, , ,

Kedsomhed

Jeg keder mig – heldigvis

I mit privatliv har jeg ikke kedet mig siden februar 2003 for nu at være helt nøjagtig. Det var det tidspunkt, hvor jeg startede på at slægtsforske og siden – mere eller mindre – konstant har været i gang med et et eller andet, der har med slægtsforskning at gøre. Jeg brænder for det og for alle aspekter af det; det er der ikke ændret på!

Forrige søndag opdagede jeg imidlertid, at jeg kedede mig over at indtaste Thyregod kirkebog eller hvad det nu var, jeg var i gang med. Jeg blev helt glad over mentalt at være så meget i balance, at jeg kan kede mig. Normalt vil man forbinde noget negativt med kedsomhed, men det gør jeg ikke; for mig er det positivt. Jeg tænker, at hele “kemifabrikken” nu er justeret så meget ind, at jeg tager det roligt og ikke nødvendigvis behøver at være i gang med at producere et eller andet til mig selv eller andre.

Rent faktisk er jeg begyndt på at læse en bog – Jo Nesbøs “Flagermusmanden” og den fænger mig. Det er skønt at have fået så meget ro, at jeg kan sætte mig med en bog og være aldeles uproduktiv.

Flagermusmanden er første bind af en lang serie om den norske politimand Harry Hole, og hvis bind 1 bliver ved med at være lige så god som starten, så køber jeg simpelthen resten af serien også. Jeg elsker at være i gang med en større serie, fordi man lærer personerne at kende og stort set får et forhold til dem bind efter bind.

Jeg ved godt, at I alle sammen allerede har læst hele serien – og at jeg er bagud. Jeg nedsætter straks min produktivitet 🙂