Specialisterne

Firmaet “Specialisterne”

I 2004 starter Thorkild Sonne sin virksomhed kaldet “Specialisterne ApS”. Hans mission er at skabe en virksomhed, der alene beskæftiger mennesker med autisme. Han får idéen, idet han ikke kan se sin søn, der har infantil autisme, få en førtidspension i gave til sin 18-års fødselsdag. Han mener, at autisterne har noget særligt at byde på, som kan bruges i erhvervslivet. De er fx rigtig gode til at teste software og lave andet ensformigt, repetitivt arbejde, hvor der er klare rammer. Til gengæld er de ikke så gode socialt.

Jeg hørte om firmet i ca. 2006 og skrev en ansøgning, for allerede dengang havde jeg på fornemmelsen, at jeg i det mindste havde Aspergers syndrom (som er en del af autismespektret). Jeg har ikke selve ansøgningen længere, men CV’et er bevaret. Desværre hørte jeg aldrig noget fra ham.

Filmen med titlen “Specialisterne”

I dag faldt jeg ved et tilfælde om en film på 60 minutter om firmaets start, Thorkild Sonnes søn og en ung mand ved navn Adam. Filmen er bestemt værd at se, og kan ses her på Filmcentralen.

Begge er fightere:

  • Thorkild Sonne selv kæmper for at skaffe ordrer nok til at beskæftige sine tredive medarbejdere. Selv efter han har fået en pris, hviler han ikke på laurbærrene. (Det er der nu heller ingen grund til, for regnskabet for 2009 udviser en mindre katastrofe, men det omtales ikke i filmen, der er fra 2009. Årsskiftet 2008/09 må de fyre halvdelen af medarbejderne og lukke kontoret i Aarhus.)
  • Adam kæmper for sit fleksjob. Kommunen skal have flere oplysninger, og det er ved at få ham til at miste håbet om, at fleksjobbet går igennem. Jeg sad virkelig og følte med ham. Usikkerheden og hvad nu hvis det ikke går igennem?

Introteksten til filmen lyder

“Da Thorkil Sonne får at vide, at hans søn har autisme træffer han et valg. Han siger sit job som it-direktør op og beslutter at opbygge verdens første firma som udelukkende skal ansætte mennesker med autisme. Deres særlige evner må kunne bruges til noget. Adam Miele er en af de unge derved får en chance på arbejdsmarkedet. Filmen følger gennem tre år Thorkils kamp for at få firmaet “Specialisterne” etableret og Adams kamp for et job.”

Se den. Den er værd at bruge 59 minutter på.

, , ,

Morten Korch-land

Jeg – en nasserøv

Facebook er fedt blandt andet fordi, man kan nasse på diverse grupper i al ubemærkethed, hvis de bare er store nok. Facebook kan også bruges til fornuftige ting så som videndeling og erfaringsudveksling.

Men hvis vi nu holder os til det usympatiske nasseri, udøver jeg det hos:

  • Inger Støjberg og
  • Dansk Folkeparti.

Det er en glimrende måde at få førstehåndskendskab til, hvad de mennesker og deres proselytter tænker. Det er meget interessant – og samtidig gruopvækkende. De værste af de to er Dansk Folkeparti – tro det eller ej. Ingers orange hårpragt viser sig ikke helt så ofte som DFs retoriske skoleridt: “Er du enig så del”, “Skal muslimerne sendes hjem hurtigst muligt?” osv., og så deler og liker de alle sammen som en flok lemminger.

I går ændrede de deres coverbillede til dette, og teksten er “Danmark. Folkestyre og Fællesskab. Der er nemlig så meget, vi skal passe på”.

Med billedet signalerer de et Danmark, der eksisterede i ca. 1950, hvor Poul Reichardt spillede hovedrollen i Morten Korchs “De røde heste”. Den var så populær, at den det år blev set af 2,3 millioner seere (nogle må vel så have set den flere gange?). Den blev i øvrigt genindspillet i 1968 – første udgave blev nok slidt op…

Kirken fylder godt i landskabet, og foran kirken vajer dannebrog. Vi er i de skønne bakker, hvor kornet står strunk på markerne, og inden det dybblå hav med skumsprøjtet breder de grønne træer og buske sig. Partiets logo i dannebrogsfarverne er selvfølgelig også med.

Forleden fejrede partiet i øvrigt Valdemarsdag på sin Facebookside. Og det har de jo da ret til. Problemet er bare, at partiet har taget patent på vores alles flag. Det er også mit, mine venners og mine læseres flag!

Hvordan kan landets største parti leve i en verden af i går og i en verden, der var gældende for 70 siden? Ønsker partitoppen og alle deres vælgere at sætte tiden i stå eller bare at skrue den tilbage til dengang, der var orden i samfundet? Altså dengang før:

  • Den europæiske menneskerettighedskonvention (1948).
  • EKS (Det europæiske Kul- og Stålfællesskab) forløberen for først EF og senere EU (1956).
  • FNs flygtningekonvention, som knæsatte systemet med kvoteflygtninge (1951).
  • Ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen (1939).
  • Neil Armstrong sagde “That’s one small step for man, one giant leap for mankind” i 1969.

Der kunne findes adskillige andre milepæle i de ca. 70 år. Jeg har bevidst – og demagogisk – valgt nogle, der viser, at staterne samarbejder om rettigheder, om ikke at slå hinanden ihjel, om at udvikle handel og industri (for hvis man handler med hinanden, er det sværere at slå hinanden ihjel (det var lige præcis det, der lå bag EKS, hvor Tyskland og Frankrig begyndte samhandel)) og om i fællesskab at udforske både den nære og den fjerne “omgangskreds”. Kort sagt: Alle mulige og umulige former for samarbejde.

Kan Dansk Folkeparti og alle deres vælgere ikke lide forpligtende samarbejde? Tilsyneladende ikke. Det minder mig om en anden tosse, der går rundt og siger “America first” i fuld offentlighed. Mig, mig, mig og så mig.

, , ,

Det hænger ikke sammen

Det hænger ikke sammen

Se på billedet: Nej vel, der er ingen sammenhæng mellem en flot svane ved Damhussøen og så ugens citruscarpaccio fra Aarstiderne. Den eneste mulige sammenhæng er, at de sidder ved siden af hinanden. Og så er det sådan set ovre.

Hvis man går en tur om Damhussøen, har man muligvis gjort sig fortjent til en citruscarpaccio på skyr (udtales “skir”) fra Aarstiderne.

Politiets beføjelser

Jeg sad og så “21 Søndag” som slet ikke er dårligt TV. De havde et længere indslag om politiets (ulovlige) brug af ulovlige videooptagelser. Der er lavet et register over videokameraer, der filmer i det offentlige rum. De fleste af disse kameraer filmer i et større rum, end de har lov til. Politiet bruger uden videre disse optagelser. Det vil sige, at politiet bruger ulovlig bevismateriale i deres efterforskning.

Der blev vist et kort klip med justitsminister Søren Pape Poulsen (C), der oplyste, at politiet havde behov for videoerne  for at kunne opklare forbrydelser hurtigt.

Nogle mennesker får krænket deres retsfølelse, når en flygtning stjæler en cykel uden lygter. Jeg får min retsfølelse krænket, når politiet forsøger at opklare forbrydelser vha. ulovlige beviser.

Det virker efterhånden som om Gud og hver mand kan lave videoer over alt, hvor det bekommer dem bedst. Men så lad dem om det. Men skal politiet bruge videoerne som bevismateriale, så skal de være lovligt optagede! Her i landet er det politiet og anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden, og det skal de naturligvis gøre med lovlige midler.

Netflix

Min ven har oprettet abonnement hos Netflix. Jeg vil ikke stå tilbage, så nu prøver jeg også. Måske kan jeg få det til at hænge sammen? Det kunne da være hyggeligt at kunne se et par film pr. uge.

I morgen aften står den på DR2 og “Lægen flytter ind” kl. 20:45, hvor Charlotte Bøving (hun skulle ikke løbe stærkt for at fange mig 🙂 ) flytter ind hos et menneske med en psykisk sygdom. Den udsendelse glæder jeg mig meget til at se.