,

Blogpolitik

Jeg ved altså godt, at det som hovedregel hedder “Blokpolitik”, men det er ikke en stavefejl, for i mit univers er der også noget, der hedder “Blogpolitik”. Dette indlæg er som så ofte før inspireret af Henny – tak skal du have!

Hennys blog er politisk, Erics er det og min er det, men vist ikke så mange andres, og det har jeg tit undret mig over. Hvordan kan det være? Alle mennesker har jo politiske holdninger. Det kunne da være fint at udveksle dem i blogland? Det skrevne ord er en god platform for debat.

Jeg er så gammel (52 år), at jeg husker den tid, hvor vi sagde, at “alle handlinger er politiske” og “Viden er magt”. Jeg har altid været et politisk tænkende menneske. I disse år bæres der yderligere ved til det bål, der hedder “Social indignation”. Det seneste års såkaldte stramninger af hvad som helst, der går ud over de svageste, har fået mig til at melde mig ind i et politisk parti for første gang i mit liv. Det er hverken hemmeligt eller overraskende, at det er Enhedslisten.

Jeg kunne bare ikke mere. Mit sølle medlemskab flytter i sig selv ingenting, men så har jeg da i det mindste gjort et eller andet. Jeg har endnu ikke været til et møde, men jeg vil gøre det, for jeg vil gerne være sammen med ligesindede. Og måske kan jeg også bidrage med et eller andet.

Min allerførste stemme gik til S, dengang det var Anker Jørgensen, der var formand. Jeg identificerede mig med “de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder”, fagbevægelsen og solidariteten. Det syntes rigtigt.

Jeg flyttede på kollegium, og lærte andre politiske unge at kende. Det var interessant og udviklende at tale politik og samfundsforhold. Min stemme gik til VS. De var måske lidt vel revolutionære til mig, jeg har aldrig rigtig troet på en revolution, men vi delte den sociale indignation. Partiet er nedlagt for længst. Det eneste, der er tilbage af dem, er Karen Jespersens og Ralf Pittelkows ultrafascistiske blog ved navn “Den korte avis”. Jeg værdiger dem end ikke et link.

En del år stemte jeg SF, og de havde dengang mange gode tanker, som jeg bakkede op om. På det seneste synes jeg bare, de lefler for meget for S for at få et par taburetter i en kommende regering. De har ved Gud på nogle områder – fx flygtningepolitikken – samme holdninger som S, og S lefler for SF, og så er stien lagt. Det er ikke med min gode vilje/stemme.

Lige nu er der rygter om, at V, S og DF vil slutte sig sammen, fordi de blå partier er ved at gå til i en indre borgerkrig, og fordi ingen vil give Anders Samuelsen de fem procents topskattelettelse til dem med over en million i årsindtægt. Alternativet (altså ikke partiet) ser ud til at kunne få mange stemmer, og de skal såmænd nok kunne kuldsejle de rester der er af omsorg for de svageste.

Partiet Alternativet kan jeg slet ikke se for mig. Jeg synes, de har nogle underlige holdninger, som der ikke er ret meget politik i. Men de er jo dygtige til at kapre stemmer, så der er vel behov for dem?

Jeg har det fint med Enhedslisten – lige bortset fra spørgsmålet om Den Europæiske Union. Jeg er pro-europæer. Jeg tror på, at staterne kan mere sammen end hver for sig. Flygtningekrisen er et fælles problem. Det kan ikke være sandt, at vi bare sætter nogle grænsebomme op, udstationerer 500 hjemmeværnsfolk og læner os tilbage, mens vi lader Sverige og Tyskland bære byrden.

13 replies
  1. Lene
    Lene says:

    Fruen i midten skrev faktisk den kommentar, jeg har gået og tænkt på. Jeg mener, at man kan finde noget at være fælles om uanset politisk farve, så ja, nogle af de mennesker, som jeg har det godt med, stemmer DF (jeg forstår dem ikke, men de forstår så heller ikke altid mig, det skal ikke skille os ad). Jeg kender ingen, der stemmer enhedslisten udover jer på bloggen, men jeg tror nu, at jeg godt ville kunne finde ud af at finde noget, vi kunne være fælles om 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Lene

      Ja selvfølgelig kunne vi finde noget at være fælles om. Du og jeg har (tror jeg nok) troen til fælles. Og det at være ambitiøs med arbejdet. Jeg tror eksempelvis, at vi kunne finde noget i det at gå op i erhvervet.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Fruen i Midten

      Jeg har ikke fulgt dit link. For mig er det tilstrækkeligt at kende deres asylpolitik. Herudover har de lagt stemmer til følgende forringelser i deres såkaldte socialpolitik:

      Ældremilliarden er afskaffet.

      Milliardbesparelser på uddannelse.

      Dansk Folkeparti støtter regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag, som betyder, at de 98 kommuner skal effektivisere for 1 procent på de kommunale budgetter i 2017, 2018 og 2019. Konkret betyder det, at kommunerne skal spare 2,4 milliarder kroner i 2017.

      De støttede indførelsen af “Det moderne kontanthjælpsloft”.

      De reducerede boligstøtten til de ældre

      Svar
  2. Fruen i Midten
    Fruen i Midten says:

    Når jeg ser, hvor hadsk debatten desværre alt for lynhurtigt bliver, når nogen giver deres politiske mening – blå-sort eller blodrød er i den sammenhæng et fedt – til kende på de sociale medier, har jeg ikke lyst til selv at deltage. Hverken selv som blogger eller bare som kommentator til andres indlæg.

    Du bekender dig selv til rød blok, hvilket er helt fint med mig, men da jeg selv er en eller anden blå nuance, trækker jeg mig altså, når du lægger politiske indlæg på din blog. Jeg læser, tænker over dit indlæg, men kommenterer sjældent eller slet ikke.

    Iøvrigt synes jeg, det er ærgerligt, at du rent ud skriver, at du ikke gider diskutere med DF’ere. På den måde punkterer du jo dit eget synspunkt om, at man skal kunne rumme og diskutere med alle, og du er (undskyld mig) lige præcis så fordomsfuld, som du siger, man netop ikke skal være.

    Og lur mig, om ikke mange af dine (ellers så) trofaste kommentatorer er meget mere blå, end du aner 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Fruen i midten

      Jeg er fuldstændig enig med dig i, at debatten på sociale medier ofte er hadsk og modbydelig. Jeg deltager, hvis jeg føler, at jeg kan bidrage med noget konstruktivt eller dysse debatten lidt ned. Det er såmænd ikke så tit, det lykkes.

      Det er da helt i orden, at du ikke kommenterer mine politiske indlæg. Det er du da i din gode ret til ikke at gøre.

      Jamen du skal da ikke undskylde, at du mener, jeg er fordomsfuld.

      For så vidt angår det at debattere med folk fra DF: Afstanden mellem dem og mig er så stor, at en debat ikke vil nytte noget. Ingen af os vil kunne flyttes, og derfor vil en debat være frugtesløs.

      Jamen det er da helt i orden, at mine læsere er blå (i øvrigt en dum kliche), de udgør jo lige p.t. majoriteten, bare jeg må have mit standpunkt.

      Svar
  3. Eric
    Eric says:

    Som du siger, har alle menesker politiske holdninger, men det er ikke sikkert, at de har lyst til at gøre dem til diskussionsobjekt. Måske føler de endda en befrielse ved at holde bloggen politik- og konfliktfri. Om det så er en pseudofrihed, kan man diskutere, for fravalg af holdning er også en holdning.

    Jeg synes, at man skal acceptere en blog på forfatterens præmissser, medmindre den er hadsk eller lignende. Det står enhver frit for at læse eller lade være. Jeg så gerne, at flere engagerede sig i samfundets udvikling (eller afvikling om man vil), men jeg forstår til fulde dem, der ønsker at abstrahere herfra og i stedet beskæftige sig med de såkaldt nære ting. De nære, apolitiske ting har også værdi.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Ja da – man har den fulde ret til at blogge om præcis det, man har lyst til og føler glæde ved. Vi skal alle kunne mødes på tværs af interesser, politiske holdninger, alder, indkomst, erhverv, uddannelse osv. osv. Det er jo netop en af styrkerne ved Blogland. Jeg hopper nu på den med “pseudofrihed”.

      Selv synes jeg bare, at det er udviklende at diskutere politik med andre. Man kan finde ud af, at man tog fejl, eller man kan blive bekræftet i den holdning, man entrerede med.

      Svar
  4. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Jeg tror, at grunden til, at mange vælger at blogge uden om (parti- eller real-)politiske emner, så er det, fordi de har oplevet, at det netop ikke er muligt at debattere uden at støde nogen på manchetterne.

    Jeg ved det udmærket selv, men det skal nu ikke afholde mig fra sådanne indlæg fra tid til anden. Det er i sig selv uundgåeligt, fordi jeg blogger om de ting, jeg går og tænker og oplever i eget hoved snarere end om ting jeg oplever. Dem er der så heller ikke så mange af.

    Jeg har selv i mine unge oplevet, hvordan mit politiske engagement fremmedgjorde mig fra min egen familie. Den politik, jeg bekendte/delvis bekender mig til, kunne sagtens sætte ord på den slags og forklare det, men det opløste bare ikke det følelsesmæssige traume, der opstod på begge sider. Men somme tider tænker jeg nu også, at jeg var så utåleligt selvsikker og klar i parolerne, at det var lige meget, hvad jeg gik ind for. Jeg ville have virket øretæveindbydende under alle omstændigheder. 😉

    Nå, men jeg tror, at folk simpelthen ikke vil være uvenner med nogen og derfor undgår emner, der kan være kontroversielle. Desværre er vi ikke alle voksne nok til at kunne respektere, at andre har en anden holdning end vi selv, og at man kan være venner på tværs af diverse partiskel.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Jeg er helt sikker på, at du har ret i det med manchetterne. Selv synes jeg bare, at en diskussion altid er udviklende for alle parter, uanset om man “vinder” eller “taber”. Jeg har dog det princip, at jeg ikke gider diskutere med folk fra DF. Der er afstanden simpelthen for stor til at det kan nytte.

      Jeg tror, vi er på linje med det, vi blogger om. Jeg blogger også om det, jeg tænker – måske fordi jeg ikke oplever så pokkers meget. Jeg har jo sat mig selv fri ved at kalde min blog “Om alt mellem himmel og jord”.

      Min mor og hendes mand stemte på Fremskridtspartiet og syntes, Glistrup var en helt. I guder. Mens jeg boede hjemme, tror jeg ikke, jeg tænkte så meget som en eneste politisk tanke. Det ville jeg heller ikke have fået så meget ud af. Når jeg husker rigtig godt efter, var jeg for atomkraft og mente at Christiania skulle nedlægges. Jeg har været godt indoktrineret.

      Jeg kender mennesker, som jeg vist ikke er politisk enig med, men vi kan sagtens udveksle synspunkter og alligevel holde hinanden – dog lige bortset fra dem fra DF. Den slags mennesker kender jeg (heldigvis) heller ingen af.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *