,

Arbejdsgiverne og de syge

Snydt!

En af mine bekendte skrev sådan til mig i morges:

Der er lige opstået en krise på hjemmefronten. Min bonussøn har lige fået at vide, at han ikke kan få lov til at blive i sin praktikplads, så han kan gøre sin uddannelse færdig som automekaniker, (der er kun fem måneder tilbage, inden han er udlært), fordi han har ADD. Det vidste værkstedet godt, da man ansatte ham for godt og vel et år siden.

Jeg bliver så vred over sådan noget.

Os med diagnoserne

Det er markant sværere at komme i arbejde eller få en praktikplads, hvis man har en diagnose. Citatet herover tale sit eget tydelige sprog og min egen case er også soleklar: Jeg er nu blevet prøvet af, vendt og drejet forfra og bagfra i 2½ år. Det må altså være nok til, at det er tydeligt, at jeg godt kan arbejde! Jeg håber inderligt, at min nuværende arbejdsgiver tør bide til bolle. Jeg ved formentlig og forhåbentlig noget i slutningen af denne måned.

Hvis tommelfingeren peger nedad, ved jeg ganske enkelt ikke, hvad jeg skal gøre. Orker jeg endnu en praktik? Orker jeg endnu engang at være under lup i op til tre måneder? Jeg synes jo, jeg skal komme og være frisk, glad, venlig, produktiv, robust og omstillingsparat. Der er muligvis flere plus-ord.

Jeg skal heller ikke have fravær. Jeg har desværre haft en fraværsdag siden den 23. maj, men jeg mener, det kan opvejes af, at jeg faktisk mødte op på den sidste dag af min seneste indlæggelse. Min leder er super, fantastisk, forstående og alt muligt andet godt og siger, at jeg bare skal ringe eller sende en mail, hvis jeg ikke kan en dag. Det er jo dejligt. Men det vil være umenneskeligt at forvente, at fravær ikke ligger et eller andet lille bitte sted omme i baghovedet, når der skal træffes en beslutning om en rigtig ansættelse. Hun er jo også kun et menneske.

Dem jeg læser om

Det er uhyre almindeligt på Facebook at læse om folk på kontanthjælp eller sygedagpenge, der deltager i 17 ulønnede praktikker initieret af kommunen. De gør sig umage, men hver eneste gang sker der det, at de ikke bliver ansat men afløses af en ny ulønnet praktikant.

Jeg kar kun et præcist ord for det, men det skriver jeg ikke i fuld offentlighed. Så er det henlede dine tanker på kaptajn Haddocks vokabularium.

2 replies
  1. Eric
    Eric says:

    Det, du beskriver, er en uskik. Hvis det så bare var en enkelt gang eller to, men når det går videre end det, ligner det til forveksling systematisk udnyttelse af de svageste det på arbejdsmarkedet. Men sådan går det, når det halter med organiseringen, og de gule vinder frem.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Uskik ja – men det er næsten for mildt et ord. Det andet vil jeg dog ikke tage i min pen eller i mit tastatur.

      Der en lang række fødevarekæder under Dansk Supermarked, der udnytter kontanthjælpsmodtagere, som bare bliver gratis arbejdskraft den ene efter den anden. Det er simpelthen noget …

      Du har også ret i, at den lave grad af organisering er medvirkende til dette daglejeri. Selv er jeg naturligvis forblevet i djøf, men hvad kan de egl. gøre ved det?

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *