde, er længere beskrivelser af, hvad de andre (KORA m.fl.) heller ikke har fundet.

Hvis man vil nå beslutningstagere og meningsdannere, skal der kroner og øre på. Jeg har derfor allieret mig med en professionel analytiker fra psykiatrispektret, som forhåbentlig kan bidrage med det, jeg mangler. Omvendt mangler hun en konkret case og alle mine lækre regneark. Hun kommer fra en NGO, der allerede taler om, at vi i fællesskab går til pressen og politikerne.

Så spændende – for vi har et budskab!

Hendes Verden

På tirsdag kommer der en journalist fra Hendes Verden – og en time efter kommer fotografen… Journalisten vil gerne høre noget om ECT-behandling, som jeg har en del erfaring med. Det kan jeg godt underholde en times tid om.

Da vi lavede aftalen telefonisk, sagde jeg til hende, at jeg ikke ville være med til noget, der kunne kaldes følelsesporno eller noget, der var kritisk overfor ECT, og at jeg i øvrigt ville se artiklen i dens sammenhæng, før jeg kunne sige god for den. Det var hun helt med på. Hun er free lancer og har af og til opgaver for Psykiatrifonden, så jeg vil tro, vi vil være på bølgelængde.

Så spændende – for jeg har et budskab!

En tur til Bornholm

Jeg har skruet et udkast til en hjemmeside sammen til en mindre kirkelig organisation i Aakirkeby. Siden “oversomrer” indtil den 13. september kl. 16:00 i konfirmandstuen, hvor de har spurgt, om jeg vil komme og fortælle lidt om tankerne bag siden, fremtidsmuligheder mv.

Jeg har selvfølgelig tænkt mig kort at fortælle om, at jeg har en god fornemmelse for det at “være kirke”, da jeg har siddet i menighedsrådet i otte år, men at deres sogn naturligvis kan se helt anderledes ud end mit sogn.

Jeg må vist have fat i lærebøgerne om usability og læsbarhed af Jacob Nielsen, hvis jeg skal kunne fylde mere end 20 minutter. Nej spøg til side, det er jo et af mine hjertebørn. Jeg laver ikke smarte sider, hvor alting hopper og danser, og jeg er helt klar over, at jeg er håbløst gammeldags, men netop i det kirkelige spektrum har vi rigtig mange ældre mennesker, der kommer efter kolde og klare informationer og ikke for at se, hvor kreativ webmasteren er.

Bornholmerne betaler rejsen – og jeg har et budskab!