, ,

Pia Kjærsgaard toner rent flag

Pia Kjærsgaard toner rent flag

Hvis du vil kaste op før anden, så læs Pias post

Pia Kjærsgaard toner rent flag

Det er ikke fordi, jeg er overrasket, for debatten kommer hvert evig eneste år: “Må muslimer søge julehjælp?”. Pia Kjærgaard toner ubehageligt rent flag i en blogpost i gårsdagens Jyllandspost. Posten kan læses her uden betalingsmur. Om posten er beregnet for mennesker, der er mindrebemidlede med hjerneceller, er jeg ikke klar over, men hun udtrykker sit had til muslimer ca. 14 gange i utilslørede vendinger. Det må være et forsøg på at få det til at sive ind hos selv de mest fatsvage læsere af organet, vi i min ungdom kaldte “Morgenfascisten Jyllandspesten”, og selv så mange år senere er det åbenbart stadig sandt, eller også er det fordi, hun ikke ellers kan nå op på de 600 lovbefalede ord for en blogpost, hvis Google skal rangere den bare nogenlunde.

Det er ikke rar læsning fra et menneske, der hylder kristendommen i utilslørede vendinger. Og fra et menneske, der har beklædt landet fineste post i et land, der definerer sig som kristent. Kristendommens mest centrale værdi er for mig at se næstekærlighed, men der er sørme ikke meget næstekærlighed at finde i indlægget. Tværtimod.

Min lille gave til Pia Kjærsgaard

Det falder hende slet ikke ind at overveje, at der måske er mange muslimer, der søger julehjælp, fordi de er lige så ringe stillede, som de kristne, der søger. Også i år har rekordmange fået afslag. Den rekord slås hvert eneste år. I år har mange mistet jobbet på grund af Coronaen. Og i år har færre af samme årsag mulighed for at donere et beløb til fx Red Barnet eller Dansk Folkehjælp.

Jeg har sendt en smule til Red Barnet, da vi ikke giver hinanden julegaver. Og min anden julegave i år bliver et medlemskab af Brobyggerne til Pia Kjærsgaard, for det behøver hun. Og det koster kun en hund. Det kan jeg godt ofre på det gode formål.

To citater fra Pias post

1) Det er desværre ikke enestående tilfælde, at muslimer glædeligt tager imod den julehjælp, som helt retteligt bør gå til de familier, som rent faktisk fejrer jul. Og når nogle muslimer får, er der danske familier, der ikke kan få. Det er simpel logik med en knap vare.

2) Personligt forstår jeg ikke, hvad der kan få muslimer til at søge om julehjælp. Det virker umådeligt bjergsomt i min optik, at man rager noget til sig, som dybest set ikke bør tilkomme en. Og moralsk er det ikke mindst uanstændigt at godte sig i de donationer, som egentlig er tiltænkt en anden. Det er ikke værdigt! Tænk at være den, der bliver afvist, fordi hjælpen er uddelt, vel vidende at en familie i en af landets indvandrerghettoer en tilfældig lørdag sidder og hygger sig med det uddelte.

Har hun mon tænkt på mennesker, der har mindre end hun selv?

Jeg drøftede det med præsten sidste år

Min præst er en klog og velovervejet kvinde, sådan en rigtig klassisk teolog med klassiske værdier. Lige noget for mig. Hun sagde blandt andet: “Vi hjælper, fordi vi er kristne”. Og det har hun så evigt ret i. Julen er hjerternes fest; og lad endelig alle hjerter feste! Julen er ikke den vigtigste kristne højtid, det er påsken som bekendt, men de fleste lægger større vægt på julen, og dens budskab om Jesu festlige fødsel fremfor hans forfærdelige død på korset er da også noget rarere at tænke på. I julen mødes vi, spiser godt og hygger; og det er dejligt.

Mange kommer til lejligheden i tanke om det med næstekærligheden men åbenbart ikke alle, end ikke mennesker som Pia, der sammen med partiet ellers nærmest har taget patent på det kristne budskab.

,

Forskning siger valgplakater flytter stemmer

Forskning siger valgplakater flytter stemmer

Åh hvor er de grimme

Forskning siger valgplakater flytter stemmer

Så er byen atter forurenet af valgplakater. Jeg kan ikke lide dem og på min vej ned til Kvickly, fandt jeg ikke en eneste, der talte for mit parti. Hvad der derimod var tydeligt, var konkurrencen om, hvem der turde kravle højst op i lygtepælene.

Udenfor min dør hænger adskillige plakater fra “Nye borgerlige” og “Dansk Folkeparti”. Selvom en eller anden forskning, som jeg ikke kan finde, har dokumenteret, at valgplakater virker, virker de altså ikke på mig. Jeg skulle udsættes for tortur for at stemme på et af de to partier.

Der er ganske vist omtale af valgforsker Kasper Møller Hansen ved Københavns Universitet her på en side fra TV2, som jeg ikke bruger – men siden fortæller ikke rigtig andet end forskningsresultaternes absolutte hovedkonklusioner, så der er ingen grund til at klikke på linket.

Jeg forstår ikke, hvordan mere eller mindre storsmilende ansigter kan flytte stemmer, for de siger jo ikke noget om, hvad vedkommende står for og vil arbejde for i vores kommune, som er en god kommune. Vi har Helle Adelborg (A) som borgmester, og det har vi haft i 100 år. På hjemmesiden citerer hun Olof Palmes ord ‘Politik er at ville og kunne skabe forandring.’ Jeg har oplevet, at man kan skrive til hende og faktisk få et svar og have en dialog. Det kan man vist ikke med mange borgmestre. Det er mit indtryk, at hun selv har fingrene i suppen mht. den kommunale administration i Hvidovre Kommune og faktisk er klar over, hvad der foregår. Det er meget positivt.

Afskaf valgplakaterne

Flere politikere i Københavns Kommune, fx Troels Christian Jakobsen fra Alternativet, har foreslået at afskaffe dem, men var alligevel selv ude at hænge op, fordi de andre partier hængte op. Det er jo det rene vanvid, og vi kommer aldrig videre på den måde.

Valgplakaterne burde afskaffes, blandt andet fordi de er en enorm miljøbelastning og det er et enormt ressourcespild. Godt nok siger flere plakatophængere, at når de om tre uger piller plakaterne ned igen, gemmer de plakaterne til næste gang, der er kommunalvalg. Konklusionen må være, at vi på et eller andet tidspunkt ud i fremtiden, måske allerede om fire år, skal se på unge, der er blevet ældre.

Valgkampen føres bedre online

Det er langt mere fornuftigt at føre valgkampen online, for der er mulighed for dialog. Man kan stille politikerne spørgsmål og hvis de ellers har tid, kan man også få et svar. Har de en hjemmeside, kan de let oprette et forum, hvor de kan have dialog med potentielle vælgere. Spørgsmål og svar kan ses af alle, der besøger forummet. Budskaberne kan så at sige “genbruges” og vedkommende kan komme langt bredere ud uden at belaste miljøet eller påtage sig risikoen for at falde ned af en lygtepæl.

Det, der kan tale imod, er selvfølgelig, at kandidaterne bliver forpligtede af svarene og bliver nødt til at arbejde for det, de nu engang har skrevet, de vil arbejde for. Det bliver slut med at ændre holdning og fokus fra dag til anden. Men det er da kun godt for demokratiet?

Forskellige segmenter

Valgforskeren omtalt ovenfor anfører ganske vist, at man ved online-valgkamp rammer et andet segment. Det kan der selvfølgelig være noget om, men hvem er ikke online nutildags? Det må vitterligt være et fåtal. Kandidaterne må alt andet lige få et større publikum ved at gå online.

Valgforskeren siger også, at vi ved plakaternes hjælp bliver mindet om, at vi snart skal til stemmeurnerne. Hvis det er gået nogens næse forbi, at der er kommunal- og regionsrådsvalg den 16. november 2021, må de bo på en meget lille ø, idet datoen har været omtalt mindst de seneste ni måneder.

God søndag.

, ,

Da pressemøde blev til doorstep

Da pressemøde blev til doorstep

Sprogbehandling?

Da pressemøde blev til doorstep.

Jeg abonnerer på “Nyt fra Udlændinge- og Integrationsministeriet” (UIM) for at følge med i deres nyeste uhyrligheder.

Matthias Tesfaye

Den 23. september i år kom en mail fra UIM med blandt andet denne tekst skrevet af deres presseenhed:

Invitation til doorstep efter møde med græsk minister.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye får torsdag besøg af den græske minister for migration og asyl Notis Mitarachi. Pressen er velkommen til doorstep kl. 14.

Jeg var ikke klar over, at “doorstep” ikke kun betød dørtrin men også “pressemøde”.

Det første resultat af en Googlesøgning var følgende:

“På engelsk betyder doorstep som navneord meget konkret et dørtrin, og som udsagnsord betyder det ‘rende på dørene’. Hvordan de danske spindoktorer har fundet på, at et pressemøde skulle hedde et doorstep, kan vi kun gisne om.” Jeg ved ikke, hvilken side teksten stammer fra, men det med spindoktorerne passer sikkert helt godt.

I følge Den Danske Ordbog (DDO), som jeg stoler mere på, er ordet kendt som pressemøde siden 2007:

“Af engelsk doorstep ‘dørtærskel’, vel egentlig kortform af doorstep briefing ‘informationsmøde på dørtærsklen’; kortformen bruges dog ikke på engelsk.”

I følge synonymordbogen på nettet, betyder det i stedet “Interview“, som jeg nu ikke synes, er et synonym for “Pressemøde”. Den ordbog forekommer ikke at være en god kilde.

Under alle omstændigheder har vi igen fat i “Sproglig biksemad” eller “Pseudoengelsk”. Jeg begriber simpelthen ikke, hvorfor vi skal leve med et sådant sammensurium i sproget.

Er det mon fordi, afsenderne synes, de forekommer mere internationalt orienterede? Eller måske smartere? Eller bare klogere? Hvorfor skal man sidde med en ordbog, når man læser en e-mail fra et pæredansk ministerium?

Der er forskel på professionelle skribenter og private skribenter

De private sprogbrugere kan være ordblinde. Det bør de professionelle skribenter ikke være. Der kan simpelthen ikke være så mange ordblinde mennesker, som man får indtryk af, når man færdes på fx Facebook.

Jeg faldt over: “Hamberryg”. Den er da sød.

 

 

, ,

Sjov med sproget

Skal man le eller græde?

Den 27. juli (i år) begyndte jeg at samle diverse sproglige finurligheder, jeg fandt rundt omkring på nettet – både hos professionelle og private. Rent faktisk er de fleste af eksemplerne herunder fundet på professionelles hjemmesider.

Jeg vælger at le, selvom det er til at græde over. Herre jemini hvor skrives der dog meget sludder. Hvor er der meget af det, Eric fra sitestory så fint kalder “sproglig biksemad”, og hvor bærer mange opslag præg af, at ophavsmanden/-kvinden ikke har gjort sig den ulejlighed at slå op i fx. Den Danske Ordbog (DDO), der ligger frit tilgængeligt på nettet.

Eksemplerne i en stor rodebunke

  1. “vælge hvor serverne er pladseret…”,
  2. “at vækste” det er helt forfærdeligt, men det findes i DDO og er kendt siden 1994, altså er jeg bagud,
  3. “syntes” når man mener “synes”,
  4. “Starte op”. Op er overflødigt og lyder dumt. Det svarer stort set til det lige så dumme “handle ind”,
  5. “SSD harddisk”: selv anerkendte forhandlere og testere skriver “SSD harddisk”. Det er noget vrøvl, når SSD i sig selv betyder “Solid State Drive”, så det svarer til at sige “Solid State Disk Disk”. Herudover er en SSD under ingen omstændigheder en harddisk. Et helt identisk problem består i, at mange siger og skriver “SEO-optimering”, for “SEO” er en forkortelse for “Search Engine Optimization”, og man siger jo heller ikke “Søgemaskineoptimering-optimering”,
  6. “forspørgselser” (det står mange gange i den pågældende tekst, så det er ikke en tastefejl). Han mente nok “forespørgsler”,
  7. “Jeg har lavet adskillige test og læst omkring dette”. Man kan altså ikke læse “omkring” noget. Man kan læse “om” noget. Herudover burde der vel stå “tests”, når det er pluralis?
  8. “Et af mine ynglings billeder…”
    • “yngling” i følge DDO er det enten person i en yngre aldersklasse (ca. 16-18 år) inden for en sportsgren, som er ældre end junior og yngre end senior eller en ung mand (hvis der er tale om gammeldags eller poetisk sprogbrug), og
    • yndlingsbilleder er i et ord,
  9. Hvorfor skrive “Content writer” i mailsignaturen, når man på hjemmesiden, signaturen fører til, skriver “tekstforfatter”?, og endelig
  10. “Vi har indleveringssteder fordelt over hele København, på Sjælland og snart i Malmö”. Hrm… da København også er på Sjælland, kunne det måske ændres til “på hele Sjælland inkl. i Københavnsområdet og snart i Malmö”.

Billedet herunder er tyvstjålet på folkeskolen.dk, der har ret i, at sproget forandrer sig, hvilket er fint, men “forandring” behøver vel ikke være lig “fejlagtig”?

Sjov med sproget