Syv bøger – syv dage

Det var lidt svært at vælge bøgerne, for jeg har trods alt mange dejlige tilbage trods det, at jeg har foræret mange bort tidligere på året. Jeg var dog ikke i tvivl om, at det skulle være nogle, der fortalte noget om mig som menneske; altså ingen Anders A

, ,

Nikon D40

Et klenodie

Mads planlægger at udfordre mig: Han vil bede mig hver dag i syv dage at slå et billede op på Facebook af en af mine yndlingsbøger, uden forklaring – uden beskrivelse – kun omslaget. Hver dag er det så meningen, at jeg skal udfordre en ny person.

Nikon D40

Nu om dage er mobiltelefonernes kameraer helt fantastiske, og de er let tilgængligee, for vi har dem stort set altid med os. Det er så let i modsætning til at slæbe rundt på et spejlreflekskamera.

Jeg har bare så stor veneration ved min store klods, som snart er en antikvitet. Kameraet er fra november 2006 – altså 12 år gammelt. Det er godt, og det var dyrt dengang.

Så de kommende syv dage vil jeg fotografere mine yndlingsbøger med dette skønne kamera, der har været med mig rundt i Asien, mange steder i Grækenland, de skønneste steder i Bayern, på toppen af Kilimanjaro osv.

Hvis man kan holde af ting, så holder jeg af mit gamle kamera.

Post scriptum

Eftersom denne post om Nikon D40 fik nr. 2, gik jeg tilbage og fandt nr. 1, som handler om glæden ved købet i 2007!

,

Flere gamle bøger

Veneration ved gamle bøger

Jeg orker ikke at gøre mere rent i dag.

Hvem kender ikke Ole Bole?

Ole Bole er børnelærdom – dog ikke for mig. Endelig noget jeg er for ung til; det er rart. Ole Bole er en ABC. Min udgave er fra 1928; der har min far været seks år.

Den er selvfølgelig med den smukkeste skråskrift, og det er mærkeligt at tænke på, at det kan mange slet ikke læse mere. Det er måske lidt som overgangen fra gotisk; man gik formelt væk fra gotisk skrift i 1875.

Selv skriver jeg også skråskrift, for det var jo det, jeg lærte, da jeg startede i skolen i Brande i 1970. Det plejede at være pænt, men nu hvor jeg kun skriver indkøbssedler i hånden er det ikke videre kønt. Det ligger ikke i hånden længere.

Min mor må trods alt også have haft en kærlighed til gamle bøger, for indeni bogen står

Til Hanne 23-10-1976 (min fødselsdag). Har tilhørt din Far

Landsbyskolens Regnebog

Lærte de noget andet i byerne?

Bogen er for “Den firedelte Skole” og rummer 25. – 160. time i første klasse. Indeni har min far skrevet sit navn med sirlig blæk og håndskrift. Det er tredje oplag fra 1928.

Den starter i 25. time med tallene, der skulle gøres til streger, og slutter i 160. time med fx små tegninger af stærekasser med fire reder og “Hvor mange Stære bor der i dette Stærehus, naar der bor 2 i hver rede?” Og supplerende “Hvor mange Unger far vi, hvis der kommer 4 Unger i hver rede?”

For den tids undervisning forekommer det da slet ikke upædagogisk?

Børnenes Danske Læsebog tredie del

Det er 11. udgave fra 1927. Indeni står boede min fars og hans søsters navne med barnlig skift. Der ligger også et postkort fra min far til min mor. Året er 1968, og han underskriver sig med “De kærligste hilsner, din Jørgen”, da han befinder sig på et hotel på grænsen mellem Holland og Tyskland på en forretningsrejse. Der er er jeg fem år.

En stor del af bogens tekster er på gotisk, og det fortæller lidt om, hvor svært det er at skifte fra et skriftsprog til et andet. Teksterne er ret lange og ikke helt ukomplicerede. Desværre fremgår det ikke, hvilket alderstrin, de er beregnede på. Bogen rummer bl.a. klassikere som “De tolv vildænder” og “Den grimme ælling”.

Jeg har stor glæde ved disse “relikvier”.