Byens smukkeste lejlighed

Lørdag og søndag kunne jeg næsten ikke sove, fordi tanker kværnede om lejligheden; havde jeg nu mistolket min fornemmelse af mulighederne bag alle den forrige lejers flyttekasser, rod og møg, var lejligheden i virkeligheden hæslig og mange andre emner.

Mandag kl. 12:00 mødtes jeg med byens sødeste og mest fornuftige vicevært og spændingen blev udløst. Jeg havde ikke mistolket noget: det er og bliver en meget smuk lejlighed, når den bliver færdig, når alt er hvidt (også de hæslige brune døre), når dørgreb er udskiftet fra brun plastic til stål, når alle stikkontakter er skiftet, når gulvet har fået tre slibninger og ny lak, når de ulækre er radiatorer er udskiftet med nye og større, når når når…

Jeg har skudt papegøjen og er meget glad. Fatter slet ikke, at alle herlighederne er til mig. Det er fantastisk at få sådan en mulighed, når man er af dem, der aldrig kom på ejer-toget.

Har bestilt alle håndværkere, så de kommer i den rigtige rækkefølge, og nu kan jeg glæde mig til at se resultaterne komme et efter et. Har bestilt Danmarks smukkeste skab, designet til mig og til rummet; glæder mig til at pakke min ting sammen i Vanløse, så det hele kan tages i brug. Flytter den 17-11, så det bliver en meget ‘langsom’ flytning; men til gengæld er der vist styr på tingene (måske endda overdrevet styr på det).

Der hører selvfølgelig et budget til alle herlighederne, og indtil videre ser det sådan ud, at jeg den første tid får en meget tom spisestue, hvor det eneste der er, er et gulvtæppe og et Montanaskab, der ikke skal hænges op, før jeg ved hvor bordet skal stå og så intet andet. Tanken om et indledningsvist tomt rum på 15 kvm. er berusende.

Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten, og derfor lever jeg fint nogle måneder uden spisebord, når jeg ved, at årsagen er, at jeg har lavet alle de andre grundlæggende ting kompromisløst.

Køkken, bad, alle paneler, kort sagt alt er så beskidt, at du ikke drømmer om det. Når man lægger en hånd på komfurristen, følger risten stort set med op! Og kig ikke på emhætten, køleskabet lugter, og jeg bar den forrige lejers sidste skraldepose ned! Jeg fatter ikke, hvad folk dog vil være bekendt at flytte fra. Viceværten tilbød mig ret omgående1 times rengøring af køkken og bad for den foregående ejers regning. Jeg sagde pænt til ham, at jeg ikke troede, en time slog til. Det var han helt enig i. Det er meget positivt. I det hele tage var vi enige om alt. Det hjælper formentlig også, når jeg siger, at jeg flytter meget sjældent, og vil gøre lejligheden godt i stand. Så er det nok lidt lettere at få nye radiatorer og nye lampeudtag mv.

Selv gør jeg stadig gammeldags hovedrengøring en gang om året, og det hindrer, at der nogensinde bliver meget beskidt. Jeg må sige, at jeg nu er endnu mere motiveret for at aflevere Vanløse turbo-ren. Ingen skal overtage snavs efter mig. Og der er alligevel heller ikke så meget andet, jeg kan lave endnu, så jeg er gået i gang med den tredobbelte salmiakspiritus. Ganske dejligt.

Og det var mig, der troede, at jeg ville hade processen! Indtil videre er jeg vild med den.

6 replies
  1. Hanne B. Stegemüller
    Hanne B. Stegemüller says:

    Hei Roger

    Mange tak for din kommentar! Godt at høre fra dig igen.

    Vil du tænke dig, jeg får 79,1 m2 og 3 værelser efter 17 år med 53 m2 og 2 værelser. Det er helt vildt. Mine møbler skal råbe højt for at få kontakt med hinanden, men det glæder jeg mig bare til.

    Mange hilsner fra Danmark

    Hanne

    Svar
  2. Roger Brattås
    Roger Brattås says:

    Hei Hanne

    Så gøy å se at du har funnet deg en flott ny leilighet. Det er alltid gøy med flere rom å rote rundt i, pusse opp og gjøre til sitt eget.

    Mange hilsener fra Norge

    Roger

    Svar
  3. Hanne B. Stegemüller
    Hanne B. Stegemüller says:

    Kære René

    Tak for dine kommentar. Lige som Gert synes jeg det er dejligt med kommentarer, fordi de giver mere liv på bloggen. Jeg fatter ikke, hvorfor Gert gik i filteret, og jeg gjorde det også selv inde fra arbejdet. Pudsig ting.

    Jeg må straks rive dig ud af en vildfarelse: koden til bloggen er hentet på nettet ligesom Gerts. Godt nok kan jeg efterhånden kode noget, men dette her ville have mig tre år 8)

    Når jeg tænker tilbage på hele situationen for ca. 2 år siden, kan jeg ikke forstå at jeg er det samme menneske.

    Life is an offer you can’t refuse

    Svar
  4. René Larsen
    René Larsen says:

    Kære Hanne.

    Jeg forsøger mig med en kommentar, selvom det ifølge Gert skulle være lidt besværligt p.g.a dit spamfilter. Vi får se.

    Jeg flyttede selv for 4 år siden, så jeg kan da nikke genkendende til en del af din situation. I mit tilfælde var det dog boligselskabet, som bekostede det meste! Det hjælper jo lidt.

    Ellers lidt af en blog du har fået stablet på benene hér! Meget professionelt opbygget i betragtning af at du har lavet det selv.

    Man må da sige, at der er en vis alsidighed i emneområderne.

    Ligesom Gert er jeg glad for at høre, at du ser så positivt på det hele for tiden.

    Jeg sender et svar på din mail, så snart jeg får tid.

    René

    Svar
  5. Hanne B. Stegemüller
    Hanne B. Stegemüller says:

    Kære Gert

    Tak! Ja kom endelig; I skal da se den inden der er sket det mindste 8)

    Du har ikke ret mht. single mænd! Der er altid som blæst hos dig, både nu og før. Og … hvis det så bare var nullermænd.

    Jeg kendte ikke engang ordet Poggenpohl 🙂

    Vi uden friværdi, som ikke får bolig og bil velvilligt stillet til rådighed af kreditforeningen lever til gengæld kontant, hvilket er fantastisk.

    Grinede lidt af mig selv forleden, da jeg overvejede, om jeg virkelig havde råd til at få gulvet slebet to gange ekstra. 5.000 er jo mange penge. Og pludselig kom jeg til at tænke på at min HK-kontor-nabo på 27 lige har købt hus med 10-årige afdragsfrie lån til 2,8 (mill. kr. forståes). De 5.000 blev noget mindre af det.

    Har i øvrigt tænkt over de “10-årige afdragsfrie lån”. Hvis man nu baserer sin økonomi på dem, må det vel betyde, at man er nødt til at skifte hjem hvert 10. år?

    Svar
  6. Gert Larsen
    Gert Larsen says:

    Kære Hanne,

    Man skal ikke lade mænd bo alene, det kommer der nullermænd ud af…

    Dejlig at du er så glad og positiv. Mens andre køber Poggenpohl køkkener med guldgreb, samtale toiletter og 4-hjulstrækkere, må vi uden friværdi glæde os over lidt mindre. Det forstår du om nogen.

    Vi kommer snart og kigger.

    Gert.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *