Der var engang

Der var engang, jeg drømte om at skrive en bog om bipolariteten, mit liv og et langt, succesfuldt terapeutisk forløb. Jeg var ret godt i gang, men da min medforfatter sagde hun kedede sig (ærlig snak), og at en ny struktur/model kunne være:

  1. en kronologisk livshistorie
  2. herefter sammenkædning med det terapeutiske forløb,

så kom jeg til at kede mig. Det kom til at ligne arbejde. Og så blev filerne gemt til en anden god gang.

Måske har jeg det også meget bedre med det lidt flygtige, fragmenterede og uforpligtende webmedie, hvor der er mulighed for dialog og feedback?

Efter at være sluppet af med Togi Data, sker der noget. Michael fra Designunivers.dk kan levere, og jeg ser allerede frem til at arbejde sammen med ham igen. Og det, der allerede er sket siden i går, er:

  1. En løsning på den afskyelige, blanke flade, der vistes enten over eller under de gamle kapitler.
  2. En løsning på at få knapperne i menuen til at fungere efter hensigten

Det var så simpelt, og jeg har i fire måneder higet efter at få disse banaliteter på plads. Funktionaliteten ligger allerede i themet!

Her kommer så endelig sammenhængen

Hvis du klikker på “Bipolar lidelse” i menuen, bliver du ført ned til en FAQ-lignende sektion, som er bogen, der aldrig udkom. Hvert kapitel har fået sin egen række. Fold ind og ud ved at trykke på plustegnene.

Det næste bliver kapitlet om omkostninger uagtet, at psykiatrien ikke kan prissætte sine ydelser. Til gengæld kan jeg regne med millioner.

Der kommer helt sikkert flere kapitler, og når jeg er i gang, plejer det ene ord at tage det andet.

Menuen har også fået en ny knap: “Billeder”. Den fører ned til et par små videoer genereret ud fra stillbilleder og et lille galleri med gamle s/h billeder.

“Salgskoordinatorassistent”

Ovenstående er min nye titel… Stavekontrollen kender ikke ordet 🙂

Jeg sov ikke meget i nat, fordi min mentor, Morten fra Jobøst og jeg skulle holde opfølgningsmøde kl. 10:00. Jeg synes ikke selv, det går videre godt, så jeg var dødnervøs. men hun er meget tilfreds og synes, det går, som det skal, når man indtænker kompleksiteten i opgaven.

Så langt så godt.

Problemet er, at bevillingen til lønsummen ikke er på plads. Opgaverne mangler til gengæld ikke. Så vi har i al ærlighed aftalt, at vi forlænger den ulønnede virksomhedspraktik fra 3 uger til 13 uger, her mangler der så 10 uger endnu. Hertil kommer tre ugers ferie. Det vil sige, at jeg bliver klogere på uvisheden, eller hvad det end måtte være, i uge 36, der starter med mandag den 3. september. Jeg synes, det er længe at vente, men hellere vente på noget end på ingenting, og jeg skal jo alligevel ikke andet.

Jeg ville gerne op på 15 timer, men det bliver i givet fald ikke til mere end 12. Men det er bedre end 0, og det er bedre end de 8 i Farum. Det kan udvikle sig, og hvis det ikke gør, så går det alligevel nok.

Jeg er fleksibel, men samtidig har jeg sagt, at jeg denne gang forbeholder mig retten til, at det er en gensidig “seen” hinanden an, og at jeg tidligere har brændt nallerne ved at være som en logrende hund, der for alt i verden vil have et kødben. Hun replicerede, at cirklerne i logoet symboliserer tre kerneværdier, og at en af disse er ærlighed. Det passer mig fint. Ordet på bordet…

Stemningen i virksomheden er rigtig god. Bare sådan en lille banal ting som siddepladserne ved frokostbordet: alle spiser med alle uanset rang og timeløn. Jeg kan faktisk rigtig godt lide at høre vagterne tale sammen. Det giver et indblik i vores ydelser. Sådan et indblik er meget værd, når man sidder og forsøger at finde ud af, hvad der står i kontrakterne, vi sælger og skal fakturere.

I dag har jeg lavet noget selvstændigt i ca. to timer. Det var rart!

2 replies
  1. Birgit
    Birgit says:

    Jeg synes, det er ærgerligt, at bogen ikke bliver til noget, for jeg tror at den version, du selv synes er kedelig, kunne være spændende for alle andre. Men det er selvfølgelig dig, der skal udføre det kedelige arbejde. 😉
    Det er da rigtig tarveligt af ISS, at de har forlænget den gratis virksomhedspraktik med 10 uger! Dét er godt nok meget, synes jeg. Det lugter altså lidt af udnyttelse af din – gratis – arbejdskraft. Jeg håber virkelig, at det i sidste ende bringer noget godt med sig, og at du kommer til at trives.
    Knus Bix

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Bix

      Næh det er ikke fordi jeg synes, min version er kedelig. Det, jeg mener, er, at det vil være kedeligt at skrive efter modellen med 1: kronologisk livsforløb og dernæst 2: koble sessionerne med psykologen på. Strukturen er klar og fin, men det føles som et bjerg, højere end Kilimanjaro, som jeg ikke gider at bestige.

      Det er nu Securitas men pyt med det. Ja det kan umiddelbart virke tarveligt, men jeg synes, min leder er ærlig, og det kan jeg godt lide. Og det er langt bedre end at sige good bye nu. Hvis jeg gjorde det, lukkedes alle døre. Og jeg synes også, at det vi kommer til at aftale – hvis det bliver – er meget mere reelt, end det sidste års ansættelse i FKN. Securitas er indstillet på, at de skal betale for det, de får, når de ved, om de har knasterne eller ej. Det kan selvfølgelig undre, at så stor en koncern ikke kan finde de basseører, men sådan er det så. Jeg håber bare på, at det hele kan gå op i en højere enhed, for jeg kan rigtig godt lide både salgskoordinatoren og stemningen i virksomheden. Det har også stor betydning.

      God weekend til jer begge!

      Knus Hanne

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *