, ,

Bondefangeri

Jeg får hyppigt henvendelser fra slægtsforskere, der vil have en hjemmeside og installere The Next Generation of Genealogy Sitebuilding© (“TNG“) fordi jeg kommer op, hvis man søger med Google. Det er typisk fra ældre mennesker, der har en masse slægtsforskning, som de vil præsentere på nettet efter at have haft det hjemme på computeren eller i en masse ringbind. Jeg hjælper gerne med at installere TNG.

I dag fik jeg en henvendelse fra Frede, der havde fundet frem til http://www.freewebsite.com/ som host, og han spurgte, om jeg kendte til det. Det gjorde jeg ikke, men jeg brugte lidt tid på at undersøge sagen. Det er min grundlæggende indstilling, at man får det, man betaler for; altså må der være et eller andet galt, hvis det er gratis. Hostingområdet er kompliceret, og det kan være vanskeligt at vælge en udbyder.

Efter en del søgen fandt jeg deres Terms of service, hvoraf det langt nede i teksten fremgår, at man på et tidspunkt skal betale fees. Der står imidlertid ikke noget om, hvornår man skal til lommerne. Jeg synes, man kan stille følgende spørgsmål:

  • Er det når ens datamængde overstiger en vis størrelse og i givet fald hvor mange GB?
  • Er det når man har mere end en given mængde trafik på siden og i givet fald hvor meget?
  • Er det når man har brugt en vis mængde MySQL-databaser og i givet fald hvor mange?
  • Hvad kan det ellers være, der udløser en regning for at blive “Premiumkunde”?

Derudover melder historien ikke noget om følgende:

  • Hvad er det for et miljø, man kommer til at arbejde i: Windows eller Linux?
  • Tilbyder de MySQL-databaser og hvilken version? Hvor mange databaser må man have? MySQL er en forudsætning for at installere TNG.
  • Tilbyder de PHP og hvilken version? PHP er også en forudsætning for at installere TNG.
  • Tilbyder de e-mail-konti og i givet fald hvor mange?
  • Hvor tit tager de backup?
  • Hvad er deres oppetid?
  • Hvordan fungerer deres support: mail eller chat? Hvor lang er responstiden?
  • Og man kan sikkert stille mange andre spørgsmål.

Donald har bidraget med disse emner, som man også skal kigge efter, når man vælger udbyder: “Desuden kan der være problemer med trafik-hastighed, backup eller disaster recovery og beskyttelse mod hacking.”

Jeg endte med stærkt at fraråde Frede at bruge FreeWebsite.com for det er alt for uklart, hvad man får gratis, hvornår man skal betale og hvad prisen så er. Jeg vil gå så langt som til at kalde det bondefangeri.

Hvis man googler lidt, finder man denne side med anbefalinger til emner at kigge efter, når man skal vælge udbyder. Jeg er ikke helt enig med ham, men lad det nu være. Hvis jeg skulle anbefale nogle udbydere, skulle det være One.com, Gigahost eller Meebox. De er alle i den billige ende, og så kan man se på deres hjemmesider præcist, hvad man får for pengene.

11 replies
  1. Inge
    Inge siger:

    Ja det er om at holde øjnene åbne.. Det er sjældent man får mere end man betaler for.. og gratis er sjældent helt gratis i længden.

    Svar
  2. Donald
    Donald siger:

    Jeg ville så gerne have en 20 Mbit linie i huset, men det kan jeg ikke få. Jeg håber, at jeg engang kan få fiber og dermed 100Mbit – jeg bryder mig ikke om at en server skal stå et sted, man ikke har fysisk adgang til, på det punkt er jeg præget af min “opvækst” med IT gennem 1980’erne.
    Men de punkter, du lister, er de rigtige og det er selvfølgelig dér at kunde-indtægterne kommer. Desuden kan der være problemer med trafik-hastighed, backup eller disaster recovery og beskyttelse mod hacking.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Donald

      Jeg kan også drømme om fibernet. Det har min ven Leif i Herning allerede fået, og han er meget glad for det. Det må være en drømat få 100Mbit; jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være.

      Tak for dit input om, hvad man skal kigge efter, når man vælger udbyder. Dine parametre kopierer jeg lige ind i blogposten. Tænk at jeg kunne glemme backup!

      Svar
    • Donald
      Donald siger:

      Du havde jo ikke glemt backup, det, som jeg mente er bare at det ikke altid er sikkert at man kan bruge en backup – hvor nemt erdet? kan man gendanne en database, hvis den er “røget”? Hvad koster det, hvis man beder om at få sin backup indlæst?

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Tænk jeg vidste ikke engang, at der var hosts, der hed sådan. Dem vil jeg da lige kigge lidt på. Det er et stort og uoverskueligt marked.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Steen

      Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes, fordi det er første gang, du kommenterer her på siden. Fra nu af vil dine kommentarer stryge lige igennem.

      Jeg kende lidt til one.com, da http://www.kriminalhistorie.dk ligger hos dem, og jeg synes også, de er både redelige og ærlige og deres prisstruktur er gennemskuelig. Deres support er i øvrigt OK.

      Svar
  3. Eric
    Eric siger:

    Ja, det er en jungle, og det værste er, at en god udbyder hurtigt kan blive en relativt dårlig udbyder, og med “hurtigt” mener jeg et år eller to. Det kan typisk være fordi, de bliver populære (fordi de er gode), men ikke udvider kapaciteten, så den matcher antallet af kunder. Valg af host kræver grundige undersøgelser, og du får aldrig noget gratis!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Det kan være rigtig vanskeligt at finde en udbyder, og jeg håber med denne post at have bidraget med lidt inspiration til, hvad man skal kigge efter, når man står og skal vælge. Rigtigt, man får aldrig noget gratis, og når det ikke er klart hvornår og hvad man skal betale tillader jeg mig at kalde det bondefangeri.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *