At være i fagforening

At have nogen at læne sig op ad

Jeg har i dag modtaget et nyt udspil fra til kontrakt fra min arbejdsgiver. Nå jeg lige kigger det, er der vist ikke ændret et komma. Faktisk bliver jeg i tvivl om , hvorvidt de har sendt en forkert fil… Der er stadig ingen løn ud over sygdom, ingen styr på varsler, ingen Funktionærlov, ingen frokost, ingen overenskomst osv.

Jeg er allerede træt ved dette her. Pdas. giver jeg ikke op!

Jeg har igen taget fat i den helt utroligt søde og kompetente Nanna fra Djøf, og vi taler sammen igen på mandag. Hun er simpelthen så sød og støttende, at jeg ikke kan bede om mere. Jeg tænker ofte på, at kommunen anbefalede, at jeg skulle træde ud af både a-kassen og fagforeningen (Djøf), da jeg fik tilkendt fleksjobbet. Det gjorde jeg gudskelov ikke.

Jeg er glad for at have min fagforening bag mig nu. De behandler mig med respekt, også selvom det “bare” drejer sig om et fleksjob, som ikke medfører ret meget prestige.

Jeg havde engang prestige på arbejdsmarkedet, det har jeg ikke længere, men jeg vil behandles ordentligt alligevel. Det forstår både Djøf og min bisidder. Det er måske svært for andre at forstå dette – men det handler om den værdighed, der trods alt er tilbage.

At tage i barmen i egen hånd

Jeg kan ikke længere leve med alle disse udspil, hvor der intet sker. Så nu har jeg selv lavet et udkast til kontrakt, der ser fornuftigt ud. Det har jeg sendt til Djøf og til min bisidder fra SIND. Og “fornuftigt” handler nærmest om at komme ind under funktionærloven. Så bliver det faktisk simpelt at tale om opsigelsesvarsler, løn under sygdom mv. Jeg vil simpelthen ikke finde mig i ikke at have i disse oprindelige rettigheder.

Min ven og bisidder fortæller mig, at jeg balancerer på en knivsæg. Og det har hun ret i! På et tidspunkt bliver arbejdsgiver og jeg måske så trætte af hinanden, at de/vi ikke gider lave flere udkast til kontrakt, Jeg lever med den risiko! Jeg vil have ordentlige løn- og arbejdsvilkår, også selvom det er et fleksjob! Jeg beder jo ikke ikke om store biler eller om en resultatløn ved årets udgang. Jeg beder bare om at tingene foregår ordentligt.

Jeg har været i Djøf siden ca. 1984, hvor jeg meldte mig ind som studentermedlem.  Jeg har aldrig haft behov for dem før, men pludselig føler jeg ikke, jeg kan klare mig selv, og så står de der! Jeg kan måske skrue nok skrue en kontrakt sammen, men jeg føler ikke, at jeg kan gøre det ordentligt. Nu vil jeg vente at se arbejdsgivers svar på mit udspil. Jeg giver ikke op så let.

Jeg vil også have ordentlige løn- og arbejdsvilkår, også selv om det er et fleksjob!

“Det vilde vesten”

Kort sagt

Kort sagt: Jeg er glad for at være i en fagforening, og jeg synes, Djøf er et godt forbund. Jeg har været med i mange år, og har ikke haft behov for dem, men pludselig har jeg behov for dem, og så står de der. Det er et godt forbund, og jeg føler, at de tager sig af mig, også selv om det bare er et fleksjob.

Jeg har altså rettigheder det til trods!

2 Svar
  1. Eric
    Eric siger:

    Din beretning illustrerer så glimrende, hvor svært det er at stå alene uden overenskomst. Uden overenskomst er det måske begrænset, hvor meget DJØF kan hjælpe dig direkte, men det er alligevel godt at have nogen, man kan læne sig opad.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Ja du har helt ret. Der hvor Djøf kan hjælpe mig allerbedst er ved at få antallet af ugentlige timer op over 8,0, da jeg så er omfattet af funktionærloven, som løser en række problemer fx med opsigelsesvarsler, løn under sygdom osv. Men jeg synes godt nok, dette er “Cowboyland” med “de frie markedskræfters spil”. Det har jeg aldrig prøvet før. Nu har jeg jo så selv lavet et fagligt korrekt udspil, og hvis Djøf kan sige god for det, fremsender jeg det på mandag, og så må vi se, hvordan det kan landes. Og hvis ikke… tjah så ved jeg ikke helt…

Der er lukket for kommentarer.