At se fremad

Det er (fandeme) en drøj omgang

Jeg håber og tror, konflikten med “dem” snart synger på sidste vers. Jeg har næsten ikke sovet eller spist de seneste dage, og det er ikke godt for mig! Jeg har lovet Christina, farmaceuten på Glostrup, at jeg går i seng til tiden, når pc’en slukker af sig selv kl. 22:30. (og jeg har jeg selvfølgelig lavet en guide til det 🙂 ). For pokker hvor er det ubehageligt – altså ikke Christina, men at skulle kæmpe bid for bid, om hvert eneste objekt i denne bodeling. Jeg kan næsten ikke holde til det, men det er som et tog, jeg ikke kan hoppe af.

Vi gør det fuldstændig lovmedholdeligt, og er der tvivl, lader vi tvivlen komme dem til gode. Vi opfører os ordentligt.

Jeg sendte dem endda mit regneark, hvor jeg opgjorde alle forfattere, og viste, hvordan jeg havde behandlet tvivlstilfælde, nemlig ladet tvivlstilfælde komme i deres favør og slettet visse andre gides (fire) pr. konduite. Det fik jeg absolut ingen kredit for. Men det er fedt at skrive “pr. konduite”.

Lige p.t. kæmper vi om det nederste af bundteksten – intet er for småt…

Vi har været gennem Bekendtgørelse af lov om ophavsret § 1:

Kapitel 1

Ophavsrettens genstand og indhold

Beskyttede værker

§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.

Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.

Det vil sige

Vi har rettighederne til de guides, vi tager med os! Jeg brugte hele dagen i går på at at opstille en oversigt over, hvem der har bidraget med hvad. Og jeg har brugt flere timer på at dokumentere, at min opgørelse faktisk er rigtig inkl. tvivlsspørgsmålene. I tvivlstilfælde lader jeg dem komme tvivlen  tilgode. Jeg synes, det er sobert. Det er ikke mig, der skal sidde tilbage med en dårlig smag i munden.

Der var herudover et par gode links: Kulturministeriet og stjålne links og billeder.

Vi har retten på vores side! Til orientering lægger jeg Liste over forfattere, og hvor I, med noterne i kolonne A, kan se, hvordan jeg har behandlet tvivlsspørgsmål.

Nu håber jeg på, stormen snart lægger sig, for jeg kan ikke mere. Men det er mit “barn”, de tager fra mig, og derfor skal de have kamp til stregen. Jeg er en fighter, og det har jeg være hele mit liv. Ellers var jeg ikke nået dertil, hvor jeg er nu! Jeg er hamrende stædig, og jeg kæmper til sidste blodsdråbe, når jeg ved, jeg har ret, og herudover vil jeg ikke trædes under fode, på et område, hvor jeg ganske enkelt ved, at det er mig, der har serveretten!

I det at se fremad ligger også at se, hvad man har lært af fortiden

Jeg har lært meget af at drive deres side – og det skal de selvfølgelig  krediteres for. Dog har jeg selv betalt rub og stub… For hvis ikke jeg havde betalt, ville modparten have magten, og derfor har jeg fortsat med det. Lone skriver så pænt, at hun er imponeret af, hvor jeg nysseligt, jeg kan skrive til dem. Jeg finder bare bureaukratiet frem. Efter et kvart århundrede i de-cenntraladministrationen kan jeg sagtens skrive pænt til mennesker, der ikke ved, hvad de taler om.

Jeg har lært:

  • Sikkerhed, sikkerhed og atter sikkerhed, fx det at klone til et andet site med passende mellemrum
  • At opsætte cron jobs direkte på serveren
  • At opstille backupstrategier
  • At tæmme WordPress
  • At beherske Php MyAdmin
  • At beherske MySQL
  • At opsætte temaet/themet/skabelonen Enfold og tæmme det
  • At bruge Opgavestyring i Windows
  • At optimere billeder til webbrug
  • At optimere et site og opnå en rigtig god svartid
  • At gennemføre en brugerundersøgelse og at agere på den. Dette er bestemt ikke en uvæsentlig detalje.
  • At skrive for alle! Det er mit mantra, og det vil jeg – som det vigtigste – bære videre med mig i Cyberland. Det fedeste har været, når en bruger på  79 år pludselig kunne installere mail-programmet Thunderbird vha. min guide. Så har jeg virkelig opfyldt min metier.

 

2 replies
  1. lise broch
    lise broch says:

    Kære Hanne, puhada … det er noget af en ‘skilsmisse’ – trods alt er hårdt ved dig nu, håber jeg, du kommer styrket derfra…
    pas samtidig på dig … Lise

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Lise

      Jeg har da i hvert fald lært en del om Bekendtgørelse af lov om ophavsret, hvor §1 ikke er så svær at læse. Vi kæmper om enhver bid. Intet er for småt 🙂

      Det med “styrket”, ser jeg frem til.

      Jeg prøver at passe på mig.

      Jeg er grundet sygdom meget dårlig til Messenger, beskeder på Facebook, SM, og andre platforme med små felter og højt tempo, så du får lige denne: https://root.stegemueller.dk/besked/ og der er endda en lille video i:-)

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *