, ,

Bekymringer

Folkekirkens Nødhjælp lakker mod enden og julen står for døren
Folkekirkens Nødhjælp:

Der er ni arbejdsdage tilbage. Jeg prøver at bevare gejsten og entusiasmen. Jeg har sat som mål, at jeg den 23. december gerne vil sende hende, der skal etablere subsystemet til økonomisystemet, som så kommer til at udgøre HR-systemet, en folder indeholdende alle nødvendige felter, beskrivelse af alle disse felter og værdier til alle dropdownlister. Det burde gøre hende i stand til at komme videre med hendes del af systemudviklingen.

Nyt fleksjob

Når jeg nu ikke skal være i FKN, skal jeg selvfølgelig et andet sted hen. I morgen skal jeg til møde med fleksjobkonsulenten fra Hvidovre Kommune og “anden aktør” nærmere bestemt “Jobøst”. Jeg har kigget lidt på hjemmesiden og ved såmænd ikke rigtig, hvad jeg synes. Måske sådan lidt konsulentgejl… Men kommunen har gode erfaringer med dem, og har brugt dem i mange år, så det er jo nok i orden.

Jeg bliver nødt til at sige til dem, at jeg ikke umiddelbart kan se, hvor jeg finder kræfterne til igen at være ny på en arbejdsplads. Man skal sætte sig ind i opgaverne, få en fornemmelse af chefen, af kollegerne mv. Hvordan er organisationen skruet sammen? Hvem har magten? IT plejer at være mine samarbejdspartnere, hvad er de for nogle? Vise at man kan noget, selvom det er et fleksjob osv. Jeg orker det bare ikke.

Jeg bliver også nødt til at sige, at det skal være noget mere varigt, da jeg har brug for fred og ro til at komme videre med mig selv.

Jeg ringede til fleksjobkonsulenten i dag, da der var noget, der nagede mig: “Kan man sige nej tak?” Det kan man gudskelov godt. Der er ikke noget, jeg hellere vil end at arbejde de der sølle 15 timer pr. uge, men det skal være ordentligt arbejde. Jeg kan ikke lave noget, der ikke er vigtigt/giver mening. Opgaven skal være væsentlig for virksomheden. Det må ikke være ligegyldigt, om det bliver lavet eller ej. Hvis jeg sagde ja tak til det, ville jeg holde to dage, og så var det slut. Fleksjobkonsulenten vil først undre sig, hvis der fx var fem – seks gode matches, som man blev ved at sige nej tak til. Det er jo helt OK.

I aften skal jeg lige have forberedt mig og printet diverse dokumenter ud, og så må det gå, som det kan. Heldigvis skal jeg til Pernille (lægen) i DPC kl. 13:00. Så må hun samle mig op, hvis det går ad h… til.

Julen 2016

Egentlig havde jeg tænkt mig at lade som om, den ikke var der. Men det går nok ikke – det er formentlig ikke godt for den psykiske sundhed. Det er det årlige problem, når man ikke har noget automatik. Jeg kom til at læse et par gamle blogindlæg om andre jul på højskole. Ud af dem kan jeg se, at det i hvert fald ikke skal være Haslev udvidede Højskole, hvor jeg var i 2008, og som var for indremissionsk for mig. Et par Googlesøgninger på “Højskolejul” afslørede adskillige muligheder. Det, der ser bedst ud, er Vallekilde Højskole. Jeg har ringet til dem, og på onsdag kan de komme med en tilbagemelding, om de har plads eller ej. Har de ikke plads, rummer internettet mange flere muligheder.

Det er en ret dyr løsning, men jeg er jo invalid, så det går nok 🙂

 

,

Myte – Dans – Ritual

Jeg har tænkt på det længe…

Få kontakt til den skabende impuls.
Bliv en god fortæller.
Dans dig til nyt mod, vitalitet og livsglæde.
Sug næring af mytens og symbolernes visdom.

Bliv fortrolig med folkekunstens mundtlige tradition i fortælling dans og sang og bliv en god formidler.
Giv dig tid til koncentration, meditation og besindelse på dine sammenhænge, dine rødder, dine muligheder.

Hvem vil ikke gerne alt det ovenstående?

Lige siden jeg vendte hjem fra Vestjyllands Højskole midt i august, har jeg haft brochuren fra Brita Haugens uddannelse liggende i vindueskarmen og har haft mange overvejelser om, hvorvidt jeg ville binde nogle af mine ferieuger op to år ud i fremtiden og også om jeg egentlig havde råd – det er trods alt ikke helt billigt at tage på højskole, og jeg skal jo også spare op til min store 50-års rejse, og sådan er der så meget.

Jeg var lige ved at tilmelde mig, da jeg var derovre i august, men besluttede at jeg skulle hjem til hverdagen, før jeg besluttede mig. Der skulle helst ikke være for meget “impuls” over det og jeg har til tider let ved at blive grebet af en stemning.

Til morgen røg brochuren med i rygsækken og i formiddag ringede jeg til højskolen og meldte mig til. Jeg er lidt spændt på at få den endelige bekræftelse på, om der er plads, men jeg tror og håber, da næste forløb først starter i oktober 2011.

Både denne og forrige sommer var jeg meget fascineret af myterne, af grundfortællingerne, af fortællekunsten, af sammenhængen til kristendommen, af Jung, af drømmeanalysen kort sagt alt det, uddannelsen går ud på.

Jeg har det lidt svært med dans, som fylder en del, men måske kan jeg ændre på mig selv? Der har været dans på begge de sommerkurser, jeg har været på og egentlig er det gået ganske udmærket, og som Brita meget sødt sagde “Du har da rytme”.

, ,

Det var den sommerferie

To uger går alt for hurtigt!

For første gang nogensinde var min arkivtur til Viborg et flop, for jeg fandt slet ikke noget af det jeg kom efter. Jeg skulle finde skifter efter flest muligt af mine direkte aner Nørvang-Tørrild Herred, men en reol var defekt, så arkivets medarbejdere kunne ikke komme ind til “mine” arkivalier.

Jeg havde lidt mere i ærmet: Morfars søsters ophold på “Folkekuranstalten Hald Ege” i 1938 måtte jeg da så kunne finde noget om. Det var imidlertid en privat organisation under Røde Kors og de har ikke pligt til at aflevere, så det vides ikke, om der findes bevarede patientjournaler. Hvis de finde er de under alle omstændigheder ikke i Viborg.

Sidste skud i bøssen: Mormors søsters mand døde på “Vejle Fjord Sanatorium” i 1945. Her var afleveret arkivalier, men registraturen var tom fra 1942 og frem.

Jeg fandt lidt småting her og der, men slet ikke hvad jeg kom efter, og den sidste dag jeg havde i Viborg gik jeg end ikke hen på arkivet, for jeg havde ikke noget at lede efter. I stedet fik jeg for første gang set lidt af byen og den smukke domkirke med Joakim Skovgaards fresco-malerier. Det er første gang, jeg har været så uheldig med et arkivbesøg, men en gang skal selvfølgelig være den første.

Der var helt anderledes pletskud på Vestjyllands Højskole i Velling ved Ringkøbing, hvor jeg var på “Med dine drømme som vejviser” ved Brita Haugen. Jeg kan som regel slet ikke huske, hvad jeg drømmer, jeg kan ikke tegne en tændstikmand og danse kan jeg heller ikke – og man skulle det hele, så jeg har i den grad udfordret mig selv. Den kvinde er formidabel til at lede en proces, hvor selv jeg pludselig både drømmer, maler og danser! Brita Haugen underviser ud fra C. G. Jungs principper og pludselig kommer jeg hjem og ved lidt om “det kollektive ubevidste” og andre ret abstrakte begreber, som er virkelig langt fra min hverdag.

At begynde at drømme og at arbejde med drømmene er at få kontakt til sin underbevidsthed og til myter og ritualer, og jeg må sige, at jeg er så begejstret for hele dette – hidtil ukendte – univers, at jeg har lyst til at tilmelde mig Brita Haugens uddannelse “Myte – Dans -Ritual”. Jeg kender stort set ikke til myter, men jeg kan godt se sammenhængen til mit eget liv og til min egen indre kraft i det vi har fået præsenteret i ugen, der gik. Det har alt sammen givet lysten til at arbejde videre. Indtil videre har jeg besluttet at prøve at være åben overfor det underbevidste ved i det mindste at skrive drømmene ned – og der ligger allerede en notesbog ved sengen.

Jeg synes kort sagt, at jeg er blevet beriget af at tage på højskole – helt i Grundtvigs ånd. Nu venter hverdagen, og jeg synes måske nok, at ferien er gået lidt hurtigt, men det gør ikke så meget, for der venter en uge i Grækenland sidst i september.