Bogprojektet

Bogprojektet revival

For et eller to år siden begyndte jeg at skrive kapitler til en bog. Det skulle være en selvbiografi. Da det gik op for mig, at jeg ikke var kompetent til det uden støtte, kontaktede jeg en forfattercoach (hvem som helst kan kalde sig coach…), og pludselig druknede min skriveglæde i berettermodeller, mind maps og jeg ved ikke hvad. Jeg ville jo bare skrive, og det forstod han aldrig. Jeg dur ikke til at blive puttet i kasser. Jeg har derimod brug for støtte i processen.

En ny start

Jeg kender en helbefaren free lance journalist, og pludselig fik jeg den idé at spørge hende, om hun ville være min ghostwriter. Det ville hun naturligvis gerne; der var bare det ‘lille’ problem med den model, at så ville jeg ikke komme til at skrive selv, og det er det jeg vil, men jeg behøver som sagt en eller anden form for støtte, hvis projektet skal blive til noget – og det skal det denne gang.

Bogen vil skrives. Den har luret i mit hoved i rigtig mange år, og er også den, der giver stoffet til artiklerne i POV International. Der kommer i øvrigt en ny artikel på POV i morgen, hvis du har lyst at læse med.

Nu har vi aftalt, at det er mig, der er skribenten, og jeg går bare i gang med kapitel efter kapitel, der evt. kan samles til en bog efterfølgende. Inde i mit hoved kan jeg bare tænke dem som artikler til POV, for det ved jeg, hvad er, efter at have fået udgivet seks artikler der. Kapitlerne vil blive mere detaljerede, end hvad der hidtil er udgivet på POV. Vi stiler efter løbende udgivelse på POV for at jeg ikke skal ende med en fin og færdig bog, som ingen forlag vil have. Det er jeg ikke klar til.

Sparringspartner og facilitator

Journalisten læser teksterne kritisk igennem, ser om de er spændende, har de rette cliff hangers osv.  Og hun hjælper mig med at besvare det svære spørgsmål: ‘Hvad skal læseren få ud af at læse bogen/kapitlet?’ Det burde måske være selvklart, men det er det ikke for mig.

Går jeg helt død i et kapitel, laver hun et interview med mig, så jeg har noget at bygge videre på. Idéen er at jeg får ‘tømt hovedet’, altså får det ned på papir, som er så logisk for mig, fordi jeg selv har oplevet det, men som læserne ikke ved.

Tematisk eller kronologisk

Jeg har brugt dagen i dag på at spekulere over, om det skal være en klassisk, kronologisk selvbiografi eller om den skal være tematisk opbygget? Det er vigtigt ikke at tabe læseren undervejs, og det kan nemt ske med det liv jeg har levet, især i min barndom. Det taler for den strengt kronologiske opbygning. På den anden side er der temaer, der gå igen i hele barndommen, og det taler for den tematiske opbygning. Måske kan man blande det lidt uden at tabe læseren? Fx at barndommen er tematisk, mens voksenlivet er kronologisk. Det må kunne gøres uden at forvirre læserne.

Jeg er startet på et klart tematisk kapitel i dag. Det hedder ‘Mor, jeg kan bedst lide dig om morgenen’.

 

2 replies
  1. Eric
    Eric siger:

    Det lyder da som en rigtig god model. Du skriver af karsken bælg, og så kommer den professionelle hånd ind over med sandpapir og forslag.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Jeg tror også idéen – som primært er journalistens – er rigtig god, og jeg glæder mig til samarbejdet. Du har ret i ordet “forslag”, det tænker jeg også selv, for det der stod var jo ikke forkert, det kunne bare blive bedre.

      Go go go…

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *