,

Vidunderlig sommerdag

Sikke en dejlig dag

Jeg har været udendørs i 8,25 timer i dag og så føler jeg, at min lykke er gjort. Når vejret er en-entydigt pragtfuldt, har jeg ikke de ringste problemer med at komme udendørs, selv om jeg ikke har hverken egen have eller altan. Så har jeg både en have, et torv og mine rulleskøjter at ty til.

Jeg startede med tre timer i min hemmelige ugenerte have, som vender helt rigtig for formiddags- og tidlig eftermiddagssol. Så tre timer på torvet, hvor et par store colaer kan vare længe. Sol, sol, sol og sommer. Jeg elsker disse entydigt gode dage lige så meget, som jeg hader alle dagene med “mellemvejr”, som er vejr, hvor man kunne gå og rode lidt i haven, hvis man ellers havde en, men hvor det på den anden side ikke er sådan, at man absolut må (endsige kan komme) ud på et tæppe med en kriminalroman.På en absolut en-entydig dag som i dag har jeg kværnet 250 sider af Jo Nesbøs “Snemanden” – og jeg ved ikke, hvad jeg skal kaste mig over, når den og “Panserhjerte” er tygget. Forslag modtages med tak!

Jeg kan bedst lide en-entydigt vejr: Sommer, der er sommer, og vinter, der er vinter. Jeg sprang med vilje efterår over, for det bryder jeg mig ikke om, og foråret lige så, for “det sprang selv sig over” i år. Sædvanligvis har jeg det sådan, at jeg elsker maj måned, for maj er for sommeren, hvad fredag er for weekenden: det hele ligger så skønt og ubrugt forude. Men den fine maj udeblev i år…

Rulleskøjterne blev luftet for første gang efter forstuvningen. Det var rigtigt skønt at komme af sted igen efter en pause på fire lange uger. Lige knap 10 km uden at foden gjorde knuder, da den først var kommet ned i skøjten. Der er åbenbart stadig en lille hævelse, som jeg kunne mærke, da jeg stak foden i; men bortset fra det er alt atter i skønneste orden. Nu skal jeg bare træne mig op igen og se om jeg kan få den samme styrke i afsættet som før. Det kan jeg naturligvis, det tager bare lidt tid!

, ,

100.000/36

Smede medens jernet er varmt!

Min chef synes slet ikke, det er en ringe idé, at jeg tager noget kombineret ferie og orlov i efteråret 2013! Jeg gik ind til hende og spurgte om hun ikke var enig i, at man skal forfølge sine drømme? Hvem kan næsten svare andet end ja?

Hos os må man i op til tre år i træk spare fem feriedage op. Jeg kan nå op på 40 dage ved at gemme fem fra ferieåret 2011/12 og fem fra 2012/2013 + de 30 dage (incl de fem særlige feriedage) fra 2013/14. Fyrre arbejdsdage er immervæk 1½ måned på farten. Så langt så godt!

Så kan man jo også regne lidt: 100.000 kr./36 måneder = 2.800 kr. pr. måned. Hvis jeg kan spare 2.800 kr. op pr. måned, fra jeg kommer hjem fra Tanzania (velfærdsproblemer…) og de næste 36 mdr., så vil jeg tro, at jeg har til rejsen! Jeg bør kunne finde 2.800 pr. måned; allerede fordi jeg i dag sætter et par tusind til side hver måned (som jeg ganske vist fluks bruger igen) og fordi jeg i løbet af det kommende 1½ år også vil være færdig med et boliglån, som p.t. koster mig 2.000 kr. pr. måned.

Sådan med lidt lodder og trisser og mange bække små er min drøm faktisk realisabel! Det er mærkeligt at tænke på, at det, jeg har drømt om i årevis, kan lade sig gøre, hvis det bare planlægges i lidt god tid. Jeg ved præcis, hvor gammel denne drøm er. Den stammer fra årsskiftet 1996/1997, hvor jeg første gang var i Asien og traf folk, der var på længere rejser end mig. Jeg tænkte, at det ville jeg også gøre en dag. Faktisk havde jeg sparet 100.000 kr. op med det formål, men så besluttede jeg at bruge pengene til en flytning og en grundig istandsættelse af lejligheden i stedet.

Der har så også været en årrække, hvor jeg ikke syntes, jeg havde mod på atter at rejse ud og være min egen dynamo. Men når jeg nu sidder og tænker på det, har jeg fuldt ud mod på at være min egen dynamo. Pudsigt som ting kan ændre sig.

Målene og mulighederne er uanede. Verden er uendeligt stor. Jeg har allerede siddet med atlasset og drømt: Sydamerika, Afrika, Australien, USA, øerne i Stillehavet, men hjertet banker for Asien og som kortet viser er der stadig et utal af lande, selv om man “indskrænker” sig til Asien. Man kommer sædvanligvis også rigtig langt for pengene i Asien!

Sikke en drøm, der er født. Jeg tror sørme, jeg vil forfølge den.

,

Jordbærsæson

Det er skønt at være voksen!

Det er måske nærmest latterligt, men det kan stadig ske, at jeg i min høje alder sætter pris på at tjene min egne penge og på at kunne bruge dem præcis, som jeg vil.

Jeg har fx her på matriklen (også selv om det “bare” er en lejlighed til leje) en fast og helt ufravigelig regel, og det er, at jeg må spise alle de danske jordbær med fløde, jeg overhovedet orker at spise på en sæson. I dag så de rigtig godt ud, og jeg kørte en bakke ned som aftensmad. Spise med Price og Kirsten Hüttemeyer ville have været grønne af misundelse.

Det er ganske vist 30 år siden, jeg flyttede hjemmefra, men det var først, da studiegælden omsider var betalt, jeg rigtig begyndte at tillade mig så ekstravagante vaner. Da jeg boede hjemme, var jordbær en dessert, der skulle naturligvis deles og fløden skulle iblandes mælk. Nu er jeg snart halvtreds, og det er vidunderligt at spise den mængde jordbær, der passer mig og slet ikke rode mælk ind i den fine smag!

Det minder mig om den allerførste gang, jeg købte ind efter at være flytte hjemmefra. Jeg boede til leje på et hummer på Nørrebro og gik ned i den nærmeste Irma og købte peanutbutter (jordnøddesmør), for nu skulle det fejres, at jeg havde mine egne penge mv.

Jeg kendte kun peanutbutter fra TV og vidste dybest set ikke, hvordan man brugte det. Så jeg gik hjem og pakkede ud og tog en ordentlig skefuld. Uha – det kan ikke anbefales, og der gik mange år, før jeg kunne spise det igen. Det nys indkøbte glas stod på “min hylde” i køleskabet en tid lang, og så røg det ud, for jeg fik kvalme bare af at se på det.

Så er det lidt lettere med danske jordbær…