, ,

Backup mv.

Acronis – OK kundeservice

Tilbage i oktober 2014 købte jeg Acronis True Image 2015 som backupprogram. Backup ligger mig – som det sikkert vil være de fleste bekendt – meget på sinde. Jeg ville så inderligt hade at miste data. Jeg har prøvet det to gange, og det skal aldrig ske igen! Jeg har brugt 12 år på slægtsforskning; hvad skulle jeg gøre, hvis det pludselig bare var væk?

Jeg har sat Acronis op til at køre hver mandag kl. 08:15, og det skal tage backup af både C-drev og D-drev, hvor alle programmer og dokumenter ligger. Mens jeg har været borte, har kørslerne bare fejlet hver eneste mandag: Jamen der var jo ikke andre åbne applikationer, og der var da slet ikke andre applikationer, der åbnede netop den fil. PC’en stod bare i dvale parat til at afvikle backup-jobbet.

Acronis’ supportsider er ikke sådan at blive klog på, og jeg hader dem, for man bliver bare sendt ud i et eller andet uendeligt loop. De har så en mulighed for “Pay per incident”, hvor man kan købe sig til personlig bistand for ca. 140 kr. Det valgte jeg, da alt andet glippede, og backuppen er for vigtig til bare at blive ignoreret. Jeg blev ringet op af en flink mand fra et indisk call-center, der, alt imens han arbejdede via TeamViewer, kunne fortælle, at de i dag i Mombay har 40 graders fugtig varme. Han sluttede med at forklare, hvad det var, der var gået galt; noget med databasen, der var kløjedes i de gamle jobs… Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod det. Men nu har vi så sat jobbet i gang med at køre igen og vil se, om det afsluttes succesfuldt. Går det godt, prøver jeg igen i morgen tidlig (livrem og seler). Går det galt sender jeg ham en mail og så tales vi ved på fredag, når jeg er kommet hjem.

Min konklusion er: Når man endelig har fået fat på Acronis og har betalt de 140,00 kr. er deres service excellent, og de ved hvad de laver. Indtil da er det et mareridt.

Malwarebytes Anti-malware

Ovennævnte er et meget fornemt lille gratis program, der fanger alt mulig snavs på computeren – også det som Bullguard ikke fanger. Jeg har prøvet at scanne et par gange nu og begge gange har den fundet 16-18 skadelige filer. Jeg begriber ikke, hvor de kan være kommet fra, når jeg nu ikke har været her. Under alle omstændigheder har jeg bare fjernet skidtet, og føler mig herefter “ren”. Man skal huske, at har man skidt på computeren, kan man let komme til at videresende det til andre ved noget så simpelt som at sende en e-mail.

Grænsesøgende ud over alle grænser

Jeg har en veninde, som jeg har kendt siden 1981, altså 34 år, så vi kender hinanden ret så godt. Torsdag middag sendte jeg hende en SMS, hvor jeg skrev, at jeg ikke lige havde overskud til at tale i telefon, men at jeg ville sende en mail, når jeg kom hjem. Problemet med telefonsamtalerne er nemlig, at de bliver 40 minutter, og det orker jeg ikke rigtig. Hun replicerede, om jeg mente hjem til udskrivelse eller til at se til lejligheden. Jeg svarede, at jeg ville blive udskrevet fredag den 15/5, at jeg ser frem til det, at drejebogen forsat er til stede, og at der er lagt gode planer, som jeg tror på. Herover sendte jeg hende et link til bloggen for nærmere info.

Det resulterede i, at hun fra fredag over frokost til hen på eftermiddagen ringede mig op 16 gange (!) og lagde otte telefonbeskeder. Et så massivt bombardement følte jeg ikke, jeg kunne overskue – jeg havde jo netop meldt ud, at jeg ikke havde overskud – så jeg slettede alle beskederne uden at høre dem, og endte med at slukke telefonen.

Jeg holder faktisk af hende, men nu bliver det bare så indviklet at få genoptaget kontakten. Jeg tror, jeg holder mig til en mail; det kan jeg overskue, og der kan jeg tage det i mit tempo – og det kan hun så også, men jeg synes, det er grænsesøgende adfærd!

Psykiatrifonden

Der er kommet styr på de første aftale hos Psykiatrifonden: Erhvervsrådgiver Jane Hansen den 29/5 kl. 11:00 og erhvervspsykolog Anette Friis samme dag kl. 13:00. Det bliver så spændende, og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg er simpelthen så spændt på at se, hvad det er, de kan tilbyde. Jeg har været på deres hjemmeside mindst 100 gange, og det ser nærmest bare bedre og bedre ud. Det bliver spændende at se, hvordan virkeligheden er, men så vidt jeg har forstået på alle mulige, har de et virkelig godt ry. Jeg glæder mig!

Rehabiliteringsplanens forberedende del

Bodil tjekkede “Rehabiliteringsplanens forberedende del – udfyldt udgave”, altså de 13 sider i Word, for mig, og hun havde som altid mange virkelig gode input og forslag til ændringer og præciseringer. Det er guld at have en med en skarp hjerne ved sin side. Det er blevet meget bedre nu, og det er sendt af sted til kommunen. YES – en lille sejr. Vi har så foreslået et møde, hvor vi lige går det igennem og i fællesskab får fyldt hullerne ud.

SINDs bisidderordning

Jeg har foreslået en medpatient, at hun får sig en bisidder gennem SIND. Det gør jeg i kraft af mine egne gode erfaringer. Jeg hjalp i formiddags den pågældende med at få ringet op (Tak til Ellen for anvisningen).

Da jeg i sin tid kom i kontakt med Bodil var det ud fra en liste på SINDs hjemmeside, hvor man direkte kunne se navne, adresser og telefonnumre på de mulige bisiddere. Det er nu lavet om, så man – i følge hjemmesiden – skal ringe et eller andet sted hen, og så bliver man “visiteret” til en bisidder. Min medpatient har en lang og indviklet historie, som hun fortalte i telefonen. Da det var overstået, fik hun at vide, at hun skulle ringe til et helt andet nummer tirsdag/torsdag mellem 17 og 19. Det er bare ikke i orden. Hvis man er (tvangs)indlagt, har man ikke jordens største overskud til den slags. Det kan ikke være rigtigt, at man skal forlade sig på andre patienter med (lidt) større overskud!

Det der derimod var helt i orden var, at damen i den anden ende rejste spørgsmål om, hvorvidt der ikke nærmere var behov for en rådgiver i stedet for en bisidder? Og det var faktisk godt set, synes jeg. Min medpatient er lidt på kant med “systemet” og kan slet ikke få en dialog i gang med Melita. Medpatienten har den oplevelse, at hun slet ikke har en psykisk sygdom, men det mener Melita, hun har. Jeg vil ikke tage stilling til, hvad der er op og ned i den historie, men ud fra den anerkendende kommunikation: “at forstå den anden eller forstå fra den andens udgangspunkt”, kan jeg se, at hun er havnet i en forfærdelig situation. Tænk at være indlagt “på gule papirer” i 3-4 måneder og slet ikke føle, at man er det rigtige sted. Gud forbyde at jeg selv nogensinde havner i den situation – men har jo gennem 12 år og for længst erkendt, at jeg har en psykiatrisk diagnose, og det har jeg for så vidt ingen problemer med. Det skulle da lige være det med at skulle kæmpe med at være både syg og ikke-dum på én gang.

Og disse var vist ordene for i dag 🙂

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *