,

Stabilt vejr til Jo Nesbø

Det var så den pinse – og man skal ikke tænke på, at næste helligdag er 1. juledag.

Pudsigt nok taler vi om, at vi gerne vil have “stabilt vejr” og dermed mener vi typisk stabilt godt vejr. Pinsen har skam budt på stabilt vejr – det har bare været stabilt dårligt!

Jeg har nu nydt pinsen under alle omstændigheder og kom blandt andet ud på mine rulleskøjter i dag og nåede lige hjem, inden det begyndte at dryppe. Man kan ikke rulle i regnvejr, for skøjterne bliver som isskøjter – meget glatte. En gang imellem ser jeg andre rulle i regnvejr, men jeg forstår ikke, hvordan de tør/gør det.

Bortset fra det har jeg læst Jo Nesbø den halve nat, så jeg ikke kom til udendørsgudstjenesten.

“Rødhals” er tredie bind i serien og foregår blandt andet under 2. verdenskrig på østfronten blandt nordmænd, der frivilligt har meldt sig til at kæmpe på tysk side.

Jeg er ved at nærme mig det punkt, hvor Nesbø langsomt – men sikkert – får de to historier (nutiden og datiden) til at løbe sammen. Persongalleriet er godt tegnet og afsløres kun langsomt. Man får kendskab til det nynazistiske miljø i Norge og til den mærkelige tankeverden disse mennesker har.

Hvis du kan lide samfundskritisk krimi og af og til læser en bog, kan jeg kun anbefale Nesbø. Bagsiden på bind tre (Rødhals) oplyser:

Kriminalbetjent Harry Hole efterforsker en sag om sjældne våben, og sporene peger på det nynazistiske miljø – og på de norske frikorpssoldater, der kæmpede for nazisterne i 2. verdenskrig. Sideløbende fortælles historien om kammeratskab og bedrag blandt frontkæmperne i vinteren 1944 ved Leningrad. Så mens vi følger, hvordan de ryster i skyttegravene østpå, tør sneen – mange år efter – i Oslo og afslører langsomt de gamle historier bid for bid.

Kakerlakkerne af Jo Nesbø

Jeg læser…

Den norske ambassadør i Thailand findes myrdet på et bordel i Bangkok. Han havde tætte forbindelser til statsministeren, og i Oslo lægger man en plan for, hvordan en skandale kan undgås.

Kriminalbetjent Hole sendes til Bangkok, hvor han skal efterforske sagen ‘uden at plaske for meget i vandet’, men Hole opdager snart at sagen handler om mere end mord – der er noget, der kribler og krabler bag væggene. Noget, der ikke tåler dagens lys.

Det er skønt at være i gang med en serie med en gennemgående figur, som man langsomt lærer at kende. Hole er en sympatisk fyr, der kan bruge hovedet og som har sans for detaljen. Serien er ikke kun krimi, men også politiske realiteter i sær Norge, men også i Skandinavien som sådan. Hole er alkoholiker og hans kamp mod alkoholen er velbeskrevet. Til tider sidder jeg og føler med ham, når den gamle uven Jim Beam rykker i hele skroget.

Heldigvis har jeg allerede købt de næste tre bind også (“Rødhals”, “Sorgenfri” og “Marekors”), for læsningen går hurtigt, når handlingen er fundamentalt spændende og persongalleriet er vel eksponeret.

Dybest set mener, jeg at bøger skal købes hos boghandleren og det gjorde jeg også med de to af bøgerne, men de tre af dem havde Føtex til den halve pris – og så kan det være vanskeligt at stå fast på principperne. Der er ikke noget at sige til, at Føtex kan gøre det til den halve pris! De skal jo bare have bestsellerne og så køber de en million bind, mens den lille boghandler er nødt til at have det store udvalg af både bestsellere og den mere smalle litteratur. På den måde opstår forskellen mellem 69 kr. og 130 kr. pr. bind.

, , ,

Kedsomhed

Jeg keder mig – heldigvis

I mit privatliv har jeg ikke kedet mig siden februar 2003 for nu at være helt nøjagtig. Det var det tidspunkt, hvor jeg startede på at slægtsforske og siden – mere eller mindre – konstant har været i gang med et et eller andet, der har med slægtsforskning at gøre. Jeg brænder for det og for alle aspekter af det; det er der ikke ændret på!

Forrige søndag opdagede jeg imidlertid, at jeg kedede mig over at indtaste Thyregod kirkebog eller hvad det nu var, jeg var i gang med. Jeg blev helt glad over mentalt at være så meget i balance, at jeg kan kede mig. Normalt vil man forbinde noget negativt med kedsomhed, men det gør jeg ikke; for mig er det positivt. Jeg tænker, at hele “kemifabrikken” nu er justeret så meget ind, at jeg tager det roligt og ikke nødvendigvis behøver at være i gang med at producere et eller andet til mig selv eller andre.

Rent faktisk er jeg begyndt på at læse en bog – Jo Nesbøs “Flagermusmanden” og den fænger mig. Det er skønt at have fået så meget ro, at jeg kan sætte mig med en bog og være aldeles uproduktiv.

Flagermusmanden er første bind af en lang serie om den norske politimand Harry Hole, og hvis bind 1 bliver ved med at være lige så god som starten, så køber jeg simpelthen resten af serien også. Jeg elsker at være i gang med en større serie, fordi man lærer personerne at kende og stort set får et forhold til dem bind efter bind.

Jeg ved godt, at I alle sammen allerede har læst hele serien – og at jeg er bagud. Jeg nedsætter straks min produktivitet 🙂