Berlinerpoplerne

Når man kan se, hvordan der lugter

Det er fredag aften, det er DR K og det er tid for Berlinerpoplerne. Jeg har lige set 2. afsnit og har siddet som tryllebundet i de 50 minutter afsnitte varede.

Afsnittet blev indledt med Torunns besøg hjemme hos hendes far Tor. Hun er smart, ung og fra byen, mens han er en ældre mand på landet – og så er han for øvrigt hendes far. Det helt fascinerende ved indledningen var filmningen hos Tor; det var lavet, så man kunne se, hvordan der lugtede i det ubeskriveligt ulækre køkken. Man kunne lugte ud af skærmen, at der ikke havde været luftet ud eller gjort rigtigt rent i årevis. Fantastisk fjernsyn for mig! DR K skriver i programoversigten:

Brødrene Erlend, Margido og Thor har ikke har set hinanden i årevis, da de får besked om, at deres mor ligger for døden. Tor kontakter sin voksne datter Torunn, som han kun har mødt én gang, så hun kan nå at møde sin farmor. Torunn beslutter at rejse til Trondheim, hvor hun møder sin døende farmor på sygehuset, sin onkel Margido og sin far Tor, som hun knap nok kender. Mødet mellem far og datter er noget akavet, men efter besøget på sygehuset, viser Tor slægtsgården frem for Torunn. Torunn er fascineret af grisene, men bliver chokeret over, hvor uhumskt der er inde i huset. Hun planlægger at rejse hjem, men da hun får at vide, at hun har endnu en onkel, som kommer til Trondheim, beslutter hun at blive. Tv-serien er baseret på Anne B. Ragdes succesroman og har vundet den prestigefyldte ‘Prix Italia’ for bedste miniserie.

Jeg er sikker på, at du kan nå at følge med fra på fredag – det er simpelthen godt. Det er sjældent, det har lugtet så meget ud af min TV-skærm.

2 replies
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Ann

      Nej det ved jeg desværre ikke. Jeg prøvede lige med Google – men det har du jo sikkert også gjort – uden at finde noget udover min egen gamle blogpost fra 2010. Desværre!

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *