Bivirkninger

Piv Piv

Al medicin har bivirkninger – det er ingen nyhed. Jeg er bare træt af dem, og jeg har nu lidt ondt af mig selv, da det tilsyneladende ingen ende har. Der dukker hele tiden noget nyt op, og jeg kan jo ikke undvære det primære præparat. Øv.

Primært præparatBivirkningBivirkningsmedicinEvt. bemærkning
LamictalIngenIngen
AtorvastatinIngenIngenMod forhøjet kolesterol
Multivitamin, D3 og CalciumIngenIngen
Thiamazol??Mod forhøjet stofskifte
Propranolol??Mod forhøjet stofskifte
SeroquelForhøjet kolesterolAtorvastatin
LithiumForhøjet stofskifteThiamazol + PropranololBivirkningsmedicinen: Betablokkere
? Lidt af det heleRestless legsLysantin
 LysantinIngenMod Restless legs
Årsagen til tabellen er:

Min læge ringede i morges og fortalte, at nu havde hun fået svaret på blodprøven, og resultatet var mage til den første. Altså: Nu har jeg ved Gud også forhøjet stofskifte! Sidst var det forhøjet kolesterol og før det restless legs. Der kan simpelthen ikke være flere præparater ude i skabet på badeværelset. Der er fyldt op.

Hun har givet mig nogle betablokkere (to slags) som jeg må spise, indtil jeg har været på Endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital – sikkert i næste uge. Betablokkerne kan måske tage nogle af symptomerne (se nederst). Måske skulle jeg også skynde mig i gang med noget sportsligt, mens jeg er på dem 🙂 Det er den rene doping, som nu om dage kaldes “Præstationsfremmende stoffer”.

Forhøjet stofskifte kureres vist med nogle piller afhængig af typen – set på den måde, er det vel ret fredeligt. Grunden til at lægen ikke må udskrive dem er, at de på hospitalet også skal undersøge skjoldbruskkirtlen, se om man har struma, eller om der er problemer med øjnene.

Symptomer:

Jeg har lavet en liste over symptomerne, så jeg husker at få sagt det hele.

  • Muskler og sener i benene føles ”stive” eller ”for korte” om morgenen. Det gør meget ondt at gå, men det går over
  • Konstant meget træt i benene. Det føles på samme måde, som hvis man ikke har sovet
  • Sved: Føler mig hele tiden klam (og væmmelig). Kan sidde stille ved min PC og svede tran, så det drypper. Sved i hårgrænsen.
  • Har det altid for varmt
  • Enormt tørstig hele tiden (men det kan også være en følge af Litium?)
  • Har haft vægttab på 12 kg. – Det er dog gået i sig selv.
  • Som om hjertet slår ekstra – men BT og EKG er normalt helt fint
  • Indre rysten, indre uro – svært at forklare
  • Har ind imellem meget svært ved at læse på min iPad – jeg gætter mig til, hvad der står.
4 replies
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Det der med varme og svedtendens kan jo også være overgangsalder, har I tænkt på det? Ganske vist er det ikke alle kvinder, der får de symptomer, men mange gør.

    Dette ikke for at forklejne din indsats for at kortlægge bivirkningerne af den medicin, du tager. Det er fornuftigt at gøre det, for man har jo ikke nogen kontrolgruppe, hvis man skal tage nogle præparater for at bekæmpe bivirkningerne.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Lige præcis fordi jeg er 52, gik jeg ikke til lægen med den slags småting/pjat. Hun opdagede det ved et tilfælde, da hun skulle måle om kolesterolet var blevet go’ fin efter tre måneder med et præparat mod det. I øvrigt tror jeg ikke, jeg kender til det, folk kalder “hedeture”. Og blodprøverne lyver jo ikke. De øvrige symptomer har jeg fundet ud af hører til ved at læse om det.

      Svar
  2. Den stille pige
    Den stille pige says:

    Ja, du er da godt nok uheldig med alle de bivirkninger.
    Det lyder ikke rart, at du skal døje med alt det.
    Rigtig god idé med listen over symptomer.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Den stille pige

      Ja jeg synes altså, jeg er lidt hårdt ramt på bivirkningssiden. Den slags havde jeg aldrig nogen sinde vrøvl med tidligere. Det er måske også lidt aldersbestemt.

      Jeg er altid godt forberedt til alle mulige møder, dels fordi jeg jo ellers ikke kan huske det, og så fordi jeg gerne vil have mest muligt ud af den afmålte tid.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *