,

Opfindelsernes bog

Et stykke ingeniørkunst

Lige efter første verdenskrig syntes Helge Holst, at man var færdig med at opfinde verden, og det skrev han så ‘Opfindelsernes Bog” om.

Den udkom i 1923, og den står i min stue. Jeg må have arvet den fra min far, der havde arvet den fra sin far. Hvad der skal blive af de fire fuldvoksne og tætskrevne bind, når jeg ikke er her mere, ved jeg ikke. Jeg håber, jeg kan finde nogle, der vil værdsætte de fine bøger.

Den er fyldt med dampmaskiner, ligninger, motorvogne mv. Maskinerne er også sirligt beskrevne vha.  – jeg kan ikke finde et ord – noget,  man kan folde ud i det uendelige. Alle de dele, der er sat et tal på kan åbnes, og bag dem, er der nye tal osv. Da jeg var barn, forstod jeg ikke, at jeg ikke måtte lege med dem. Det er jeg glad for i dag!

Sikke et værk, der nu har lige knap 100 år på bagen! Jeg er utrolig glad for at have det stående.

 

,

De fem-bøgerne

Husker du “De fem-bøgerne”?

Jeg havde dem alle, og jeg læste dem flere gange.

Da jeg lavede en ”give away” på Facebook, tog jeg på forhånd fem bøger fra, som ingen skulle røre. De har alle på hver deres måde stor betydning for mig, og de fleste er meget gamle og klistret sammen med en tape, der snart mørner.

Teksten fortsætter under billedet.

  1. “Intet nyt fra Vestfronten” der handler om 1. verdenskrig. Med fyldepen står der sirligt “F. Stegemüller”, som var min farfar. Ham har jeg desværre aldrig mødt. Han har siddet og læst bogen lige op til 2. verdenskrig; det er en underlig tanke. Der er en rød blækklat øverst. Udgivelsesåret er MCMXXXIX, som jeg får til 1939. Jeg har aldrig læst den og kommer aldrig til det, men jeg er glad for at have den.
  2. “Kim” fra Thaning & Appels Forlag. København 1946. “Uddrag af Dagbog og Breve skrevet af Kim fra hans syttende til hans enogtyvende Aar” “Udgivet af hans Moder Vibeke Malthe-Bruun”. Jeg har aldrig fået den læst, men “der kommer en dag…”
  3. Alf Ross’ “Om ret og retfærdighed – en indførelse i den analytiske retsfilosofi”. Den er også klistret sammen med klisterbånd, da det var mit favoritfag på studiet. Den er læst og genlæst flere gange, da den både var svær og fantastisk. En verden åbnede sig for mig. Jeg elskede det teoretiske stof, som krævede nærvær og koncentration. Når folk siger, at noget er uretfærdigt, tænker jeg altid på, at retfærdighed er, at “de lige tilfælde behandles lige”. Jeg har kun gemt to bøger fra studiet, denne er den ene, og den anden er “Vidnebeviset” herunder.
  4. “Vidnebeviset – en vurdering af afhøringsmetoder og vidneforklaringer” af Eva Smith, der nu er professor emerita. Det er kun kort tid siden, jeg så hende i en TV-udsendelse, og hun brænder stadig igennem, når hun fx har meget klare holdninger til, at vidnerne på forhånd har mailet med politi og anklager og har fået tilsendt sagsakter!  Jeg var til hendes forsvar af afhandlingen, og jeg læste bogen som en kriminalroman.
  5. “Peter Plys – en fortælling om en lille bjørn”. Indeni står “Til Hanne fra Far og Mor 1967”, hvor jeg har været tre år, og har været hos dem et år. Jeg tror, jeg kan huske at have fået den læst højt i min tidlige barndom. Min far læste meget ofte højt, og han var god til det. Jeg tror, det er sådan, man får kærlighed til bøger.
, ,

Synonymer mv.

På genkig

“På genkig” stammer egentlig fra Ingrid og Lillebror, der var noget af det eneste børne-tv i min barndom.

Revision er nok et bedre ord for at “kigge på igen”. Jeg kigger nemlig på mine indtil videre ni kapitler i lyset af de tips, Morten Backer kom med. Han rådede mig til at skrive mindre korrekt, mindre poleret og mere talesprogsagtigt, “som om du fortæller til en ven”. Det er også tilrådeligt at bruge ord, jeg aldrig ville tage i min mund.

For at undgå flere ens ord i en og samme sætning anbefalede han mig at bruge synonymordbogen.

Alt dette vil gøre teksten levende og menneskelig. For mig er det er vældig svær øvelse at sænke den sproglige overligger, men jeg kan godt se, hvad han mener.

Eksempel

Jeg har et introducerende kapitel med titlen “Hvem er jeg”, og det har jeg revideret ud fra hans råd. Fem korte afsnit i det kapitel kommer til at se ca. sådan ud:

“I mine værste perioder har jeg kunnet svinge med et par timer eller endnu mindre mellem de to poler – mani og depression. Det kaldes ”ultra rapid cyckling”, og det er et mareridt, hvor jeg sommeren 2015 det ene øjeblik sidder hos psykologen og fortæller hende, at nu går jeg hjem og sætter den store løsning i værk, fordi jeg ikke længere kan udholde uvisheden om fremtiden, og fordi jeg hele tiden går og spørger mig selv, om det skal være nu? I næste øjeblik har jeg ikke tid til at lade mig indlægge, for jeg har en aftale med Microsoft om reinstallation af min Officepakke, der er forsvundet ud i det blå. På lydfilen – som jeg har hørt mange gange – kan jeg høre, at hun kommer på skideren. Hun har mange års erfaring som psykolog, men her aner hun helt åbenlyst ikke, hvad hun skal gribe og gøre i. En anden markant ting ved den optagelse er, at hun gentager sig selv i det uendelige. Jeg har spurgt hende hvorfor. Hun siger, det var en strategi, fordi de kognitive funktioner, i sådan en situation, nærmest er ude af drift.

Hun tilbyder at hente sin bil og køre mig til akutmodtagelsen, men det har jeg ikke tid til, for jeg har jo aftalen med Microsoft! Nu kan jeg grine lidt ad det, men da det stod på, var det bestemt ikke grinagtigt. Det var et helvede, som jeg ikke kan beskrive.

Jeg tør ikke fortælle hende alt det, jeg tænker; hun må trække det ud af mig, for jeg er bange for, at hun indlægger mig på “røde papirer”, hvilket er et synonym for tvangsindlæggelse pga. fareindikation. Hun overbeviser mig dog om, at sådan gør man ikke bare lige nu til dags.

Når jeg er i de dybe depressioner, er mit eneste ønske at dø, og at komme herfra ”for egen hånd”, som jeg – som beskrevet – har tænkt siden, jeg var 14 år. Der er næsten ingen steder, jeg kan vende sig hen. Psykiatrisk afdeling er stedet, jeg kan få lindring. Bortset fra de mange ECT-behandlinger (elektrochok) gør de egentlig ikke andet end at passe på, at jeg ikke tager livet af mig. De passer på mig, når jeg ikke selv kan.

Når man bliver indlagt med dødsdrift, er et af spørgsmålene altid: ”Kunne du finde på at skade dig selv, mens du er her”. Jeg har konstant svaret ”Nej jeg skal være hjemme, for at det kan lade sig gøre”. Det har undret mig, at de ikke har fulgt op på det udsagn, som jeg har tænkt en del over, og som jeg finder ret præcist.”

Ordbøger

Hos Gyldendal har de virkelig mange onlineordbøger til 99,00 kr. årligt. Jeg har købt Synonymordbogen og Fremmedordbogen, og de er rigtig gode, og det er en hurtig måde at få inspiration til at komme videre. Synonymerne er sjove at arbejde med. Indimellem undrer jeg mig alligevel. Fremmedordbogen har fx ikke et ord som “defaitistisk” eller “defaitisme”. Det har derimod Den Danske Ordbog, som findes på ordnet.dk.

Jeg bruger selvfølgelig også Words indbyggede stave- og grammatikkontrol. Den rammer godt fsva. retstavning, men den rammer bestemt ikke godt på sådan noget som sammensatte ord. Jeg har ikke lige nogle eksempler, men det sker meget ofte, at den mener, at mine sammensatte ord er forkerte. Det er ærgerligt, for det er faktisk et af de områder, hvor jeg ofte selv er usikker, og så ville det være rart med troværdig hjælp.

Scrivener

Morten Bracker anbefalede varmt programmet “Scrivener“, der har minimum fem fordele (kilde: Pernille Boelskov, 2013):

● Eminent overblik over scener og kapitler.
● Let at flytte scener og større tekstelementer.
● Let at klistre noter fast på den enkelte scene.
● Let at gå tilbage til tidligere versioner af en tekst.
● Mulighed for at skrive i fuld skærm uden forstyrrelser.

Jeg har kigget på den gratis version, og det ser interessant, men også uoverskueligt, ud. Der er flere gode videoer på YouTube. Denne er nok den bedste, når man aldrig har set programmet før. For mig kan det gøre nytte i relation til at strukturere stoffet, som jeg synes er vældig svært. Jeg har 125 idéer inde i hovedet, men jeg kan ikke finde ud af at sætte dem sammen endsige sætte dem på papiret.

Men kan programmet noget, som jeg ikke lige så let kunne lave i Word?