,

Atomkraft er snart comme il faut

Atomkraft er snart comme il faut

Hvad skal væk? Barsebäck!

Atomkraft er snart comme il faut

Hennys “Atomkraft, nej tak?” fik mig ud af starthullerne. Jeg har længe tænkt, at jeg ville skrive en artikel om atomkraft. Det skyldes, at flere og flere berømmer det og mener, at det er helt ufarligt og meget bedre for vores klima end alt andet.

Jeg er 59 år, og jeg husker ganske udmærket, hvad jeg lavede, da nyheden om ulykken i reaktor fire lørdag den 26. april 1986 på Tjernobylværket nåede mig.

Det var en fin forårsdag med solskin. Jeg sad ude i gård 80 på Amagerkollegiet og læste til eksamen på anden årsprøve. En af de andre kollegianere kom ud og sagde “Tjernobyl er sprængt i luften”. Det var vist Henrik. Jeg blev bange og tænkte, om mit liv skulle slutte nu kun 22 år efter, det var begyndt. Resten af dagen og den halve nat sad vi mange sammen og så de nyheder, Sovjetstyret tillod slippe ud (udslip) og hvad CNN m.fl. kunne opsnappe.

P.t. kan man se en udsendelsesrække med Anders Lund Madsen på DR 1 om atomkraft. Jeg ser den ikke, for jeg holder fast i de gamle dogmer, uanset de måtte vise sig at være forvrøvlede her 36 år efter. Jeg holder mig i bevidst uvidenhed om forskning og udvikling, selvom jeg er klar over, det måske er forkert. Jeg er nemlig stadig bange for skidtet.

Jeg havde en ven, der er ingeniør. Han forklarede en masse om noget salt, der nu til dags gør atomkraft vældig sikkert. Det gjorde, at jeg fik en voldsom ringen for begge ører og ikke kunne høre noget.

Det er tænkeligt, at 36 års forskning og udvikling har gjort, at atomkraft nu er åh så sikkert. Det vil jeg ikke afvise. Jeg kan bare ikke lade være at tænke på, at et atomkraftværk, i et eller omfang, drives af mennesker – og mennesker laver af og til fejl. Det er netop menneskeligt. Alle processer vil selvfølgelig nu om dage været computerstyrede, men det er mennesker, der styrer computerne. Og de kan også lave fejl.

Jeg hænger mig i, at der vil gå 100.000 år, inden det igen er sikkert at bo i Tjernobyl (som nu ligger i Ukraine).

Og jeg hænger mig også i, at man for kort tid siden brugte mange ressourcer i Australien på at finde en tændstikæske-stor beholder med radioaktivt materiale. Det siger mig, at affaldsproblemet ikke er løst på tilfredsstillende vis.

Dette link fører til, hvad jeg tror, er valid information om ulykken i Tjernobyl.

De gamle paroler: Hvad skal ind? Sol og vind!

København ligger kun ca. 20 km. fra Barsebäck, så det var naturligt, at vi tænkte og sagde “Hvad skal væk? Barsebäck. Hvad skal ind? Sol og vind”. Ved nærmere eftertanke er det nu nok helt ligegyldigt, om der er 20 km. eller 500 km. Svæver paddehatteskyen først afsted, når den sikkert også Vendsyssel og omliggende egne.

Danmark har masser af sol og masser af vind. Når vi skal være uafhængige af fossile brændstoffer og af gas fra fremmede magter, skal vi være bedre til at lagre energien, der kommer fra sol og vind. Eller måske rettere: Vi skal i højere grad acceptere at se en vindmøllepark og et solcelleanlæg (hedder de store sorte plader vist?).

Når folk argumenterer for atomkraft, siger de ofte “ville du have det i din baghave?”. Hvis jeg havde en baghave, ville jeg svare “ja tak“, for det er en myte, at vindmøllerne stadig larmer. De kan stadig bringes til at støje mindre; fint, så må vi arbejde på det.

Når jeg kommer forbi en vindmøllepark, bliver jeg glad og tænker på, at det er noget af det, der er nogle danskere, der en knalddygtige til og som vi eksporterer til hele verden.

Når jeg kigger ud af vinduerne i kontoret, ser jeg over på nabohusene. For et par år siden plastrede ejerforeningen tagene til med solcellepaneler. Dem vil jeg også gerne se på.

Og jeg vil under ingen omstændigheder se på et atomkraftværk.

Atomkraft er snart comme il faut


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

7 Svar
  1. Charlotte
    Charlotte siger:

    Her hænger det gamle Atomkraft – nej tak-skilt også stadig på opslagstavlen. Det er sjovt, som vi tænker ens; det der med mennesker og menneskelige fejl er også mit stadige argument.
    Jeg var ude at rejse i Finland, da Tjernobyl sprang i luften, og jeg husker Three Mile Island lige så tydeligt. Og udsigten til Barsebäk i klart vejr. Og sangene …
    Havvindmøller og solceller tænkt ind i alle nyanlæg og bedre batterier er vejen frem – også i mit gamle hoved. Jeg sidder lige her og ser på naboens solpaneler, jagu (jo, det er et ord) er de ikke pæne, men hellere det end UPS – BUMMM!
    PS. jeg er så lige 2 år ældre end dig.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      Tak for alle dine gode kommentarer. Det er herligt med faste støtter!

      Ja, jeg tror altså, skidtet er alt for farligt. Og jeg føler mig slet ikke overbevist om, at problemet med affaldet er løst, når man bruger uhyrlige summer på at lede efter en tændstikæske i Australien. Jeg tør (sgu) ikke.

      Selvom alle processer sikkert styres af computere nu til dags, og de fejler langt sjældnere end mennesker, så kan de fejle. Det kender vi alle – det er derfor, vi tager backup og har ekstra diske mv. Atomkraftværkerne har selvfølgelig “fall back mekanismer” osv. osv. Jeg kan bare ikke frigøre mig fra, at der altid vil være en risiko, også selvom den måtte være minimal; og jeg vil gerne blive gammel. Og når jeg skal dø, skal det ikke være af et atomudslip, hvor det vil tage 100.000 år at genoprette et sted, mennesker kan leve.

      Åh ja Three Mile Island; den havde jeg glemt. Åh ja, sangene og udsigten til Barsebäck. Vi er helt enige.

      Jeg synes egl. solpaneler er pæne nok – under alle omstændigheder er de kønnere end en reaktor – de minder mig om, at der er andre muligheder and atomkraft.

      Noget af problemet er, at vi med sol og vind ikke kan “finansiere” vores forbrug af alskens materielle goder (det skriver Henny og hendes kommentatorer om her: https://aargang54.com/2023/02/09/atomkraft-nej-tak/). Jamen fint, så må vi forbruge noget mindre og omstille produktionen af forbrugsgoder. Hvis jeg havde efterkommere, ville det optage mig meget, og da jeg mener, jeg kan se ud over egen næsetip, optager det mig alligevel.

      Den Danske Ordbog kender altså ikke “jagu”, men jeg har da hørt det engang i “for dums” tid.

  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Jeg er også stadig noget loren ved det der A-kraft, det skal jeg gerne indrømme. Jeg ser også gerne solceller og vindmøller. Desværre er det sådan nu, at man piller vindmøller ned, snarere end at sætte nye op. Fx har man udskudt nogle havvindmølleparker, fordi deres opførelse muligvis er i strid med nogle EU-regulativer. Det måtte man gerne se at få løst, pronto!

    Problemet er bare, at til den vækstrate, vi har, som “alt folket” kræver, der er vedvarende energi sandsynligvis ikke nok. Vi lever jo under en politisk ideologi, der siger, at hvis nogen skal have mere, så skal alle have. Derfor kan vi ikke vælge nulvækst. Jeg håber sådan at Mærsks overskud i 2022 vil hjælpe gevaldigt på det, de “fattige” kan regne med at få. Sidste sætning er ren sarkasme.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Ja, selvfølgelig må et EU-problem løses. Enten må reglerne ændres, eller også må man finde ud af, hvorfor EU (med Danmark stemmer) har reguleret, som man har, og så indrette produktionen af møller i overensstemmelse med reglerne. Vel vidende at jeg nok er (lidt) mere EU-venlig, end du er, vil jeg mene, at der er en årsag til, at man har vedtaget et givent regelsæt.

      Det er fint, du fortæller om sarkasmen, da jeg er et fjols til at regne den slags ud.

      Jeg var ved at geråde mig ud i en diskussion på Facebook, hvor en person mente at Mærsk ville blive – og jeg citerer – “flået i skat”, hvis de skulle betale de 15 pct. i erhvervsskat, som alle andre erhvervsdrivende og ikke kun de 3 pct., som det er lykkedes dem “at lobbyie” sig til. Jeg afstod fra diskussionen, da jeg vurderede, at der alligevel ikke ville komme noget ud af den.

      Nej, måske kan vi ikke nå nulvækst (endsige minusvækst), men vi kunne alle sætte bremsen i og forbruge mindre. Det har jeg blandt andet skrevet om i denne artikel: https://stegemueller.dk/opgoer-med-brug-og-smid-vaek/

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Helt som med atomkraft kender vi ikke langtidsvirkningerne. Hvad betyder det for fødekæderne i havet? Måske går det først galt om 100 år, og der er vi døde. Jeg er i hvert fald. Hvad betyder det, at isbjørnene måske uddør? Hvorfor skal vi mennesker altid blande os i naturen – hvorfor indordner vi os ikke bare? […]

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.